Program

I oplægget beskrives et praksiseksempel, hvor eleverne får grønt lys til at anvende præcis den teknologi, de finder brugbar og nyttig ved løsningen af en undersøgelsesbaseret opgave i astronomi. Oplægget vil fokusere på lærerreflektion og -erfaring. Der bliver mulighed for at diskutere og udveksle erfaringer om undersøgende undervisning og teknologi.

Få indblik i ‘Hovedet i Havet’, som Aarhus Universitet står bag, og som er særligt målrettet 7. - 9. klasse. Deltagerne vil få mulighed for hands-on at afprøve flere eksperimenter fra de spændende tværfaglige undervisningsforløb. Alle forløb er udarbejdet efter de fællesfaglige fokusområder. Kom og hør om alle de spændende muligheder, som projektet byder på.

Oplægget er desværre aflyst som følge af forsinkelse i offentliggørelsen af undersøgelsen af kompetencebehov blandt naturfagslærere i grundskolen, som er gennemført for Undervisningsministeriet.

Som talentvejleder i folkeskolen skal du støtte dine kolleger i at spotte og udfordre talenterne hjemme på skolen og i samarbejde med ledelsen udarbejde en talentstrategi for skolens talentarbejde. Kom og hør om Science Talenters talentvejlederuddannelse. Du møder også et par erfarne talentvejledere, som deler ud af deres erfaringer.

Få frisk luft og nye idéer til din undervisning i friluftsliv. På workshoppen vil du blive præsenteret for Friluftsrådets nyeste undervisningsmaterialer og få inspiration til, hvordan I kan inddrage friluftsliv i dagligdagen på jeres skole.

Programmering i indskolingen - what? Kan det lade sig gøre? Kom og prøv vores workshop om, hvorfor man bør starte med programmering allerede i indskolingen, og hvordan man kan gøre det. Du vil som deltager få mulighed for at prøve kræfter med nogle af de materialer og forløb, der kan bruges i indskolingen - klar til at tage med hjem til din egen praksis. Husk computer. 

Gør det til en del af dit årshjul at arbejde med Naturvidenskabsfestival. Inddrag eleverne, og lad dem tage føringen, når I vælger fokus. I denne workshop vil du gennem oplæg og praktiske øvelser få værktøjer til at styre projektet, lige fra de spæde ideer i maj og efterfølgende ansøgning om sponsorat frem til projektforløb, hvor eleverne planlægger alt og underviser yngre elever i uge 39.

Hvorfor eksisterer vores verden i lige netop tre rumlige dimensioner? Hvorfor ikke fire, fem eller en million? Og hvilke implikationer ville det have på atomer, molekyler og liv, hvis der var andre retninger end op, frem og til siden? Hør om et nyt, ambitiøst og hjernevridende forskningsprojekt - der blev startet af en gymnasieelev.

Ønsker du, at dine elever bliver mere bevidste om egen læring og mere interesserede i naturfag? Her bliver du præsenteret for en metode, der kombinerer synlig læring, baglæns design af undervisning og Inquiry Based Science Education. Via metoden opnår du og dine elever løbende viden om elevernes læringsniveau.

På workshoppen vil vi arbejde med forskellige virksomhedsopgaver. Du vil opleve, hvor meget læring der kan være i et skole-virksomhedssamarbejde, og hvilke fordele gennemførelsen af et skole-virksomhedsforløb kan give både dig som lærer og virksomheden. Workshoppen tager udgangspunkt i de konkrete erfaringer, lærer Heike Henn-Winkels har gjort sig med skole-virksomhedssamarbejde.

PISA-undersøgelsen 2015 viste en stigende interesse for at lære naturfag i skolen i de nordiske lande - men i Danmark mindre interesse for job i tekniske og naturvidenskabelige fag.

Det skal være sjovt at arrangere og gennemføre en festival. På workshoppen får deltagerne al den viden og inspiration, der skal til for at få lyst til og mod på at lave en naturfagsfestival på deres skole. Oplægsholderen har fire festivaler bag sig og fortæller også om det løft, det giver at være arrangør, og al den taknemmelighed, man oplever undervejs.

