Program

I dette oplæg præsenteres centrale pointer fra en kortlægning af de forskelle og ligheder, der eksisterer mellem de naturfaglige profillinjer på landets professionshøjskoler.

Alle skoler inviteres til at arrangere deres egen lokale Naturvidenskabsfestival! Få overblik over, hvad Astra tilbyder til lærere og fagteams, der vil arrangere Naturvidenskabsfestival. Og hør om, hvordan lærere fra Sølystskolen helt konkret planlægger og afholder en naturfagsdag for hele skolen som en del af Naturvidenskabsfestivalen.

I 2020 fejrer vi, at det er 200 år siden, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen. Astra er klar med et helt nyt undervisningsmateriale om emnet til mellemtrinnet. Kom og hør, hvordan du kan sammensætte elementerne, så de passer ind i din undervisningsplan og afprøv udvalgte aktiviteter.

Savner du inspiration til det undersøgende arbejde i naturfagene? Så skal du deltage i denne workshop! Jeg vil gennemgå mange af de smarte funktioner, der gemmer sig i Google Earth samt vise, hvordan man fra et geografisk perspektiv kan understøtte det undersøgende arbejde i naturfagene. Jeg vil tage udgangspunkt i eksempler, der relaterer direkte til de fællesfaglige fokusområder.

Oplæg om Friluftsrådets tilbud 'Grøn Gymnasieskole' og potentialet for at inddrage bæredygtighed og grønne projekter i undervisningen i de naturvidenskabelige fag. Du får inspiration til undervisning i bæredygtighed og til at koble undervisningen med konkrete bæredygtige initiativer, som inddrager eleverne.

Kom og hør, hvordan 46 skolers forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning baner vej for en ny faglighed. Fagligheden skal ruste eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund, hvor teknologi spiller en stadig større rolle.

Få inspiration til, hvordan din undervisning kan kobles med forskningsprojekter. Hør om, hvordan udskolingselever fra Paradisbakkeskole på Bornholm blev involveret i et havforskningsprojekt, der blev styret fra Warnemünde Universitet. Projektet omhandler plastforurening i Østersøen, hvor elevernes feltarbejde og resultater kommer til at blive brugt af den ansvarlige forsker på området.

Vi har masser af tang i Danmark! Det er en ressource, som vi skal udnytte meget mere i fremtiden. Både til lækre og sunde fødevarer og til bæredygtigt foder til kvæg og svin. Når vi dyrker tang, kan vi samtidig opsamle næringsstoffer fra havet og genbruge dem på land. Sådan kan tangen bidrage til et bedre havmiljø og cirkulær bioøkonomi.

Oplev, hvordan gamification kan bygge bro mellem hands-on og minds-on. I det mobile laboratorium skal vi teste et spil, udviklet af forskningsenheden ScienceAtHome. Målet med spillet er, at udvikle elevernes undersøgelses- og modelleringskompetence og igangsætte en læringsproces, hvor nysgerrighed er den drivende kraft. Spillet indeholder moduler til forskellige klassetrin.

I dag ved nærmest enhver elev, at Jorden har en fast indre kerne, der er omsluttet af den flydende ydre kerne. Men de færreste ved, at det var danskeren Inge Lehmann, der ”opdagede” den faste indre kerne! Hør om Inge Lehmann og få en historisk indgangsvinkel til det undersøgende arbejde samt forslag til værktøjer, du kan arbejde med i din undervisning i udskolingen og gymnasiet.

De matematiske kompetencer er også en del af elevernes praktisk undersøgende arbejde. Kom og prøv konkrete eksempler; byg grafer med ægte data, forkast dårlige målinger og sæt tal på naturen - ikke kun for matematiklærere. Når eleverne måler lufttrykket ved forskellige højder og sætter data ind i en graf, opdager de en matematisk sammenhæng.

Kom og bliv klogere på, hvordan man arbejder med naturfag på virksomheder i dit lokalområde. Her får du mulighed for at prøve kræfter af med opgaverne i undervisningsforløbene, give feedback og få gode idéer til nye forløb, du kan lave med dine elever. Se vores undervisningsforløb på www.aabenvirksomhed.dk.

