Søg på tværs af spor, messe, drop-in aktiviteter og møder
I dette oplæg præsenteres centrale pointer fra en kortlægning af de forskelle og ligheder, der eksisterer mellem de naturfaglige profillinjer på landets professionshøjskoler.
I oplægget diskuteres data fra følgeforskning i Hillerød og Randers Kommune. Science, der er et nyt begreb i de danske dagtilbud, sættes i sammenhæng med det nye læreplanstema 'natur, udeliv og science'. Læreplanstemaet fortolkes på baggrund af nyere forskningsoverblik, udarbejdet i 2019.
Studier af lærerstuderendes arbejde med modelleringskompetence præsenteres med fokus på styrker og udfordringer i forståelsen af modeller og modellering. Deltagerne præsenteres for og afprøver en analyseramme, der kan bruges til at kortlægge lærere og lærerstuderendes forståelse og praksis vedr. modeller og modellering.
Forsøgsportalen testoteket.dk præsenterer nu endnu flere forsøg til ungdomsuddannelser, udskoling og mellemtrinnet. Prøv nogle af de nye forsøg og få indblik i teknologien i forsøgene. Hør også om, hvordan du kan implementere frihedsgrader i undervisningen og styrke elevernes arbejde med variable.
I 2020 fejrer vi, at det er 200 år siden, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen. Astra er klar med et helt nyt undervisningsmateriale om emnet til mellemtrinnet. Kom og hør, hvordan du kan sammensætte elementerne, så de passer ind i din undervisningsplan og afprøv udvalgte aktiviteter.
Alle skoler inviteres til at arrangere deres egen lokale Naturvidenskabsfestival! Få overblik over, hvad Astra tilbyder til lærere og fagteams, der vil arrangere Naturvidenskabsfestival. Og hør om, hvordan lærere fra Sølystskolen helt konkret planlægger og afholder en naturfagsdag for hele skolen som en del af Naturvidenskabsfestivalen.
Savner du inspiration til det undersøgende arbejde i naturfagene? Så skal du deltage i denne workshop! Jeg vil gennemgå mange af de smarte funktioner, der gemmer sig i Google Earth samt vise, hvordan man fra et geografisk perspektiv kan understøtte det undersøgende arbejde i naturfagene. Jeg vil tage udgangspunkt i eksempler, der relaterer direkte til de fællesfaglige fokusområder.
Med "Spis sundt for at være sund", det første undervisningsforløb i serien MinSundeKrop, lærer elever i indskolingen omkring sammenhængen mellem at spise sundt og at være sund, og hvad der egentlig sker med maden når vi har spist den.
Let tilgængelige undervisningsmaterialer fra Tektanken med virksomhedsbesøg, hvor dine elever oplever naturfagene og matematik i praksis på virksomheder i hele landet. Kom og få åben skole-forløb, der både giver engagement og læring i din klasse med engagerede og faglige rollemodeller, der kan give et helt nyt perspektiv på uddannelse og job.
På denne workshop får du mulighed for at diskutere børns naturdannelse og selv prøve kræfter med et par øvelser. Børn er stadig mindre i naturen. De mangler ord for den samt en personlig relation til den.
Oplæg om Friluftsrådets tilbud 'Grøn Gymnasieskole' og potentialet for at inddrage bæredygtighed og grønne projekter i undervisningen i de naturvidenskabelige fag. Du får inspiration til undervisning i bæredygtighed og til at koble undervisningen med konkrete bæredygtige initiativer, som inddrager eleverne.
Kom og hør, hvordan 46 skolers forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning baner vej for en ny faglighed. Fagligheden skal ruste eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund, hvor teknologi spiller en stadig større rolle.
Se og prøv VRejsen i biosfæren. Et rollespilsprojekt til skoleelever i 7. – 9. klasse med rejseoplevelser i 360 graders Virtual Reality, viden og tværfaglige problemstillinger med temaet: De globale klimaudfordringer. Kom med på en rejse, når Robert Fox, Fox Media Documentaries, præsenterer det gratis undervisningsmateriale VRejsen i biosfæren og prøv det på egen krop.
Kom på workshop og bliv bl.a. klogere på de nye digitale prøver i fysik/kemi, biologi og geografi, der træder i kraft fra maj 2020.
Få inspiration til, hvordan din undervisning kan kobles med forskningsprojekter. Hør om, hvordan udskolingselever fra Paradisbakkeskole på Bornholm blev involveret i et havforskningsprojekt, der blev styret fra Warnemünde Universitet. Projektet omhandler plastforurening i Østersøen, hvor elevernes feltarbejde og resultater kommer til at blive brugt af den ansvarlige forsker på området.
Vi har masser af tang i Danmark! Det er en ressource, som vi skal udnytte meget mere i fremtiden. Både til lækre og sunde fødevarer og til bæredygtigt foder til kvæg og svin. Når vi dyrker tang, kan vi samtidig opsamle næringsstoffer fra havet og genbruge dem på land. Sådan kan tangen bidrage til et bedre havmiljø og cirkulær bioøkonomi.
Paneldebat, hvor de nye temaer på dagtilbudsområdet: Science, teknologi, engineering og matematisk opmærksomhed præsenteres (STEM i dagtilbud). Der gives eksempler på konkrete aktiviteter og pædagogiske forløb. Sammen med deltagerne, diskuteres muligheder og udfordringer ved at designe undersøgende arbejde ud fra de nye temaer.
Oplev, hvordan gamification kan bygge bro mellem hands-on og minds-on. I det mobile laboratorium skal vi teste et spil, udviklet af forskningsenheden ScienceAtHome. Målet med spillet er, at udvikle elevernes undersøgelses- og modelleringskompetence og igangsætte en læringsproces, hvor nysgerrighed er den drivende kraft. Spillet indeholder moduler til forskellige klassetrin.
Projekt GBL21 er udviklet og afprøvet til en række forløb til fagene: Dansk, matematik og naturfag. Med brug af designtænkning, i kombination med digitale og analoge spilredskaber, er målet at udvikle elevers evner til at samarbejde, modellere, håndtere designprocesser og tænke innovativt.