Hvad skal læreren og pædagogen kunne, når de samarbejder? På baggrund at et konkret IBSME-projekt (Inquiry Based Science and Mathematics Education) i 4. klasser mellem n/t og matematik lægger vi op til diskussion om, hvordan de to professioner kan bruge hver deres styrker: Pædagogen fokuserer på de generiske kompetencer som fx samarbejde og kommunikation, mens læreren fokuserer på de mere fagspecifikke kompetencer som fx undersøgelsesmetoder og databehandling.

Tang bruges allerede til trendy chips, sundhedsfremmende foder og som konsistensmiddel i fødevareproduktion. Tang kan også rense vandet i forbindelse med fiskeproduktion, og der forskes i at bruge tang til bæredygtige tekstiler, bionedbrydelige sko og alternativer til plast. Oplægget giver dig en bred indføring i tang som en alsidig og bæredygtig ressource. 

I denne workshop arbejder vi hands on med dataindsamling til digitale kort samt materialer til undervisningen sammen med SkoleGIS. Vi anvender app'en Survey123 til at indrapportere data på kort, og du lærer også at opsætte dit eget spørgeskema til dataindsamlingen.

Geologi indgår i vid udstrækning i folkeskolens læringsmål og har den store fordel, at faget på elegant vis binder folkeskolens enkelte naturfag sammen i en lang række spændende og samfundsrelevante temaer. I oplægget kommer vi med eksempler på geologiforløb og undersøgelser, der giver eleverne mulighed for at praktisere den naturvidenskabelige metode delvist i udeskole-regi.

Når en klasse besøger en virksomhed, er det to verdener, der mødes. Hvordan bliver det møde en spændende og lærerig oplevelse for eleverne? Samtidig med, at lærer og virksomhed er trygge og har mindst muligt tidsforbrug? Kom til workshop, og hør om Dansk Arbejdsgiverforenings erfaringer med virksomhedssamarbejde og om den nye indsats, der lanceres dette forår.

Oplev to nyudviklede og spektakulære forsøg 'Lygtefiskens hemmelighed' og 'Aristoteles lygte', skræddersyet til årets festivaltema ‘Vandets hemmeligheder’. Søren og Kasper kommer og afprøver eksperimenterne, som I også får lov at prøve i praksis. Få et overblik alle eksperimenterne på Testoteket, du kan benytte til temaet.

Gymnasiereform, nye elevgrupper og en verden i stadig forandring stiller krav til gymnasielærerne i de naturvidenskabelige fag. På baggrund af forskellige forsknings- og udviklingsprojekter samt efteruddannelsesaktiviteter bliver der i oplægget lagt op til at drøfte, hvilke krav der kan blive aktuelle, og hvordan gymnasielærerne kan imødegå disse krav.

Skaber det motivation eller forvirring hos gymnasieelever at deltage i forskningsprojekter fra universitetet? På SNM har oplægsholderne fulgt en gruppe særligt interesserede elever, som har deltaget i Real Science, et citizen science-projekt på museet, og de har undersøgt, hvilken effekt arbejdet med videnskabelige processer i reelle forskningsprojekter har på elevernes motivation.

Lær om de selvlysende organismers forunderlige verden, og hvordan du selv kan lave forsøg med selvlysende alger. Hør om den nyeste forskning fra DTU, hvor selvlysende mikroalger måske kan vise vej henimod produktion af bæredygtigt biologisk lys fra levende organismer. I fremtiden kan biologisk lys måske være med til at oplyse vores byer og dermed erstatte energikrævende gadebelysning.

Du får en introduktion til Engineering i Skolen og arbejder med konkrete metoder og forløb, som du kan tage med hjem til din undervisning. Du får mulighed for at afprøve delprocesser og metoder til det konkrete undervisningsforløb 'Dyrk planter på Mars', som peger ind i det fællesfaglige fokusområde 'Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår' til udskolingen.

Kom og prøv de nye tværfaglige naturfags-læringspakker, som LIFE under Novo Nordisk Fonden har i støbeskeen: Turbovækst og WeGrow til udskolingen. Begge målrettet bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Eleverne skal prøve at arbejde som forskere og løse virkelige problemer. I workshoppen er der hands-on forsøg fra læringspakker og intro til samarbejde mellem LIFE og skoler.

Hverdagen indeholder massevis af fænomener, der hører til inden for det naturvidenskabelige emneområde. I denne workshop får du en introduktion til, hvorfor og hvordan det giver mening at arbejde med science i børnehøjde. Du får desuden inspiration til aktiviteter, der understøtter børnenes forståelse af naturvidenskabelige begreber og fænomener.