Tang har betydning for havets økosystemer, for havmiljøet og vores klima! Tang er også en ny og spændende ressource, der kan bruges til bæredygtige fødevarer, foder, materialer, energi og meget mere. I dette oplæg bliver du klogere på tang og får inspiration til øvelser med tang, som du kan bruge i din egen undervisning.

Bliv klogere på engineering gennem en grundlæggende introduktion til engineering som undervisningsmetode samt en kort introduktion til metodens delprocesser.

Bemærk: Medbring egen pc til workshoppen.

Bliv inspireret til at anvende satellitbilleder i fællesfaglige forløb i udskolingen med eksempler fra undervisningen på Bellahøj Skole og prøv selv at finde geodata på egen pc.

Geodata er blevet mere tilgængelige, blandt andet med Den Europæiske Rumorganisation ESA´s EO Browser, som præsenteres i denne workshop.

Kan analyser af flere millioner år gamle fiskefossiler gøre os klogere på evolution og klimaændringer? Her kan du blive klogere på, hvordan fisk har udviklet og mangfoldiggjort sig igennem perioder med både masseudryddelser og klimaforandringer.

Vi stiller skarpt på muligheder og udfordringer for gymnasielærere ved at bruge historiske kilder til at lave undersøgelsesbaseret undervisning i matematik, fysik og biologi.

Kom og hør mere om EU-projektet OurSpaceOurFuture, som Planetarium er del af. I OurSpaceOurFuture bringer vi rummet tættere på klasseværelset i samarbejde med lærere og elever.

Et Masseeksperiment hvor eleverne indsamler data til glæde for dem selv - og giver dem en stemme i forhold til handling på indeklimaproblemtikken.

Denne workshop handler om, hvordan man får sammenhæng mellem den intenderede undervisning og den praktiske undervisning. Fokus er på at få eleverne til at arbejde praktisk med modelleringskompetencen i et samarbejde mellem matematik og natur/teknologi. Deltagerne skal stifte bekendtskab med en prototype for tværfagligt samspil, i modellering mellem matematik og N/T.

Kom og oplev, hvordan du, i samarbejde med Tektanken, kan sætte fokus på vand og bæredygtighed i gymnasiet. Din gymnasieklasse får besøg af medarbejdere fra en virksomhed, som, i samarbejde med Tektanken, skræddersyer et undervisningsforløb og et virksomhedsbesøg netop til din klasse.

I vores oplæg viser vi eksempler på, hvordan man kan give udskolingselever geologisk viden, der er relevant for den grønne omstilling. Det kan være temaer som mineralske ressourcer, CO2-lagring og jordvarme. Vores oplæg giver inspiration til skriftlige øvelser i klasselokalet samt til udendørs-undersøgelser, hvor elever får jord under neglene.

I denne "hands-on" workshop arbejder vi med tilbehør til micro:bit. Deltagerne vil få en masse idéer til at komme videre med micro:bit, når deres elever har lært det grundlæggende og arbejdet med de forskellige demoøvelser på micro:bits hjemmeside.

Hvordan (ud)danner vi den næste generation til at leve et meningsfuldt liv i en digitaliseret samtid?

I denne workshop arbejder vi med, hvordan man skaber mere fordybelse i Naturvidenskabsfestivalen ved at inddrage 'Min vildeste ide'-konkurrencen (Unge Forskere). Rent praktisk, vil vi i denne workshop arbejde med at bygge vindbiler, med udgangspunkt i engineering, så vi arbejder med fordybelse i byggeprocessen.

I workshoppen præsenteres centrale erfaringer fra 'Mikroforsker', hvor deltagerne arbejder med lærerens rolle og udfordringer – især balancen mellem styring og elevfrihed i den undersøgelsesbaseret tilgang.

Hør om et pilotprojekt hvor vi undersøger muligheden for at kombinere robotter og programmering med datalogning. Vi har afprøvet vores tilgang med både lærerstuderende og folkeskoleelever. Erfaringerne kan hjælpe både dig som underviser på læreruddannelsen og i grundskolen, til at vurdere frugtbarheden af kombinationen robotter og datalogning i egen praksis.