I 2020 fejrer vi, at det er 200 år siden, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen. Astra er klar med et helt nyt undervisningsmateriale om emnet til udskolingen. Kom og hør, hvordan du kan sammensætte elementerne, så de passer ind i din undervisningsplan og afprøv udvalgte aktiviteter.
I dag ved nærmest enhver elev, at Jorden har en fast indre kerne, der er omsluttet af den flydende ydre kerne. Men de færreste ved, at det var danskeren Inge Lehmann, der ”opdagede” den faste indre kerne! Hør om Inge Lehmann og få en historisk indgangsvinkel til det undersøgende arbejde samt forslag til værktøjer, du kan arbejde med i din undervisning i udskolingen og gymnasiet.
De matematiske kompetencer er også en del af elevernes praktisk undersøgende arbejde. Kom og prøv konkrete eksempler; byg grafer med ægte data, forkast dårlige målinger og sæt tal på naturen - ikke kun for matematiklærere. Når eleverne måler lufttrykket ved forskellige højder og sætter data ind i en graf, opdager de en matematisk sammenhæng.
Ved denne workshop viser naturvejledere eksempler på hands-on aktiviteter, som udskolingselever kan lave ude i felten med henblik på at lære geologi. Workshoppen viser, hvordan alle kan undervise i emnet sten, istid og landskabsdannelse ved brug af f.eks. stenbestemmelsesdug og andre hjælpemidler, uden den store forhåndsviden.
Kom og bliv klogere på, hvordan man arbejder med naturfag på virksomheder i dit lokalområde. Her får du mulighed for at prøve kræfter af med opgaverne i undervisningsforløbene, give feedback og få gode idéer til nye forløb, du kan lave med dine elever. Se vores undervisningsforløb på www.aabenvirksomhed.dk.
Hvordan påvirker skole-virksomhedssamarbejde lærere og undervisningen i klasselokalerne? Med udgangspunkt i en helt ny, udviklingsorienteret virkningsevaluering af Lyngby-Taarbæk Vidensbys skole-virksomhedssamarbejde – Science Festival – vil vi sætte fokus på de effekter, som aktiviteterne har på lærerne og undervisningen i STEM-fagene.
Tang har betydning for havets økosystemer, for havmiljøet og vores klima! Tang er også en ny og spændende ressource, der kan bruges til bæredygtige fødevarer, foder, materialer, energi og meget mere. I dette oplæg bliver du klogere på tang og får inspiration til øvelser med tang, som du kan bruge i din egen undervisning.
Krible Krable og DR Ramasjang sætter fokus på sommerfugle. Workshoppen er målrettet dagtilbud og indskolingen, hvor du præsenteres for Krible Krables nye hæfte og idéer til, hvordan du kan inddrage sommerfugle i din undervisning. Der vil være fokus på værtsplanter, føde og bestøvning samt de økologiske sammenhænge, sommerfuglene indgår i.
Bliv inspireret af, hvordan Martin og Guldastronaut arbejder med design, teknologi og opfinderi med børn i alle aldre. Martin viser og fortæller, hvordan man, gennem arbejdet med åbne opgaver og tværfaglige projekter, kan implementere det naturvidenskabelige i en bredere fortælling. Oplægget er for alle, der ønsker at arbejde projektbaseret med digitale og analoge teknologier.
Bemærk: Medbring egen pc til workshoppen.
Bliv inspireret til at anvende satellitbilleder i fællesfaglige forløb i udskolingen med eksempler fra undervisningen på Bellahøj Skole og prøv selv at finde geodata på egen pc.
Geodata er blevet mere tilgængelige, blandt andet med Den Europæiske Rumorganisation ESA´s EO Browser, som præsenteres i denne workshop.
Bliv klogere på engineering gennem en grundlæggende introduktion til engineering som undervisningsmetode samt en kort introduktion til metodens delprocesser.
Få inspiration til at arbejde med sciencepædagogik på nye måder. Science, i den pædagogiske læreplan, åbner for nye muligheder, og for at sætte ord og begreber på noget, som pædagoger altid har gjort. I oplægget præsenterer vi, hvordan vi aktuelt udfolder sciencepædagogik i et samarbejde mellem dagtilbud og museum.
Kan analyser af flere millioner år gamle fiskefossiler gøre os klogere på evolution og klimaændringer? Her kan du blive klogere på, hvordan fisk har udviklet og mangfoldiggjort sig igennem perioder med både masseudryddelser og klimaforandringer.
Vi stiller skarpt på muligheder og udfordringer for gymnasielærere ved at bruge historiske kilder til at lave undersøgelsesbaseret undervisning i matematik, fysik og biologi.
I LIFE-forløbet WeGrow får eleverne udleveret en sensor, Flower Care, til at opsamle data fra et plantevækst forsøg. For at forstå, hvad den sensor kan, vil vi udfordre dig ved at sammenligne og se på muligheder for at bygge samme sensor ved hjælp af en mikro:bit, forstå og arbejde med blokkodning samt se på muligheder for at lave eget ”vandingsanlæg” til WeGrow´s planteforsøg.
Kom og hør mere om EU-projektet OurSpaceOurFuture, som Planetarium er del af. I OurSpaceOurFuture bringer vi rummet tættere på klasseværelset i samarbejde med lærere og elever.
Hvordan kan vi forbedre modelleringsundervisningen i grundskolens naturfag? Dette oplæg tager udgangspunkt i resultater fra et Novo Nordisk-støttet forskningsprojekt, der har til hensigt at udvikle et koncept til kompetenceløft af grundskolelærere inden for modellering, med særligt fokus på metamodellering.
Hvem foretog de første videnskabelige opmålinger af Jorden? Hvem forbandt tidevandet med Månen? Og hvem var den første fra Middelhavsområdet til at skrive om Europas nordlige udkant? Svaret er Pytheas fra Massalia. Få begge historierne om Pytheas og idéer til, hvordan denne viden kan anvendes i den praktiske undervisning i udskolingen og gymnasiet.
Med simple eksperimenter fører oplægsholder Peter Norrild tilhørerne tilbage til 1700-tallets begrebsverden, fagsprog og til tankerne om det brændbares princip (phlogiston). Opgøret med tanken om phlogiston og accepten af grundstofteorien tog næsten 15 år. Oplægget giver lærere i udskolingen og gymnasiet indblik i, hvordan man dengang beskrev stoffer og stofomdannelser.
