Program

I dette oplæg præsenteres centrale pointer fra en kortlægning af de forskelle og ligheder, der eksisterer mellem de naturfaglige profillinjer på landets professionshøjskoler.

Alle skoler inviteres til at arrangere deres egen lokale Naturvidenskabsfestival! Få overblik over, hvad Astra tilbyder til lærere og fagteams, der vil arrangere Naturvidenskabsfestival. Og hør om, hvordan lærere fra Sølystskolen helt konkret planlægger og afholder en naturfagsdag for hele skolen som en del af Naturvidenskabsfestivalen.

I 2020 fejrer vi, at det er 200 år siden, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen. Astra er klar med et helt nyt undervisningsmateriale om emnet til mellemtrinnet. Kom og hør, hvordan du kan sammensætte elementerne, så de passer ind i din undervisningsplan og afprøv udvalgte aktiviteter.

Savner du inspiration til det undersøgende arbejde i naturfagene? Så skal du deltage i denne workshop! Jeg vil gennemgå mange af de smarte funktioner, der gemmer sig i Google Earth samt vise, hvordan man fra et geografisk perspektiv kan understøtte det undersøgende arbejde i naturfagene. Jeg vil tage udgangspunkt i eksempler, der relaterer direkte til de fællesfaglige fokusområder.

Oplæg om Friluftsrådets tilbud 'Grøn Gymnasieskole' og potentialet for at inddrage bæredygtighed og grønne projekter i undervisningen i de naturvidenskabelige fag. Du får inspiration til undervisning i bæredygtighed og til at koble undervisningen med konkrete bæredygtige initiativer, som inddrager eleverne.

Kom og hør, hvordan 46 skolers forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning baner vej for en ny faglighed. Fagligheden skal ruste eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund, hvor teknologi spiller en stadig større rolle.

Få inspiration til, hvordan din undervisning kan kobles med forskningsprojekter. Hør om, hvordan udskolingselever fra Paradisbakkeskole på Bornholm blev involveret i et havforskningsprojekt, der blev styret fra Warnemünde Universitet. Projektet omhandler plastforurening i Østersøen, hvor elevernes feltarbejde og resultater kommer til at blive brugt af den ansvarlige forsker på området.

Vi har masser af tang i Danmark! Det er en ressource, som vi skal udnytte meget mere i fremtiden. Både til lækre og sunde fødevarer og til bæredygtigt foder til kvæg og svin. Når vi dyrker tang, kan vi samtidig opsamle næringsstoffer fra havet og genbruge dem på land. Sådan kan tangen bidrage til et bedre havmiljø og cirkulær bioøkonomi.

Paneldebat, hvor de nye temaer på dagtilbudsområdet: Science, teknologi, engineering og matematisk opmærksomhed præsenteres (STEM i dagtilbud). Der gives eksempler på konkrete aktiviteter og pædagogiske forløb. Sammen med deltagerne, diskuteres muligheder og udfordringer ved at designe undersøgende arbejde ud fra de nye temaer.

I 2020 fejrer vi, at det er 200 år siden, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen. Astra er klar med et helt nyt undervisningsmateriale om emnet til udskolingen. Kom og hør, hvordan du kan sammensætte elementerne, så de passer ind i din undervisningsplan og afprøv udvalgte aktiviteter.

De matematiske kompetencer er også en del af elevernes praktisk undersøgende arbejde. Kom og prøv konkrete eksempler; byg grafer med ægte data, forkast dårlige målinger og sæt tal på naturen - ikke kun for matematiklærere. Når eleverne måler lufttrykket ved forskellige højder og sætter data ind i en graf, opdager de en matematisk sammenhæng.

Kom og bliv klogere på, hvordan man arbejder med naturfag på virksomheder i dit lokalområde. Her får du mulighed for at prøve kræfter af med opgaverne i undervisningsforløbene, give feedback og få gode idéer til nye forløb, du kan lave med dine elever. Se vores undervisningsforløb på www.aabenvirksomhed.dk.

Krible Krable og DR Ramasjang sætter fokus på sommerfugle. Workshoppen er målrettet dagtilbud og indskolingen, hvor du præsenteres for Krible Krables nye hæfte og idéer til, hvordan du kan inddrage sommerfugle i din undervisning. Der vil være fokus på værtsplanter, føde og bestøvning samt de økologiske sammenhænge, sommerfuglene indgår i.