Information og dialog om arbejdet med at revidere Fælles Mål, og hvad kan det komme til at betyde for naturfagene i grundskolen. Læringskonsulenterne fra UVM kommer ind på disse emner:

Gymnasielærer Lasse Seidelin Bendtsen er en af årets modtagere af Politikens Undervisningspris 2018. Her kommer han med et bud på, hvordan man kan opnå netop det.

På workshoppen får du en introduktion til, hvordan du som skole eller kommune kan styrke netværket mellem virksomhederne og skolerne i kommunen. Du vil møde erhvervsplaymakere og erfarne konsulenter indenfor skole-virksomhedssamarbejde, som vil fortælle om deres tips og tricks til at opbygge og vedligeholde et stærkt samarbejde mellem skoler og virksomheder.

Hvad er det, eleverne skal dannes og uddannes til i natur/teknologi? Faget lægger grunden til de kommende demokratiske medborgere, inklusive ingeniører, laboranter, biologer m.m. De lærere, der uddanner dem, spiller en væsentlig rolle. Hvad skal undervisningen i grundskolen indeholde, og hvordan kunne den gribes an? Hvad skal man selv kunne som lærer i natur/teknologi?

I filmen 'The Karate Kid' lærte hovedpersonen karate ved bl.a. at vaske mr. Miyagis bil. Ved at bruge samme 'mr. Miyagi-tilgang' kan lærere vende formidlingen på hovedet og lade eleverne arbejde anderledes med principperne (fx nysgerrighed, kritik og selv at opsøge svar), der ligger til grund for naturvidenskab.

Kan talentfulde elever i naturvidenskab udfordres optimalt, samtidig med at vi undgår læringstabet mellem folkeskolen og gymnasiet? Bliv introduceret til de gode erfaringer og snitfladerne mellem pensum op mod den nye fælles naturfagsprøve og pensum i 1.g i Ordrup, hvor et veletableret tværfagligt biotekforløb binder udskolingen og gymnasiet sammen.

Hvordan tackler man i skolen bæredygtighed, klimaudfordringer og et sundere liv for alle her og i den 3. verden, og hvordan kan vi alle gøre en forskel? Boost din undervisning om FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Du vil prøve kræfter med det nye, gratis multimodale læremiddel til naturfagene, hvor vi dykker ned i udvalgte dele af materialet målrettet indskolingen og mellemtrinnet.

Brorfelde Observatorium præsenterer et nyt projekt under Erasmus+ puljen. Projektet er et samarbejde med flere formelle og uformelle læringsmiljøer i Europa. Observatoriets mål er at bruge stedbundne teleskoper til udvikling af nyt inspirerende undervisningsmateriale til grundskolen.

Vær med til at udvikle undersøgende arbejde via citizen science. En evaluering af projektet Myrejagten viser, at de deltagende børn værdsatte at arbejde med naturvidenskabelige arbejdsmetoder, få indblik i forskningsverdenen og få personlig feedback fra en forsker.

Få fingrene i fem fantastiske fællesfaglige forsøg, der er klar til brug og ikke koster alverden. Kom og prøv forsøgene, og tag del i diskussionen om, hvordan de kan bruges af eleverne.

I matematikundervisningen benytter man mange symboler og formler - både til matematisk arbejde og til at tale om matematikken med. Men såvel formlerne som de symboler, formlerne består af, kan opfattes på mange måder og have flere betydninger. Det er betydninger, som ofte er skjult for eleverne, fordi vi ikke er opmærksomme på dem og derfor ikke adresserer dem i undervisningen.

Kom og få en kort introduktion til frit tilgængelige undervisningsmaterialer om havbiologi, og prøv selv praktiske øvelser, som kan bruges i undervisningen. Vælg selv, om du vil dissekere havdyr, mikroskopere plankton eller arbejde med øvelser om klimaforandringer og meget andet. Materialet er udviklet til gymnasielærere, men vil også kunne bruges af andre.

Hvordan skaber du interesse og motivation for naturvidenskab og teknologi blandt eleverne? Hvilke udfordringer og glæder møder du som lærer i de eksperimentelle fag? Hør, hvad modtagere af Novo Nordisk Fondens undervisningspriser fra grundskole, gymnasium og læreruddannelse gør, og få deres forskellige syn på underviserens rolle og de krav, som de mødes med.