Et Masseeksperiment hvor eleverne indsamler data til glæde for dem selv - og giver dem en stemme i forhold til handling på indeklimaproblemtikken.
Denne workshop handler om, hvordan man får sammenhæng mellem den intenderede undervisning og den praktiske undervisning. Fokus er på at få eleverne til at arbejde praktisk med modelleringskompetencen i et samarbejde mellem matematik og natur/teknologi. Deltagerne skal stifte bekendtskab med en prototype for tværfagligt samspil, i modellering mellem matematik og N/T.
Denne workshop, som foregår på engelsk, skal hjælpe gymnasielærere i at lave undersøgelsesbaseret undervisning. Vi arbejder ud fra en biologi-case: 'Hvordan fanger en frø egentlig sin føde?', hvor princippet også kan overføres til andre fag. Deltagerne vil få erfaringer med IBSE-undervisning i praksis, der bruger 6F-modellen: Forudsætning, Fang, Forsk, Forklar, Forlæng og Feedback.
Kom og oplev, hvordan du, i samarbejde med Tektanken, kan sætte fokus på vand og bæredygtighed i gymnasiet. Din gymnasieklasse får besøg af medarbejdere fra en virksomhed, som, i samarbejde med Tektanken, skræddersyer et undervisningsforløb og et virksomhedsbesøg netop til din klasse.
Kom og bliv klogere på, hvordan du kan samarbejde med virksomheder i branchen, og hvordan naturfagene kan tage afsæt i bygge- og anlægsprojekter. På workshoppen vil du få eksempler på øvelser og materialer, som du kan anvende i din undervisning.
Ønsker du at skabe mere bæredygtighed på din skole, både i undervisningen, i driften og i jeres organisering? Kom og få inspiration til at inddrage bæredygtighed og grønne projekter i undervisningen i naturfagene samt til at koble undervisningen med konkrete bæredygtige initiativer, der inddrager eleverne.
I vores oplæg viser vi eksempler på, hvordan man kan give udskolingselever geologisk viden, der er relevant for den grønne omstilling. Det kan være temaer som mineralske ressourcer, CO2-lagring og jordvarme. Vores oplæg giver inspiration til skriftlige øvelser i klasselokalet samt til udendørs-undersøgelser, hvor elever får jord under neglene.
Hvordan (ud)danner vi den næste generation til at leve et meningsfuldt liv i en digitaliseret samtid?
I denne "hands-on" workshop arbejder vi med tilbehør til micro:bit. Deltagerne vil få en masse idéer til at komme videre med micro:bit, når deres elever har lært det grundlæggende og arbejdet med de forskellige demoøvelser på micro:bits hjemmeside.
Efter en grundlæggende introduktion til engineering, præsenteres eksempler på, hvordan engineeringprocessen kan bruges i indskolingen.
I denne workshop arbejder vi med, hvordan man skaber mere fordybelse i Naturvidenskabsfestivalen ved at inddrage 'Min vildeste ide'-konkurrencen (Unge Forskere). Rent praktisk, vil vi i denne workshop arbejde med at bygge vindbiler, med udgangspunkt i engineering, så vi arbejder med fordybelse i byggeprocessen.
VOYAGER bringer undervisningen derud, hvor naturfagene kommer til live for øjnene af eleverne. Fag som historie og samfundsfag kan, gennem VOYAGER, kobles med naturvidenskaben og ekspertisen på de kulturhistoriske institutioner. VOYAGER-workshoppen arbejder med den natur- og historiefaglige formidling, der er udviklet i samarbejde mellem fem museer og en række skoler.
Du har måske allerede deltaget og bidraget med ny viden om natur og biodiversitet igennem et Citizen Science-projekt? Vi har udviklet og udført en række forskellige projekter for vidt forskellige målgrupper: Fra børn og deres forældre, gymnasieelever og til fageksperter.
I workshoppen præsenteres centrale erfaringer fra 'Mikroforsker', hvor deltagerne arbejder med lærerens rolle og udfordringer – især balancen mellem styring og elevfrihed i den undersøgelsesbaseret tilgang.
Hør om et pilotprojekt hvor vi undersøger muligheden for at kombinere robotter og programmering med datalogning. Vi har afprøvet vores tilgang med både lærerstuderende og folkeskoleelever. Erfaringerne kan hjælpe både dig som underviser på læreruddannelsen og i grundskolen, til at vurdere frugtbarheden af kombinationen robotter og datalogning i egen praksis.
Modeller bruges i naturvidenskaberne som centrale hjælpe– og arbejdsværktøjer, både til erkendelse af nye indsigter og til kommunikation af viden. Dette oplæg omhandler forståelses-modeller, hvor den, som modellerer, får en forståelse af fænomener ved at fremstille modeller ud fra forestillinger, forudsigelser, overvejelser, undersøgelser, beregninger og hypotesedannelse.
I 1676 opdager den danske astronom Ole Rømer en af historiens store opdagelser: At lyset har en endelig hastighed. Hør om Ole Rømer og hans opdagelse - og hvilken enorm betydning den har haft for fysikkens historie. Få konkrete ideer til, hvordan denne hastighed kan måles på forskellige måder i klasseværelset; med bl.a. lasere, mikrobølger og chokolade!
Over hele landet inviterer ungdomsuddannelser, kommuner, professionshøjskoler og eksterne læringsmiljøer til naturvidenskabsfestival i storskala for lokale elever og lærere. Vær med til en workshop, hvor du kan dele dine egne erfaringer og høre om andres succes'er og benspænd. Målet med sessionen er også, at alle går hjem med nye kontakter, så videndelingen kan fortsætte efter Big Bang.
Hvad lærer elever i laboratoriet? Som led i forskningsprojektet IQ-LAB, har vi gennemgået den internationale forskning og præsenterer her en syntese af viden og gode prakisser omkring elevernes laboratoriearbejde.
Undersøgelser viser, at piger er dygtige til naturfag, IT og matematik, men de mangler tiltro til egne evner. Hvordan kan du f.eks. med skole-virksomhedssamarbejde styrke pigernes selvtillid og tro på egne evner? Med afsæt i erfaringerne fra 'Girls’ Day in Science' diskuterer vi, hvordan vi kan gøre op med kønsstereotyperne i naturfagsundervisningen.