Bliv inspireret af, hvordan Martin og Guldastronaut arbejder med design, teknologi og opfinderi med børn i alle aldre. Martin viser og fortæller, hvordan man, gennem arbejdet med åbne opgaver og tværfaglige projekter, kan implementere det naturvidenskabelige i en bredere fortælling. Oplægget er for alle, der ønsker at arbejde projektbaseret med digitale og analoge teknologier.

Bliv klogere på engineering gennem en grundlæggende introduktion til engineering som undervisningsmetode samt en kort introduktion til metodens delprocesser.

Kan analyser af flere millioner år gamle fiskefossiler gøre os klogere på evolution og klimaændringer? Her kan du blive klogere på, hvordan fisk har udviklet og mangfoldiggjort sig igennem perioder med både masseudryddelser og klimaforandringer.

I LIFE-forløbet WeGrow får eleverne udleveret en sensor, Flower Care, til at opsamle data fra et plantevækst forsøg. For at forstå, hvad den sensor kan, vil vi udfordre dig ved at sammenligne og se på muligheder for at bygge samme sensor ved hjælp af en mikro:bit, forstå og arbejde med blokkodning samt se på muligheder for at lave eget ”vandingsanlæg” til WeGrow´s planteforsøg.

Hvordan kan vi forbedre modelleringsundervisningen i grundskolens naturfag? Dette oplæg tager udgangspunkt i resultater fra et Novo Nordisk-støttet forskningsprojekt, der har til hensigt at udvikle et koncept til kompetenceløft af grundskolelærere inden for modellering, med særligt fokus på metamodellering.

Et Masseeksperiment hvor eleverne indsamler data til glæde for dem selv - og giver dem en stemme i forhold til handling på indeklimaproblemtikken.

Denne workshop handler om, hvordan man får sammenhæng mellem den intenderede undervisning og den praktiske undervisning. Fokus er på at få eleverne til at arbejde praktisk med modelleringskompetencen i et samarbejde mellem matematik og natur/teknologi. Deltagerne skal stifte bekendtskab med en prototype for tværfagligt samspil, i modellering mellem matematik og N/T.

Kom og oplev, hvordan du, i samarbejde med Tektanken, kan sætte fokus på vand og bæredygtighed i gymnasiet. Din gymnasieklasse får besøg af medarbejdere fra en virksomhed, som, i samarbejde med Tektanken, skræddersyer et undervisningsforløb og et virksomhedsbesøg netop til din klasse.

I vores oplæg viser vi eksempler på, hvordan man kan give udskolingselever geologisk viden, der er relevant for den grønne omstilling. Det kan være temaer som mineralske ressourcer, CO2-lagring og jordvarme. Vores oplæg giver inspiration til skriftlige øvelser i klasselokalet samt til udendørs-undersøgelser, hvor elever får jord under neglene.

Hvordan (ud)danner vi den næste generation til at leve et meningsfuldt liv i en digitaliseret samtid?

Efter en grundlæggende introduktion til engineering, præsenteres eksempler på, hvordan engineeringprocessen kan bruges i indskolingen.

VOYAGER bringer undervisningen derud, hvor naturfagene kommer til live for øjnene af eleverne. Fag som historie og samfundsfag kan, gennem VOYAGER, kobles med naturvidenskaben og ekspertisen på de kulturhistoriske institutioner. VOYAGER-workshoppen arbejder med den natur- og historiefaglige formidling, der er udviklet i samarbejde mellem fem museer og en række skoler.

I workshoppen præsenteres centrale erfaringer fra 'Mikroforsker', hvor deltagerne arbejder med lærerens rolle og udfordringer – især balancen mellem styring og elevfrihed i den undersøgelsesbaseret tilgang.

Hør om et pilotprojekt hvor vi undersøger muligheden for at kombinere robotter og programmering med datalogning. Vi har afprøvet vores tilgang med både lærerstuderende og folkeskoleelever. Erfaringerne kan hjælpe både dig som underviser på læreruddannelsen og i grundskolen, til at vurdere frugtbarheden af kombinationen robotter og datalogning i egen praksis.

Over hele landet inviterer ungdomsuddannelser, kommuner, professionshøjskoler og eksterne læringsmiljøer til naturvidenskabsfestival i storskala for lokale elever og lærere. Vær med til en workshop, hvor du kan dele dine egne erfaringer og høre om andres succes'er og benspænd. Målet med sessionen er også, at alle går hjem med nye kontakter, så videndelingen kan fortsætte efter Big Bang.