Over hele landet inviterer ungdomsuddannelser, kommuner, professionshøjskoler og eksterne læringsmiljøer til naturvidenskabsfestival i storskala for lokale elever og lærere. Vær med til en workshop, hvor du kan dele dine egne erfaringer og høre om andres succes'er og benspænd. Målet med sessionen er også, at alle går hjem med nye kontakter, så videndelingen kan fortsætte efter Big Bang.

Undersøgelser viser, at piger er dygtige til naturfag, IT og matematik, men de mangler tiltro til egne evner. Hvordan kan du f.eks. med skole-virksomhedssamarbejde styrke pigernes selvtillid og tro på egne evner? Med afsæt i erfaringerne fra 'Girls’ Day in Science' diskuterer vi, hvordan vi kan gøre op med kønsstereotyperne i naturfagsundervisningen.

Det er Naturens år i DR, hvor alle kanaler og redaktioner sætter fokus på naturen. Det betyder, at DR producerer og viser flere større tv-serier om den danske natur. I den forbindelse udvikler DR Skole en større undervisningspakke, med gratis og praksisnære materialer til lærere og elever på alle årgange, som du kan bruge i din undervisning.

Der sættes fokus på ingeniørens rolle, når deltageren, i denne workshop, skal arbejde med udvikling og design. Deltag og få indblik i ingeniørens og arkitektens metoder i en styret designproces, hvor I arbejder med innovative processer ud fra en fagfaglig ramme.

Drevet af nysgerrighed, forsøger verdens molekylærbiologer at forstå, hvordan levende organismer gør det, de gør. Indsigten tilvejebringer vi ved møjsommeligt at finde ud af geners funktioner. Men hvordan opdager vi egentlig geners funktion? Og hvad kan vi bruge den viden til? I oplægget præsenteres historien om identifikationen og studiet af et gen fra en plante.

Scratch er et grafisk computersprog, der er udviklet for at motivere børn og unge til at kode. Men er Scratch motiverende i skolens fag? Her præsenteres en undersøgelse af elevers interesse for kodning i matematik. Resultaterne viser blandt andet, at eleverne mistede interessen undervejs i forløbet.

I denne workshop er du til optagelsesprøve som elektriker på en mission til Mars. Du skal sammen med en makker gennemføre 10 øvelser i elektronik som kræver samarbejde, kreativitet, hurtighed og koncentration. For hver øvelse modtager du en del af adgangskoden til rumskibet, og du skal sammen med hele holdet knække koden og komme ombord på skibet.

Hvorfor udvider universet sig? Hvad er mørkt stof? Hvordan ser et sort hul ud? Vi har observeret himmelrummet i flere århundreder, alligevel ved vi kun meget lidt om det univers, vi lever i. Bliv fagligt opdateret indenfor astronomi og astrofysik, hør mere om, hvad vi (ikke) ved i dag og hvordan nye opdagelser kan gøre os klogere på vores mørke univers.

Raketvidenskab er vanskeligt, siger man almindeligvis. Men elever kan sagtens forstå raketvidenskab, hvilket denne workshop viser. Deltagerne afprøver simple forsøg, der illustrerer de fysiske principper ved raketter, satellitter, vægtløshed og frit fald i vakuum. Forsøgene har været afholdt på Rønde Gymnasium for elever fra folkeskoler.

Få inspiration og idéer til, hvordan du, i din undervisning, med få konkrete elementer, kan arbejde på tværs af FN's Verdensmål på alle klassetrin.

Bemærk: Oplægget er på engelsk.

I dette oplæg vil Flora Bata og Reka Fodor inspirere os til at bruge gulvrobotter på en meningsfuld måde i indskolingen og på mellemtrin, med elevernes læring i fokus.

Flora og Reka er uddannede fra Absalon Læreruddannelse og har dedikeret deres år, som internationale studerende, til at undersøge brug af programmerbare digitale robotter.

Bemærk: Medbring en mobil eller tablet, som du kan installere apps på.