Giv eleverne naturglæde og ejerskab til den nære natur med førstehåndskendskab til de 99 mest almindeligt forekommende danske arter.
Det er Naturens år i DR, hvor alle kanaler og redaktioner sætter fokus på naturen. Det betyder, at DR producerer og viser flere større tv-serier om den danske natur. I den forbindelse udvikler DR Skole en større undervisningspakke, med gratis og praksisnære materialer til lærere og elever på alle årgange, som du kan bruge i din undervisning.
Få inspiration til at planlægge og afvikle fællesfaglige engineeringforløb med konkret inspiration til inddragelse af teknologi i naturfagsundervisningen i udskolingen.
Projektet 'Engineering i skolen' har udviklet en række undervisningsforløb, der er målrettet til den fællesfaglige naturfagsprøve, hvor viden og indhold fra de tre fagområder sættes i spil i en engineeringudfordring
Hør om de didaktiske overvejelser og erfaringer med at inddrage ny teknologi, som f.eks. lasercuttere og 3D-printere, i gymnasieundervisningen på Rosborg Gymnasium & HF.
Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb til 5. og 6. klasser i hele landet. Hør om forløbets opgaver, der styrker engineringkompetencerforløbet, som har til hensigt at øge elevernes interesse i og motivation for at lære mere om de naturvidenskabelige fag.
I Naturfagsmaraton dyster 5. og 6. klasser over hele landet om de bedste opfindelser.
Unge Forskere Senior kan bidrage til undervisningen hele vejen gennem ungdomsuddannelsen. Med udgangspunkt i et konkret eksempel på brobygning, vises hvordan konkurrencen Unge Forskere kan anvendes i hele ungdomsuddannelsesforløbet. Lige fra den usikre overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, gennem den daglige undervisning og frem til, at eleverne skal videre på andre uddannelser.
Der sættes fokus på ingeniørens rolle, når deltageren, i denne workshop, skal arbejde med udvikling og design. Deltag og få indblik i ingeniørens og arkitektens metoder i en styret designproces, hvor I arbejder med innovative processer ud fra en fagfaglig ramme.
Drevet af nysgerrighed, forsøger verdens molekylærbiologer at forstå, hvordan levende organismer gør det, de gør. Indsigten tilvejebringer vi ved møjsommeligt at finde ud af geners funktioner. Men hvordan opdager vi egentlig geners funktion? Og hvad kan vi bruge den viden til? I oplægget præsenteres historien om identifikationen og studiet af et gen fra en plante.
Hvordan kan elevernes engagement højnes gennem LEAPS (Læring, Engagement, Autentiske Peojekter og Science)-forløb, der er baseret på helhedstænkende undervisning og projektbaseret læring?
Scratch er et grafisk computersprog, der er udviklet for at motivere børn og unge til at kode. Men er Scratch motiverende i skolens fag? Her præsenteres en undersøgelse af elevers interesse for kodning i matematik. Resultaterne viser blandt andet, at eleverne mistede interessen undervejs i forløbet.
Hvorfor og hvordan kan modeller og modellering anvendes i den daglige undervisning og til den fælles faglige prøve? Oplægget tager udgangspunkt i ny forskningsviden, Fælles Mål og prøvebekendtgørelsen.
Hvorfor udvider universet sig? Hvad er mørkt stof? Hvordan ser et sort hul ud? Vi har observeret himmelrummet i flere århundreder, alligevel ved vi kun meget lidt om det univers, vi lever i. Bliv fagligt opdateret indenfor astronomi og astrofysik, hør mere om, hvad vi (ikke) ved i dag og hvordan nye opdagelser kan gøre os klogere på vores mørke univers.
I denne workshop er du til optagelsesprøve som elektriker på en mission til Mars. Du skal sammen med en makker gennemføre 10 øvelser i elektronik som kræver samarbejde, kreativitet, hurtighed og koncentration. For hver øvelse modtager du en del af adgangskoden til rumskibet, og du skal sammen med hele holdet knække koden og komme ombord på skibet.
Oplev materialet 'H.C. Ørsted i børnehøjde', der er udviklet med det formål, at man, allerede i dagtilbud og indskoling, kan give børn en oplevelse af naturvidenskab som et menneskeligt og kulturelt forehavende. Lær om fortællingens hovedpersoner og deres indbyrdes relationer, hør om det pædagogiske og fagdidaktiske grundlag og prøv konkrete praktiske aktiviteter fra materialet.
Raketvidenskab er vanskeligt, siger man almindeligvis. Men elever kan sagtens forstå raketvidenskab, hvilket denne workshop viser. Deltagerne afprøver simple forsøg, der illustrerer de fysiske principper ved raketter, satellitter, vægtløshed og frit fald i vakuum. Forsøgene har været afholdt på Rønde Gymnasium for elever fra folkeskoler.
Hvordan bliver elever dygtigere i laboratoriet? Og til hvad? Hvordan beskriver vi progression i de kompetencer, som kommer eller kan komme i aktion i elevernes laboratoriearbejde? Og hvad betyder det for undervisningens udformning?
Det er populært som aldrig før at tage elever med ud på virksomheder. Men udsagn fra elever peger på, at mange slet ikke opnår dét udbytte af besøget og samarbejdet, der var tiltænkt af læreren, virksomheden og kommunen.
En workshop, hvor vi sætter fokus på hverdags-science i børnehaven. Få inspiration og konkrete idéer til, hvordan du, med simple redskaber, gør scienceaktiviteter til en del af den pædagogiske hverdag i børnehaven.
Få inspiration og idéer til, hvordan du, i din undervisning, med få konkrete elementer, kan arbejde på tværs af FN's Verdensmål på alle klassetrin.
Bemærk: Oplægget er på engelsk.
I dette oplæg vil Flora Bata og Reka Fodor inspirere os til at bruge gulvrobotter på en meningsfuld måde i indskolingen og på mellemtrin, med elevernes læring i fokus.
Flora og Reka er uddannede fra Absalon Læreruddannelse og har dedikeret deres år, som internationale studerende, til at undersøge brug af programmerbare digitale robotter.
I denne workshop er det muligt at komme helt tæt på designteknologier og deres anvendelse i gymnasieundervisningen.