Undersøgelser viser, at piger er dygtige til naturfag, IT og matematik, men de mangler tiltro til egne evner. Hvordan kan du f.eks. med skole-virksomhedssamarbejde styrke pigernes selvtillid og tro på egne evner? Med afsæt i erfaringerne fra 'Girls’ Day in Science' diskuterer vi, hvordan vi kan gøre op med kønsstereotyperne i naturfagsundervisningen.

Det er Naturens år i DR, hvor alle kanaler og redaktioner sætter fokus på naturen. Det betyder, at DR producerer og viser flere større tv-serier om den danske natur. I den forbindelse udvikler DR Skole en større undervisningspakke, med gratis og praksisnære materialer til lærere og elever på alle årgange, som du kan bruge i din undervisning.

Hør om de didaktiske overvejelser og erfaringer med at inddrage ny teknologi, som f.eks. lasercuttere og 3D-printere, i gymnasieundervisningen på Rosborg Gymnasium & HF.

Unge Forskere Senior kan bidrage til undervisningen hele vejen gennem ungdomsuddannelsen. Med udgangspunkt i et konkret eksempel på brobygning, vises hvordan konkurrencen Unge Forskere kan anvendes i hele ungdomsuddannelsesforløbet. Lige fra den usikre overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, gennem den daglige undervisning og frem til, at eleverne skal videre på andre uddannelser.

Drevet af nysgerrighed, forsøger verdens molekylærbiologer at forstå, hvordan levende organismer gør det, de gør. Indsigten tilvejebringer vi ved møjsommeligt at finde ud af geners funktioner. Men hvordan opdager vi egentlig geners funktion? Og hvad kan vi bruge den viden til? I oplægget præsenteres historien om identifikationen og studiet af et gen fra en plante.

Hvorfor og hvordan kan modeller og modellering anvendes i den daglige undervisning og til den fælles faglige prøve? Oplægget tager udgangspunkt i ny forskningsviden, Fælles Mål og prøvebekendtgørelsen.

Hvorfor udvider universet sig? Hvad er mørkt stof? Hvordan ser et sort hul ud? Vi har observeret himmelrummet i flere århundreder, alligevel ved vi kun meget lidt om det univers, vi lever i. Bliv fagligt opdateret indenfor astronomi og astrofysik, hør mere om, hvad vi (ikke) ved i dag og hvordan nye opdagelser kan gøre os klogere på vores mørke univers.

Oplev materialet 'H.C. Ørsted i børnehøjde', der er udviklet med det formål, at man, allerede i dagtilbud og indskoling, kan give børn en oplevelse af naturvidenskab som et menneskeligt og kulturelt forehavende. Lær om fortællingens hovedpersoner og deres indbyrdes relationer, hør om det pædagogiske og fagdidaktiske grundlag og prøv konkrete praktiske aktiviteter fra materialet.

Hvordan bliver elever dygtigere i laboratoriet? Og til hvad? Hvordan beskriver vi progression i de kompetencer, som kommer eller kan komme i aktion i elevernes laboratoriearbejde? Og hvad betyder det for undervisningens udformning?

En workshop, hvor vi sætter fokus på hverdags-science i børnehaven. Få inspiration og konkrete idéer til, hvordan du, med simple redskaber, gør scienceaktiviteter til en del af den pædagogiske hverdag i børnehaven.

Bemærk: Oplægget er på engelsk.

I dette oplæg vil Flora Bata og Reka Fodor inspirere os til at bruge gulvrobotter på en meningsfuld måde i indskolingen og på mellemtrin, med elevernes læring i fokus.

Flora og Reka er uddannede fra Absalon Læreruddannelse og har dedikeret deres år, som internationale studerende, til at undersøge brug af programmerbare digitale robotter.

Bemærk: Medbring en mobil eller tablet, som du kan installere apps på.

Søren Kring har gennem en årrække undervist i brugen af 3D i skoler, og med denne workshop får du både konkrete værktøjer samt didaktiske erfaringer og overvejelser, så du bliver klædt godt på til at indarbejde 3D i din undervisning på mellemtrin og i udskolingen.

I oplægget beskrives, hvordan en læseplan for faget natur/teknologi med fokus på begreber, begrebsprogression og fagsprog kan formuleres, så natur/teknologilærerne kan føle sig tilpas med den, og på hvordan læseplanen kan sikre, at den faglige overgang fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskolingen bliver lettere.