Få en introduktion til et nyt og banebrydende talentprogram for læreruddannelsen i naturfag. Copenhagen Honours College (CHC) er et talentprogram for lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole. Alle de studerende har naturfag, og programmet skal ruste dem til at indtræde i rollen som faglige fyrtårn på de danske lærerværelser efter endt uddannelse.

Du vil blive præsenteret for en didaktik, som kan anvendes i forbindelse med undervisning i bæredygtighed, FN’s verdensmål, innovation, engineering og andre iterative processer. Du kan finde de didaktiske grundtanker her.

For under 5.000 kr. kan du du og dine elever komme i gang med at bruge VR i undervisningen. Lad eleverne blive opslugt af den virtuelle verden. Jeg viser eksempler fra både matematik og sprogfag. Deltagerne vil umiddelbart efter dette oplæg selv kunne begynde arbejdet med VR.

Hør om nogle konkrete fordele ved at have et partnerskab mellem skole og eksternt læringsmiljø, fx hvordan man kan understøtte læringsmål inden for forskellige naturfag gennem partnerskab. Naturcenter Amager Strand og Amager Fælled Skole har de seneste to år haft et partnerskab om temaet madmod for 1. og 3. årgang. Hør om samarbejdet og de erfaringer, begge parter har gjort sig undervejs.

Vi producerer, importerer og spiser kød som aldrig før, og vi rejser ud til fjerne egne og nyder spændende retter. Disse ændrede vaner har udover at skade miljøet og kompromittere dyrevelfærden også en negativ konsekvens for human sundhed. Med fokus på kødbårne zoonotiske parasitter vil der blive givet nogle eksempler med bændelorm, sushi-orm og den encellede parasit Toxoplasma gondii.

Få ny inspiration til, hvordan du kan udvikle din geografiundervisning i en mere praktisk og undersøgende retning, som engagerer eleverne. Med Geowindow får eleverne hands on-oplevelser og kan ændre forskellige parametre, når de undersøger og laver modeller af fx landskabsudvikling. I workshoppen arbejder vi med undersøgelses- og modelleringskompetencen ift.

Mød dine kolleger på tværs af landet, og hør hvad der rør sig i deres verden. 

Dette er et lukket netværksmøde, kun for særliget inviterede.

Skolenetværket mødes for at videndele og følge op på tidligere møde.

Dette er et lukket netværksmøde, kun for særligt inviterede.

Netværksmøde for naturfagslærere i Aarhus Kommune

Dette er et lukket netværksmøde, kun for særligt inviterede.

Et møde for de danske deltagere i Science on Stage Festivalen 2019.

Dette er et lukket netværksmøde, kun for særligt inviterede.

I forlængelse af STEM-netværkets arbejde afholder vi netværksmøde på BigBang.

Dette er et lukket netværksmøde, kun for særligt inviterede. 

Der er i disse år en dramatisk vækst i forsknings- og udviklingsprojekter inden for naturfagsundervisning. Disse projekter er ofte fondsfinansierede, og generelt kræver fondene, at projekterne evalueres, og deres effekt dokumenteres. Men: Hvilke effekter kan man med rimelighed forvente af forskellige typer projekter, og hvilke forskningsmetoder kan bedst måle disse effekter?

Vand skaber begejstring hos børne og unge i alle aldre - lige fra børnehaven over folkeskole til gymnasiet. I dette oplæg introducerer Tårnby Kommune deres fascinerende tilgang og samarbejde, der bygger på en grundlæggende glæde ved og forundring over vand.

Mad-dannelse er en del af den overordnede dannelse, der gør os til ansvarlige mennesker. Men hvordan kvalificerer vi smagsdommen? Hvordan underviser vi børn i smag og det at smage? Kom og hør Helle Brønnum Carlsen fortælle om teorien bag det arbejde, du som lærer påtager dig, når du skal undervise elever i smag og smagsdannelse.

I politiets moderne efterforskning arbejdes der med de nære, små naturvidenskabelige spor, krudtslam, gift, blodtyper, DNA og fingeraftryk samt ballistik og kromatografi. Bliv inspireret til, hvordan eleverne kan arbejde med disse metoder, sat ind i en efterforskningsramme, når eleverne som CSI-agenter skal arbejde med opklaring af et mord.