Gymnasielærere fra projektet guider igennem praktiske øvelser ved hjælp af teknologierne, suppleret i kraft af deres erfaringer, med elevernes produktioner med ny teknologi.
Bemærk: Medbring en mobil eller tablet, som du kan installere apps på.
Søren Kring har gennem en årrække undervist i brugen af 3D i skoler, og med denne workshop får du både konkrete værktøjer samt didaktiske erfaringer og overvejelser, så du bliver klædt godt på til at indarbejde 3D i din undervisning på mellemtrin og i udskolingen.
Prisoverrækkelse af Novo Nordisk Fondens fire undervisningspriser.
Hvordan skaber du interesse og motivation for naturvidenskab og teknologi blandt børn og unge? Hvilke udfordringer og glæder møder du i de eksperimentelle fag? Hør hvad prismodtagerne fra grundskole, gymnasium og læreruddannelse gør.
I oplægget beskrives, hvordan en læseplan for faget natur/teknologi med fokus på begreber, begrebsprogression og fagsprog kan formuleres, så natur/teknologilærerne kan føle sig tilpas med den, og på hvordan læseplanen kan sikre, at den faglige overgang fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskolingen bliver lettere.
Hvad sker der på rumforskningsfronten i 2020? Det kan du få svar på til dette oplæg! I 2020 er der opsendelsesvindue for Mars-missioner, så der vil være mange spændende missioner at følge. Små nano- og mikrosatellitter vil for alvor begynde at blive opsendt, og vi vil se nærmere på, hvordan de kommer til at ændre rumfartsbranchen.
Sæbebobler er fascinerende og flotte, og giver mulighed for en legende tilgang til naturvidenskab. I denne workshop laver vi små forsøg med sæbebobler, og viser hvordan elever kan opstille hypoteser, afprøve og evaluere. Forsøgene kan vinkles til fysik, kemi og matematik i udskoling og gymnasiet.
LIFE-forløbet Turbovækst er et digitalt læringsspil, hvor eleverne spiller regeringsledere i hvert deres land. I vekselvirkning mellem det digitale klasserumsspil og eksperimentelle undersøgelser, lærer eleverne om katalyse, kunstgødning og bærerdygtig produktion.
Med udgangspunkt i en undersøgelse på HTX, får du her indblik i, hvordan et ingeniørmæssigt og produktorienteret undervisningsforløb kan motivere elever. Der vil i oplægget være særligt fokus på STEM kompetencerne – specielt T-teknologi og E-engineering. Undersøgelsesdesign, undervisningsforløbet og resultater bliver kort beskrevet og perspektiveret, bl.a. ift. transferværdi til andre fag.
Hvem og hvad anerkendes i naturfag? Workshoppen vil tage udgangspunkt i den nyeste forskning om diversitet, med et særlig fokus på køn. Workshoppen vil være en vekselvirkning af oplæg, krydret med empiriske eksempler og deltager-involvering. Målet med workshoppen er, at trække teoretiske pointer omkring diversitet og køn ind i klasseværelset samt arbejde med konkrete strategier i praksis.
Brug Naturvidenskabsfestival som ramme for en naturfaglig emneuge for hele skolen. Hør om, hvordan og hvorfor Trekløverskolen helt konkret planlægger og gennemfører en festivaluge for hele skolen, og få overblik over, hvad Astra tilbyder skoler, der vil arrangere Naturvidenskabsfestival.
Plast er den moderne verdens store opfindelse og et fantastisk materiale. Samtidig er plastforurening en af de største miljøudfordringer, vi står overfor. Vi præsenterer et fællesfagligt undervisningsforløb om plastforurening, hvor de nye krav fra læseplanerne er implementeret. Få faglige input til plastproblematikken og prøv aktiviteter fra forløbet.
Lær at bygge et tågekammer og find spor fra supernovaer og soludbrud med dine elever i udskoling og på ungdomsuddannelserne. Vi indvier dig i tågekammerets hemmeligheder, hvordan du kan bruge det i din undervisning og hvilke store opdagelser, det er blevet brugt til siden det så dagens lys i 1895.
Lad elevernes naturfaglige undersøgelser være udgangspunkt for udarbejdelse af arbejdsspørgsmål. Med et bredt udvalg af undersøgelser, får du inspiration til den fællesfaglige naturfagsundervisning og input til, hvordan elever i 7.-9. klasse, ud fra undersøgelser, kan udarbejde gode arbejdsspørgsmål og problemstillinger. Der benyttes eksemplarisk materiale fra Xplore-naturfagssystemerne.
Hvordan kan et læringsspil understøtte elevers praktisk undersøgende arbejde? Denne workshop tager afsæt i Marsbasen, der er et læringsspil, som er målrettet til fysik C i gymnasiet, hvor eleverne sammen fortæller og udspiller historier om at genopbygge en base på Mars. Gennem spillet, skal eleverne træffe faglige valg, udføre opgaver og eksperimenter.
Vi samler masser af gode erfaringer med skole-virksomhedssamarbejde i samme rum og lader ord, oplevelser og gode råd flyde frit. Kom på en speed-date med lærerkolleger, der allerede har værdifulde erfaringer med virksomhedssamarbejde gennem Naturvidenskabernes Hus, få nye idéer med hjem og lad dig inspirere til selv at komme i gang.
Hvordan kan havets makroalger bruges i undervisningsforløb? Dette har Nordisk Tang og Grenaa Gymnasium prøvet af, hvilket har resulteret i tre nye forløb i henholdsvis Biologi B, Naturgeografi C og Kemi A.
Kom og få inspiration til, hvordan du kan inddrage bio-indikatorer i din undervisning. Tanken bag bio-indikatorer er, at det er svært at holde øje med alle organismer som f.eks. lever i havet. Man vil derfor gerne finde nogle arter, som er nemme at registrere, og som kan fortælle, hvis der sker ændringer i miljøet (f.eks. klimaforandringer).
Sammen med naturvejlederne, arbejder vi med at finde de steder, hvor de vilde spiselige planter findes, hvordan de smager og ikke mindst, hvordan de kan anvendes i madlavningen. Der afsluttes med Vild Mad frokost, som deltagerne selv har tilberedt. Workshoppen vil også handle om det undervisningsmateriale, der er knyttet til Vild Mad, hvor vi drøfter tværfaglige muligheder og fordybelser.