Søren Kring har gennem en årrække undervist i brugen af 3D i skoler, og med denne workshop får du både konkrete værktøjer samt didaktiske erfaringer og overvejelser, så du bliver klædt godt på til at indarbejde 3D i din undervisning på mellemtrin og i udskolingen.

I oplægget beskrives, hvordan en læseplan for faget natur/teknologi med fokus på begreber, begrebsprogression og fagsprog kan formuleres, så natur/teknologilærerne kan føle sig tilpas med den, og på hvordan læseplanen kan sikre, at den faglige overgang fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskolingen bliver lettere.

LIFE-forløbet Turbovækst er et digitalt læringsspil, hvor eleverne spiller regeringsledere i hvert deres land. I vekselvirkning mellem det digitale klasserumsspil og eksperimentelle undersøgelser, lærer eleverne om katalyse, kunstgødning og bærerdygtig produktion.

Med udgangspunkt i en undersøgelse på HTX, får du her indblik i, hvordan et ingeniørmæssigt og produktorienteret undervisningsforløb kan motivere elever. Der vil i oplægget være særligt fokus på STEM kompetencerne – specielt T-teknologi og E-engineering. Undersøgelsesdesign, undervisningsforløbet og resultater bliver kort beskrevet og perspektiveret, bl.a. ift. transferværdi til andre fag.

Lær at bygge et tågekammer og find spor fra supernovaer og soludbrud med dine elever i udskoling og på ungdomsuddannelserne. Vi indvier dig i tågekammerets hemmeligheder, hvordan du kan bruge det i din undervisning og hvilke store opdagelser, det er blevet brugt til siden det så dagens lys i 1895.

Lad elevernes naturfaglige undersøgelser være udgangspunkt for udarbejdelse af arbejdsspørgsmål. Med et bredt udvalg af undersøgelser, får du inspiration til den fællesfaglige naturfagsundervisning og input til, hvordan elever i 7.-9. klasse, ud fra undersøgelser, kan udarbejde gode arbejdsspørgsmål og problemstillinger. Der benyttes eksemplarisk materiale fra Xplore-naturfagssystemerne.

Vi samler masser af gode erfaringer med skole-virksomhedssamarbejde i samme rum og lader ord, oplevelser og gode råd flyde frit. Kom på en speed-date med lærerkolleger, der allerede har værdifulde erfaringer med virksomhedssamarbejde gennem Naturvidenskabernes Hus, få nye idéer med hjem og lad dig inspirere til selv at komme i gang.

Hvordan kan havets makroalger bruges i undervisningsforløb? Dette har Nordisk Tang og Grenaa Gymnasium prøvet af, hvilket har resulteret i tre nye forløb i henholdsvis Biologi B, Naturgeografi C og Kemi A.

Engineering er kommet mere og mere i fokus i gymnasieverdenen. To projekter er i gang i Region Midt, både med STX'er og HTX'er, og endnu et projekt er under opstart i Region Hovedstaden.

Bemærk: Medbring egen pc. Med SkoleGIS forstår og forklarer elever naturfaglige problemstillinger ved hjælp af GIS, som er et software, der anvendes til at udarbejde egne digitale kort og visualisere data i alle afskygninger. På workshoppen diskuterer vi, hvorfor GIS er et vigtigt element i undervisningen, og vi laver konkrete øvelser, der viser sammenhænge mellem komplekse fænomener.

Få hands-on oplevelser med arkæologi og naturvidenskab i denne workshop med Arkæologisk Værksted fra Københavns Museum - og deltag i diskussion og idéudveksling om naturfagenes rolle på et kulturhistorisk museum.

Kvanteteknologi - hvad er hype og hvad er fakta? Oplægget giver et indblik i, hvad kvanteteknologi er og hvor vi står udviklingsmæssigt. Se hvordan vi konkret arbejder med kvanteteknologi på DTU, og hør om vores arbejde med udviklingen af nyt undervisningsmateriale om kvantecomputere til folkeskolen. 