Med udgangspunkt i praksiserfaringer giver oplægget inspiration til, hvordan du i din undervisning med få konkrete elementer kan arbejde på tværs af FN’s verdensmål, både lokalt og globalt.

Hvordan løser man en stor opgave som hold ved at nedbryde komplekse processer i enkeltdele? På denne workshop arbejder vi med denne problemstilling ud fra et smagfuldt eksempel: at bage pandekager. Hvordan ser en komplet automatiseret pandekage-bage-proces ud, hvis vi bryder den ned i enkeltdele - og hvordan kan de teknologiske løsninger se ud?

På Mølleskolen prioriteres projektdage højt - det betyder, at alle klasser har en hel projektdag om ugen, finansieret af alle fag. Samtidig sættes der fokus på det 21. århundredes kompetencer, i første omgang er engineering og teknologi det fælles udgangspunkt, og ikke fagene.

Den styrkede pædagogiske læreplan har sat fokus på børnenes medfødte talfornemmelse, fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematisk opmærksomhed.

Vær med til at sætte geografi på landkortet. Bliv introduceret til geografifagets mangeartede input til det fællesfaglige arbejde i naturfagene - og bidrag med dine erfaringer og bedste ideer. Geografi kan og skal mere end at svare på arbejdsspørgsmål som: Hvor opstiller vi vindmøller? Hvor er der problemer med manglende rent drikkevand? Og hvorfra skal man opsende en raket til Mars?

Mange landes regeringer sigter mod tværfaglige læseplaner for at skabe en holistisk forståelse af naturvidenskab og teknologi. En tilgang til dette kan være designbaseret læring, hvor eleverne lærer ved at arbejde med designudfordringer.

Koralrevene og deres problemer har fyldt i nyhederne i mange år, men hvordan vender man følelsen af dommedagsprofeti til viden og handlekraft hos sine elever? Hør om koral-forløbet, der tilbydes skoleklasser på Den Blå Planet, få inspiration til øvelser, der kan indgå i din undervisning, og deltag i videreudviklingen af materiale.

Mange taler om klimaet, men hvem gør noget ved det? Med læringsrelevante aktioner kan dine elever blive venner med klimaet og finde de lokale muligheder for at reducere skolens CO₂-aftryk. Er det skoletransporten, der kan omlægges, er det vandforbruget, der kan reduceres, er det affaldet, som kan gøres mere genanvendeligt, eller energiforbruget, der kan optimeres?

Kan man programmere en krop med LEGO MINDSTORMS blokprogrammering? Teknologi kan virke fremmedgørende for nogle elever, men med dette koncept ønsker vi at tage udgangspunkt i det menneskelige i programmering.

Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) i Aarhus foretager i 2019 den første kræftbehandling med protoner i Danmark. I over 100 år har man i Danmark benyttet elektron- og røntgenstråling til terapeutiske formål, der desværre begge let afbøjes og rammer ved siden af en kræftknude - og således skader raskt væv og øger risikoen for at få kræft af selve kræftbehandlingen.

Workshoppen handler om, hvordan du som lærer kan sætte fokus på dannelse i arbejdet med de naturfaglige kompetencer. Vi kigger på sammenhængen mellem elevernes dannelse og forskellige undervisningsforløb, herunder både det faglige indhold og de metoder, der bruges.

Gennem grafer, elevudtalelser og praksisbilleder præsenteres deltagerne for forskningsresultater fra engineering-projektet NEXT:GrEeN, hvor mere end 600 elever har deltaget.

Mød Dansk Selskab for Rumfartsforskning, der giver inspiration til, hvordan lærere kan bruge Månen og rummet mere generelt i naturfagsundervisningen og specifikt under årets festival. For der findes masser af vand på vores Måne - men hvad kan vi bruge det til? Undervejs vil deltagerne få indblik i ESA's Moon Camp Challenge og andre nye, spændende skolerettede tiltag.

Læreren er den afgørende faktor for undervisningens succes, men hvordan kan læreren tilegne sig viden, der rent faktisk gør det muligt at ændre egen praksis? Gennem en live åben lektion og efterfølgende refleksion af didaktiske interaktioner vises, hvordan lærere i Lyngby-Taarbæk arbejder med udvikling af didaktisk viden og praksis. Der understøttes med relevant teori.