Engineering er kommet mere og mere i fokus i gymnasieverdenen. To projekter er i gang i Region Midt, både med STX'er og HTX'er, og endnu et projekt er under opstart i Region Hovedstaden.
Design, tegn og skær din egen katapult ud på en lasercutter.
Med brug af designprocesser, skal I lave den katapult, som kan skyde længst ved følgende vinkler: 15, 30 og 45 grader. Disse grader stiller forskellige krav til, hvad en katapult skal kunne klare og holde til.
Bemærk: Medbring egen pc. Med SkoleGIS forstår og forklarer elever naturfaglige problemstillinger ved hjælp af GIS, som er et software, der anvendes til at udarbejde egne digitale kort og visualisere data i alle afskygninger. På workshoppen diskuterer vi, hvorfor GIS er et vigtigt element i undervisningen, og vi laver konkrete øvelser, der viser sammenhænge mellem komplekse fænomener.
Få hands-on oplevelser med arkæologi og naturvidenskab i denne workshop med Arkæologisk Værksted fra Københavns Museum - og deltag i diskussion og idéudveksling om naturfagenes rolle på et kulturhistorisk museum.
I august 2019 udkom de nye læseplaner og vejledninger til alle fire naturfag. STUK (Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) og Astra afholder i fællesskab en workshop, der giver inspiration til hvordan de nye faghæfter kan komme i spil på egen skole.
Kan dygtige grundskoleelever fra udskolingen deltage i et eksisterende undervisningshold på en videregående uddannelse, uden at justere på sværhedsgraden af undervisningsstoffet? Hør oplægget om, hvordan man kan påvirke elevernes motivation for STEM-relaterede uddannelser ved at lade dem deltage i undervisningen på et Teknisk Universitet, og deltag i den efterfølgende plenumdiskussion.
Kvanteteknologi - hvad er hype og hvad er fakta? Oplægget giver et indblik i, hvad kvanteteknologi er og hvor vi står udviklingsmæssigt. Se hvordan vi konkret arbejder med kvanteteknologi på DTU, og hør om vores arbejde med udviklingen af nyt undervisningsmateriale om kvantecomputere til folkeskolen.
Oplægget beskriver, hvordan man, gennem en undersøgelsesbaseret undervisning, kan træne elevernes observationskompetence - fra en hverdagsobservation og til en mere videnskabelig observation i kemiundervisningen.
Under oplægget vil der være konkrete eksempler på, hvordan man kan vejlede eleverne i det praktiske arbejde med henblik på at styrke observationskompetencen.
For 20 år siden undersøgte projekt 'NORDLAB' 9. klasse elevers forklaringer på drivhuseffekten. Lige siden har drivhuseffekten været en del af naturfagenes curriculum. Men har den øget fokus på drivhuseffekten gjort en faglig forskel?
En event, som for eksempel Naturvidenskabsfestival, kan anvendes som motor for at skabe og vedligeholde naturfaglige kulturer. Inge Christensen, som er kommunal naturfagskoordinator og naturvejleder, modtog i 2019 Naturvidenskabsfestivals pris 'Årets Arrangør 2019'. Hør om hendes erfaringer med at anvende Naturvidenskabsfestival strategisk i Albertslund og Glostrup kommuner.
I oplægget vil jeg med eksempler fra egne udeskoleforløb for 7.-9. klasse fortælle om, hvordan man kan sætte eleverne til at arbejde med at bruge naturen og nærområdet som en integreret del af naturfag, og give konkrete tværfaglige eksempler på datalogning, der er rettet mod naturfagsprøven.
Brug din lokale landmand i naturfagsundervisningen. Landmænd over hele landet er med i Landbrug & Fødevarers skoletjeneste, fordi de gerne vil have besøg af skoleelever. De har dyr, natur og store maskiner og viser gerne det hele frem. Kom og få konkrete tips til, hvordan du tilrettelægger naturfagsundervisning med landbruget som laboratorium.
Her får du et indblik i et nyt og innovativt læringsunivers til udskolingen, der kobler STEM-forløb med teknologiforståelse.
Workshoppen giver et bud på seks centrale analytiske forhold, når der arbejdes med bæredygtighed i folkeskolen og på læreruddannelsen. Der gives en kort introduktion til de seks forhold, hvorefter deltagerne arbejder med disse gruppevis ift. forskellige cases, hvor disse kort fremlægges til slut.
Indførelsen af det nye forsøgsfag teknologiforståelse har medført, at der i naturfagene skal arbejdes med digital design og designprocesser, computationelle tankegange og nye teknologier.
Men hvordan kan man som naturfagslærer gøre dette?
Kom og prøv AR og VR. En introduktion til 3D og kodning på en let tilgængelig metode. Skab selv dine egne virtuelle universer og se dem vist på forskellig vis. Prøv VR briller, og oplev VR uden computer og stor opstilling.
Hør hvordan længerevarende gruppearbejde med lærer i konsulentrollen giver øget læring for eleverne, og mere tid til individuel feedback af den enkelte elev. I dette oplæg får du også redskaber til, hvordan du klæder eleverne på til længerevarende gruppearbejde. Metoden struktureres ved anvendelsen af applikationen 'Learning The Fun Way' og 'Onenote'.
Analyser af det såkaldte miljø-DNA har i de senere år vundet frem som et værktøj til at afdække biodiversitet. Med eksempler fra forskningsprojekter om vampyrflagermus’ føde og Loch Ness-søens dyb, giver lektor Kristine Bohmann fra Globe Instituttet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet et indblik i, hvad miljø-DNA er, hvordan metoderne virker og hvad de kan bruges til.
På workshoppen skal vi arbejde med et forløb til fysik - der frit kan hentes - hvor simulering bruges som redskab til at undersøge tilstandsformer. Forløbet er udviklet af RUC-forskere, i samarbejde med gymnasielærere, og af en række problembaserede undervisningsforløb til de naturvidenskabelig fag i gymnasiet.