For 20 år siden undersøgte projekt 'NORDLAB' 9. klasse elevers forklaringer på drivhuseffekten. Lige siden har drivhuseffekten været en del af naturfagenes curriculum. Men har den øget fokus på drivhuseffekten gjort en faglig forskel?

I oplægget vil jeg med eksempler fra egne udeskoleforløb for 7.-9. klasse fortælle om, hvordan man kan sætte eleverne til at arbejde med at bruge naturen og nærområdet som en integreret del af naturfag, og give konkrete tværfaglige eksempler på datalogning, der er rettet mod naturfagsprøven.

Workshoppen giver et bud på seks centrale analytiske forhold, når der arbejdes med bæredygtighed i folkeskolen og på læreruddannelsen. Der gives en kort introduktion til de seks forhold, hvorefter deltagerne arbejder med disse gruppevis ift. forskellige cases, hvor disse kort fremlægges til slut.

Kom og prøv AR og VR. En introduktion til 3D og kodning på en let tilgængelig metode. Skab selv dine egne virtuelle universer og se dem vist på forskellig vis. Prøv VR briller, og oplev VR uden computer og stor opstilling.

Hør hvordan længerevarende gruppearbejde med lærer i konsulentrollen giver øget læring for eleverne, og mere tid til individuel feedback af den enkelte elev. I dette oplæg får du også redskaber til, hvordan du klæder eleverne på til længerevarende gruppearbejde. Metoden struktureres ved anvendelsen af applikationen 'Learning The Fun Way' og 'Onenote'.

På workshoppen skal vi arbejde med et forløb til fysik - der frit kan hentes - hvor simulering bruges som redskab til at undersøge tilstandsformer. Forløbet er udviklet af RUC-forskere, i samarbejde med gymnasielærere, og af en række problembaserede undervisningsforløb til de naturvidenskabelig fag i gymnasiet.

Oplægget vil præsentere de nye resultater fra PISA 2018, som blev offentliggjort i december 2019, men også se tilbage på udviklingen siden år 2000, både i PISA-naturfag og den didaktiske udvikling af naturfagene i Danmark. Påvirker PISA-undersøgelsen i forhold til undervisningen i naturfag i Danmark, og viser ændringer i læseplan og prøvebekendtgørelse sig i PISA-resultaterne?

Hvad karakteriserer elevers måde at lære på - fra de er 6-10 år? Hvordan kan du møde nysgerrighed og fastholde den? Med teoretisk udgangspunkt i Dewey, Piaget, Vygotsky m.fl. vises eksempler på, hvordan lærerstuderende har undersøgt elevers forforståelse og hvordan det kan bruges i undervisningen.

Vi alle har hørt om jordskælv og tsunamier. Men hvorfor opstår de og hvorfor kun nogle steder i verden? Hvad troede man før i tiden, og hvordan er vi nået frem til den viden, vi har i dag? Vi skylder Alfred Wegener en stor tak for det! Oplægget giver en historisk indgangsvinkel og inspiration til undersøgende arbejde i udskolingen, hvilket der gives konkrete eksempler på.

Det rene grundvand, vi henter op til forbrug i husholdning og industri, er under pres - både når det kommer til mængde og kvalitet. I et nyt undervisningsmateriale på www.undergrunden.ku.dk kan elever undersøge undergrundens egenskaber og grundvandet, det rummer.

Vi deler vores unikke erfaring med et pilotprojekt, hvor udskolingselever fra Skolen ved Rønnebær Allé, i samarbejde med firmaet Geokon, arbejdede undersøgende med indeklimadata i matematik- og naturfagsundervisningen. Med en simpel innovativ løsning, har vi nu fokus på adfærdsændringer og læring i forhold til indeklima – og et meget bedre indeklima i vores lokaler!

Kom og få inspiration til, hvordan du kan inddrage havet i din undervisning. Havet er et tema, der egner sig godt som et fællesfagligt område. I oplægget vil vi give bud på, hvordan du kan inspirere dine elever til at interessere sig for og værne om havet. I en grønnere fremtid kan en bæredygtig udnyttelse af havet som spisekammer være én af løsningerne.