Mange elever glemmer hurtigt det, der er arbejdet med. Bl.a. fordi antallet af læringsmål er stort i forhold til den tildelte undervisningstid. I en tid med let tilgængelig information kan man fristes til at tro, at det ikke gør så meget.

Her får du ideer fra den aktuelle børnehavepædagogik til at sætte fokus på bæredygtighed og tage nye initiativer for at udvikle et bæredygtigt miljø i den enkelte børnehave. 

Få konkret indsigt i, hvordan teknologi og engineering kan blive en del af den naturfaglige progression i skolen. Du får desuden inspiration til, hvordan micro:bit med forskellige niveauer af udvidelser kan være værdiskabende i denne progression samt hvilke metoder, der kan understøtte denne proces. 

Workshoppen tager udgangspunkt i portrættet af 'Marie Curie - Et lys i mørket' med Anja C. Andersen som medforfatter. Vi arbejder med et flerfagligt forløb med inddragelse af dansk, historie og naturfagene og du får bud på undervisning i fx det periodiske system.

Skoleledelsen har stor betydning, når det gælder udvikling af naturfaglige kulturer på skolerne.

Oplægsholderne, som går i 3.g., kommer med udgangspunkt i egne erfaringer fra grundskolen med deres syn på, hvorvidt kodning skal være en del af skoleskemaet. Deltagerne få bud på, hvad man får ud af at lære at kode, og hvad det kan bruges til i undervisningen. Vi vil også diskutere teknologiens voksende rolle i samfundet og væsentligheden af en udvidet forståelse for den digitale verden.

Oplev det gode skole-virksomhedsforløbs opbygning, og hvilke muligheder du har som lærer  for at gennemføre et forløb med høj faglighed på en nem måde. Alle Tektankens skole-virksomhedsforløb tager udgangspunkt i STEM, men der er også ideer til, hvordan man kan inddrage andre fag. På workshoppen får du mulighed for at booke et virksomhedsforløb, og vi gennemgår det tilhørende materiale.

Hvad er modeller og modellering, og hvordan arbejdes der med modeller og modellering i naturfagene fysik/kemi, geografi og biologi i folkeskolen? Dette oplæg tager udgangspunkt i resultaterne fra et forskningsprojekt, som undervisere på UC Absalon har udført med inddragelse af undervisere i folkeskolen.

Den Blå Planet viser, hvordan moderne teknologi kan bryde grænser for naturfaglige observationer. Med udgangspunkt i et nyt undervisningsforløb vises, hvordan elever kan bruge undervandsdroner til at åbenbare livet under bølgerne - flora, fauna og alger. Teknologien vil undervejs blive demonstreret direkte fra Den Blå Planet. 

Bliv bedre til at udfordre dine bedste elever i matematikundervisningen, og få nye ideer til at udfordre dine elever. Få matematik-faglige og -didaktiske tricks med brug af Georg Mohr-konkurrencens opgaver. Vi viser strategier til løsning af typiske opgaver.

Hør om hulebyggeri og børns oplevelser i naturen. Er det virkelig rigtigt, at naturen kan noget? Eller er vores opfattelse af naturen, som et særligt vigtigt rum et historisk levn fra en tid, hvor kunstnerne benyttede naturen som deres inspiration og skabte stærke fortællinger som 'Vinden i piletræerne, 'Ronja Røverdatter' osv., som vi voksne ikke kan slippe.

På halvøen Salling ved Skive var der før i tiden ca. 80 møbelfabrikker. I dag er der én. Med udgangspunkt i lokalhistorien har elever fra 10. klasse skullet designe deres egen version af den nye Salling-stol. Projektet er bygget op omkring designmodellen engineering. På workshoppen arbejder deltagerne hands-on med, hvordan man går fra første prototype til den endelige løsning.

Erfaringer fra Hvidovre om, hvordan progression i naturfagene også kan se ud. Hør, hvordan man i Hvidovre arbejder med undersøgelseskompetencen i indskoling og mellemtrin gennem åbne opgaver ved brug af teknologi, engineering og en variation af undersøgelsesmetoder.

Astronom og astrofysiker Anja Andersen fortæller om arbejdet med Naturvidenskabens ABC med udgangspunkt i sit eget forskningsfelt. Naturvidenskabens ABC er en del af regeringens naturvidenskabsstrategi.