I LIFE Mobil Lab modtager en klasse et sæt fermenterede svampeprøver fra en tidligere klasse. Du skal arbejde som elev, der modtager en prøve, og med brug af LIFE Mobil Labs specialudstyr undersøge den, som man ville gøre i en virksomhed, for mulige enzymer. Hvilke hypoteser kan bringes i spil til den undersøgelse? Hvordan kan evt. manglende resultater eller fejlkilder indgå i alm.
Oplægget vil præsentere de nye resultater fra PISA 2018, som blev offentliggjort i december 2019, men også se tilbage på udviklingen siden år 2000, både i PISA-naturfag og den didaktiske udvikling af naturfagene i Danmark. Påvirker PISA-undersøgelsen i forhold til undervisningen i naturfag i Danmark, og viser ændringer i læseplan og prøvebekendtgørelse sig i PISA-resultaterne?
Hvordan kan implementering af samfundsrelevante problemstillinger, i de naturvidenskabelige fag, gøre undervisningen mere motiverende og interessant for eleverne? Kom og hør pointer fra den aktuelle forskning på området, og få konkrete didaktiske redskaber, som du kan bruge til at udvikle din undervisning på gymnasiet med.
Hvad karakteriserer elevers måde at lære på - fra de er 6-10 år? Hvordan kan du møde nysgerrighed og fastholde den? Med teoretisk udgangspunkt i Dewey, Piaget, Vygotsky m.fl. vises eksempler på, hvordan lærerstuderende har undersøgt elevers forforståelse og hvordan det kan bruges i undervisningen.
Vi zoomer i denne workshop ind på en af de største naturvidenskabelige opdagelser, der er blevet gjort under havets overflade i de senere år. Oplev den nye marin undervisningsplatform fra Hovedet i Havet. Få fingrene i forskningen og få redskaber til at bringe havforskningen ind i undervisningen på mellemtrinnet og i udskolingen.
Vær med til at skabe forundring og læring for alle børn fra vuggestue, børnehave, folkeskole til ungdomsuddannelse med en stor opdagelse, vi alle bruger: SÆBE! Prøv konkrete forsøg med sæbe på mange faglige niveauer. Få også Sciencegruppen i Tårnbys bud på, hvordan man med Naturvidenskabsfestival kan arbejde med naturfaglig læring på tværs af dagtilbud og uddannelser fra 0-18 år.
Vi alle har hørt om jordskælv og tsunamier. Men hvorfor opstår de og hvorfor kun nogle steder i verden? Hvad troede man før i tiden, og hvordan er vi nået frem til den viden, vi har i dag? Vi skylder Alfred Wegener en stor tak for det! Oplægget giver en historisk indgangsvinkel og inspiration til undersøgende arbejde i udskolingen, hvilket der gives konkrete eksempler på.
I LIFE ønsker vi at arbejde med citizen science i vores undervisningsforløb. Det gør vi, fordi vi tror på at CS kan bruges som et værktøj til; at skabe kontekster og deltagelsesformer der styrker kompetenceudviklingen og være med til at nedbryde fremmedgørelse overfor forskning. Hvad kræver det, i praksis, at bruge citizen science som didaktisk greb på denne måde?
Det rene grundvand, vi henter op til forbrug i husholdning og industri, er under pres - både når det kommer til mængde og kvalitet. I et nyt undervisningsmateriale på www.undergrunden.ku.dk kan elever undersøge undergrundens egenskaber og grundvandet, det rummer.
Vi deler vores unikke erfaring med et pilotprojekt, hvor udskolingselever fra Skolen ved Rønnebær Allé, i samarbejde med firmaet Geokon, arbejdede undersøgende med indeklimadata i matematik- og naturfagsundervisningen. Med en simpel innovativ løsning, har vi nu fokus på adfærdsændringer og læring i forhold til indeklima – og et meget bedre indeklima i vores lokaler!
Med udgangspunkt i en praksisnær- og handlingsorienteret didaktisk tilgang til undervisning, præsenteres du for eksempler på, hvordan vi kan understøtte elevernes grønne (ud)dannelse, og hvordan der kan bygges bro mellem skolens naturfagsundervisning og de mange praksisnære Åben Skole undervisningstilbud, der findes over hele landet.
Fermentering er det nye sort. En gammel tradition, der er genopstået. Det didaktiske design, vi har udviklet på Utterslev skole, har fokus på sprog og hands-on, og workshoppen bliver en præsentation af, hvordan vi gør og hvordan du kan gøre i din egen undervisning.
Kom og få inspiration til, hvordan du kan inddrage havet i din undervisning. Havet er et tema, der egner sig godt som et fællesfagligt område. I oplægget vil vi give bud på, hvordan du kan inspirere dine elever til at interessere sig for og værne om havet. I en grønnere fremtid kan en bæredygtig udnyttelse af havet som spisekammer være én af løsningerne.
Det er en myte, at piger ikke kan kode. Men det er ikke en myte, at få kvinder vælger tekniske uddannelser i Danmark. Få indsigt i pigers forhold til kodning, teknik og teknologi og hvorfor de mister interessen, når de bliver ældre.
I oplægget præsenterer naturfagsvejleder Charlotte Hansen fra Risbjergskolen i Hvidovre, skolens erfaringer fra arbejdet med at udvikle teknologiforståelse hos naturfagslærerne og eleverne i alle afdelinger.
Bemærk: Medbring egen pc.
Ultra:bit er en tre-årig indsats, der sker i samarbejde mellem DR og CFU. Ultra:bit vil ruste børn til at udnytte deres nysgerrighed og kreativitet til at bygge fremtiden med teknologi og tage stilling til teknologi.
I projektet har over 90 % af alle landets skoler arbejdet med micro:bit på mellemtrinnet.
Oplægget giver dig viden og inspiration til, hvordan fagteamet kan arbejde med de nye læseplaner i naturfag. Konkrete eksempler fra egen praksis vil blive præsenteret. Desuden vil vi vise, hvordan vi arbejder med progression gennem læseplanerne og inddrage brugen af læringsplatforme.
I denne paneldebat vil rektor for Virum Gymnasium, Mette Kynemund, tidligere mentor i Videnskabsklubben, Benjamin Muntz, og direktør i Videnskabsklubben, Rikke Schmidt Kjærgaard, komme med hver deres syn på, hvad der sker med læringsmiljøet, når læring foregår i fritiden og børn undervises af frivillige gymnasieelever.