Det er en myte, at piger ikke kan kode. Men det er ikke en myte, at få kvinder vælger tekniske uddannelser i Danmark. Få indsigt i pigers forhold til kodning, teknik og teknologi og hvorfor de mister interessen, når de bliver ældre.

Bemærk: Medbring egen pc.

Ultra:bit er en tre-årig indsats, der sker i samarbejde mellem DR og CFU. Ultra:bit vil ruste børn til at udnytte deres nysgerrighed og kreativitet til at bygge fremtiden med teknologi og tage stilling til teknologi.

I projektet har over 90 % af alle landets skoler arbejdet med micro:bit på mellemtrinnet.

Oplægget giver dig viden og inspiration til, hvordan fagteamet kan arbejde med de nye læseplaner i naturfag. Konkrete eksempler fra egen praksis vil blive præsenteret. Desuden vil vi vise, hvordan vi arbejder med progression gennem læseplanerne og inddrage brugen af læringsplatforme.

Modellering er en kernekompetence inden for naturfag, men hvordan kan modellering anvendes i undervisningen? Modeller kan bruges enten som en repræsentationsform eller til at forklare komplekse fænomener ud fra forestillinger og forudsigelser. I denne workshop skal vi arbejde med modeller som forklaringsværktøj og stiller skarpt på lærerens muligheder, men også udfordringer ved dette.

Den fælles prøve i udskolingens naturfag tester elevernes evne til at arbejde med naturfaglige problemstillinger – mundtligt og med forberedelse. Vi har udviklet og afprøvet en SSI-case-baseret test, som prøver eleverne in situ og som fastholder deres problemløsende skridt digitalt. Vi præsenterer data fra afprøvninger i 9.

Dagligt ser vi resultatet af den verdenskendte meteorolog Jacob Bjerknes forskning, når vi i vejrudsigter møder den kendte lavtryksmodel med dens fronter. Oplægget sætter det centrale naturfaglige begreb ”modellering” ind i en autentisk naturvidenskabelig ramme og giver inspiration til fællesfaglige forløb i udskolingens fysik- og geografiundervisning.

Hvordan kan man sætte elever til at udføre praktisk undersøgende arbejde, når man ikke har et laboratorium eller lignende faciliteter? Det er hverdag for mange naturfagsundervisere på erhvervsuddannelserne. Jeg vil fortælle om, hvordan man kan bruge almindelige værksteder og køkkener til forsøg på f.eks. C-niveau.

Begrebet bæredygtighed indgår for første gang i den pædagogiske læreplan. Men hvordan arbejder man pædagogisk med miljø og bæredygtighed? Hvordan ser en grøn institution ud, og hvor kommer leg, dannelse og science ind i billedet? Friluftsrådets Grønne Spirer har i 2019/2020, efter ønske fra medlemmerne, særligt fokus på emnet og byder på en buket af idéer og forslag.

Fermentering er det nye sort. En gammel tradition, der er genopstået. Det didaktiske design, vi har udviklet på Utterslev skole, har fokus på sprog og hands-on, og workshoppen bliver en præsentation af, hvordan vi gør og hvordan du kan gøre i din egen undervisning.

Få et indblik i, hvordan der arbejdes med engineering og teknologi i projektarbejde på HTX.

Under oplægget præsenterer Odense Tekniske Gymnasium eksempler fra undervisningen og erfaringer fra både elevernes og undervisernes oplevelser, når der arbejdes med åbne opgaver, design proces og vejledning.

Som en del af arbejdet med Naturvidenskabens ABC, bliver der udarbejdet progressionsbeskrivelser, der kan tydeliggøre, hvordan mindre erkendelser kan sammenkæde og bygge op til større grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser. Oplægget vil have fokus på, hvordan progressionsbeskrivelserne kan binde de naturfaglige områder sammen - på langs og på tværs af uddannelsessystemet.

Forskning inden for miljømæssige konsekvenser af produktion, forbrug og håndtering af plast er et nyt felt med spændende perspektiver og udfordringer. Oplægget vil introducere til forskning i i plastforurening - f.eks. hvor kommer plast i naturen fra? Hvor ender det? Og hvordan overvåger vi det?