August Krogh modtog Nobelprisen for medicin i 1920 for banebrydende undersøgelser af, hvordan vævenes blodgennemstrømning reguleres. Han havde allerede udført skelsættende studier af, hvordan ilt diffunderer igennem lungerne, og han havde startet de første undersøgelser af idrætsfysiologien.
Modellering er en kernekompetence inden for naturfag, men hvordan kan modellering anvendes i undervisningen? Modeller kan bruges enten som en repræsentationsform eller til at forklare komplekse fænomener ud fra forestillinger og forudsigelser. I denne workshop skal vi arbejde med modeller som forklaringsværktøj og stiller skarpt på lærerens muligheder, men også udfordringer ved dette.
Den fælles prøve i udskolingens naturfag tester elevernes evne til at arbejde med naturfaglige problemstillinger – mundtligt og med forberedelse. Vi har udviklet og afprøvet en SSI-case-baseret test, som prøver eleverne in situ og som fastholder deres problemløsende skridt digitalt. Vi præsenterer data fra afprøvninger i 9.
Oplægget præsenterer LabSTEM-projektet; et nystartet ’living lab’ for integreret STEM-undervisning og læring. Målet med LabSTEM er, at udvikle en STEM-didaktik, med tilhørende læringsforløb, der bygger bro over den faglige adskillelse af matematik, science og teknologi, og stilles til rådighed for undervisnings- og læringspraksis på alle uddannelsesniveauer.
På workshoppen præsenteres konceptet 'Videnskabsklubben'. Her underviser unge elever andre børn, og der er plads til at have det sjovt sammen, udvikle venskaber og skabe begejstring for naturvidenskaben. Undervejs lærer børnene om kritisk tænkning, videnskabelig metode og om den nyeste forskning inden for forskellige områder af naturvidenskaben.
Dagligt ser vi resultatet af den verdenskendte meteorolog Jacob Bjerknes forskning, når vi i vejrudsigter møder den kendte lavtryksmodel med dens fronter. Oplægget sætter det centrale naturfaglige begreb ”modellering” ind i en autentisk naturvidenskabelig ramme og giver inspiration til fællesfaglige forløb i udskolingens fysik- og geografiundervisning.
I et udviklingsprojekt om STEAM på UCN-læreruddannelsen, har vi i samarbejde med praksis undersøgt, dels hvordan faglighed og engineeringproces spiller sammen i elevarbejdet, dels art-dimensionen i et STEAM-forløb i grundskolen.
Hvordan kan man sætte elever til at udføre praktisk undersøgende arbejde, når man ikke har et laboratorium eller lignende faciliteter? Det er hverdag for mange naturfagsundervisere på erhvervsuddannelserne. Jeg vil fortælle om, hvordan man kan bruge almindelige værksteder og køkkener til forsøg på f.eks. C-niveau.
På denne workshop får du mulighed for at arbejde med konkrete undervisningsforløb, hvor elevernes undersøgelseskompetencer er i spil - både i klassen og på en virksomhed. Du får mulighed for at komme med dine bud på, hvad et undervisningsmateriale skal indeholde, for at støtte dig og din undervisning bedst muligt.
Fermentering er det nye sort. En gammel tradition, der er genopstået. Det didaktiske design, vi har udviklet på Utterslev skole, har fokus på sprog og hands-on, og workshoppen bliver en præsentation af, hvordan vi gør og hvordan du kan gøre i din egen undervisning.
Begrebet bæredygtighed indgår for første gang i den pædagogiske læreplan. Men hvordan arbejder man pædagogisk med miljø og bæredygtighed? Hvordan ser en grøn institution ud, og hvor kommer leg, dannelse og science ind i billedet? Friluftsrådets Grønne Spirer har i 2019/2020, efter ønske fra medlemmerne, særligt fokus på emnet og byder på en buket af idéer og forslag.
Bliv klogere på plastikforurening til dette oplæg, der er krydret med personlige historier fra tilblivelsen af Plastic Change. Publikum vil få rig mulighed til at stille spørgsmål, der strækker sig fra ”hvordan starter man en miljøorganisation?” til ”hvordan løser vi samfundsproblemet med plastikforurening?”.
Få et indblik i, hvordan der arbejdes med engineering og teknologi i projektarbejde på HTX.
Under oplægget præsenterer Odense Tekniske Gymnasium eksempler fra undervisningen og erfaringer fra både elevernes og undervisernes oplevelser, når der arbejdes med åbne opgaver, design proces og vejledning.
Bliv klogere på, hvordan du kan arbejde med kodning og teknologi i undervisningen. Vi præsenterer, hvordan en uges forløb med Coding Class kan se ud og viser, hvordan læring om innovationsprocesser og kodning kan gå hånd i hånd. Der vil være rig mulighed for at lege med og selv prøve nogle af de forskellige teknologier hands-on.
Om Coding Class:
I denne "hands-on" workshop arbejder vi med tilbehør til micro:bit. Deltagerne vil få en masse idéer til at komme videre med micro:bit, når deres elever har lært det grundlæggende og arbejdet med de forskellige demoøvelser på micro:bits hjemmeside.
Som en del af arbejdet med Naturvidenskabens ABC, bliver der udarbejdet progressionsbeskrivelser, der kan tydeliggøre, hvordan mindre erkendelser kan sammenkæde og bygge op til større grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser. Oplægget vil have fokus på, hvordan progressionsbeskrivelserne kan binde de naturfaglige områder sammen - på langs og på tværs af uddannelsessystemet.
Kom og hør, hvordan vi, ved hjælp af eksternt samarbejde og problembaseret læring, øger elevernes kompetencer frem mod de flerfaglige naturfaglige prøver.
Forskning inden for miljømæssige konsekvenser af produktion, forbrug og håndtering af plast er et nyt felt med spændende perspektiver og udfordringer. Oplægget vil introducere til forskning i i plastforurening - f.eks. hvor kommer plast i naturen fra? Hvor ender det? Og hvordan overvåger vi det?
Måske er du vant til at arbejde undersøgende i natur og teknologi, men har svært ved at overføre denne metode til matematikundervisningen. I denne workshop vil vi arbejde med en undersøgelsesbaseret undervisning til indskoling og mellemtrin, hvor eleverne arbejder aktivt med matematik.