Sæbebobler er fascinerende og flotte, og giver mulighed for en legende tilgang til naturvidenskab. I denne workshop laver vi små forsøg med sæbebobler, og viser hvordan elever kan opstille hypoteser, afprøve og evaluere. Forsøgene kan vinkles til fysik, kemi og matematik i udskoling og gymnasiet.

Hvem og hvad anerkendes i naturfag? Workshoppen vil tage udgangspunkt i den nyeste forskning om diversitet, med et særlig fokus på køn. Workshoppen vil være en vekselvirkning af oplæg, krydret med empiriske eksempler og deltager-involvering. Målet med workshoppen er, at trække teoretiske pointer omkring diversitet og køn ind i klasseværelset samt arbejde med konkrete strategier i praksis.

Plast er den moderne verdens store opfindelse og et fantastisk materiale. Samtidig er plastforurening en af de største miljøudfordringer, vi står overfor. Vi præsenterer et fællesfagligt undervisningsforløb om plastforurening, hvor de nye krav fra læseplanerne er implementeret. Få faglige input til plastproblematikken og prøv aktiviteter fra forløbet.

Hvordan kan et læringsspil understøtte elevers praktisk undersøgende arbejde? Denne workshop tager afsæt i Marsbasen, der er et læringsspil, som er målrettet til fysik C i gymnasiet, hvor eleverne sammen fortæller og udspiller historier om at genopbygge en base på Mars. Gennem spillet, skal eleverne træffe faglige valg, udføre opgaver og eksperimenter.

Vi samler masser af gode erfaringer med skole-virksomhedssamarbejde i samme rum og lader ord, oplevelser og gode råd flyde frit. Kom på en speed-date med lærerkolleger, der allerede har værdifulde erfaringer med virksomhedssamarbejde gennem Naturvidenskabernes Hus, få nye idéer med hjem og lad dig inspirere til selv at komme i gang.

Hvordan kan havets makroalger bruges i undervisningsforløb? Dette har Nordisk Tang og Grenaa Gymnasium prøvet af, hvilket har resulteret i tre nye forløb i henholdsvis Biologi B, Naturgeografi C og Kemi A.

Bemærk: Medbring egen pc. Med SkoleGIS forstår og forklarer elever naturfaglige problemstillinger ved hjælp af GIS, som er et software, der anvendes til at udarbejde egne digitale kort og visualisere data i alle afskygninger. På workshoppen diskuterer vi, hvorfor GIS er et vigtigt element i undervisningen, og vi laver konkrete øvelser, der viser sammenhænge mellem komplekse fænomener.

Design, tegn og skær din egen katapult ud på en lasercutter.

Med brug af designprocesser, skal I lave den katapult, som kan skyde længst ved følgende vinkler: 15, 30 og 45 grader. Disse grader stiller forskellige krav til, hvad en katapult skal kunne klare og holde til.

Få hands-on oplevelser med arkæologi og naturvidenskab i denne workshop med Arkæologisk Værksted fra Københavns Museum - og deltag i diskussion og idéudveksling om naturfagenes rolle på et kulturhistorisk museum.

Kvanteteknologi - hvad er hype og hvad er fakta? Oplægget giver et indblik i, hvad kvanteteknologi er og hvor vi står udviklingsmæssigt. Se hvordan vi konkret arbejder med kvanteteknologi på DTU, og hør om vores arbejde med udviklingen af nyt undervisningsmateriale om kvantecomputere til folkeskolen. 

For 20 år siden undersøgte projekt 'NORDLAB' 9. klasse elevers forklaringer på drivhuseffekten. Lige siden har drivhuseffekten været en del af naturfagenes curriculum. Men har den øget fokus på drivhuseffekten gjort en faglig forskel?

I oplægget vil jeg med eksempler fra egne udeskoleforløb for 7.-9. klasse fortælle om, hvordan man kan sætte eleverne til at arbejde med at bruge naturen og nærområdet som en integreret del af naturfag, og give konkrete tværfaglige eksempler på datalogning, der er rettet mod naturfagsprøven.

Her får du et indblik i et nyt og innovativt læringsunivers til udskolingen, der kobler STEM-forløb med teknologiforståelse.

Indførelsen af det nye forsøgsfag teknologiforståelse har medført, at der i naturfagene skal arbejdes med digital design og designprocesser, computationelle tankegange og nye teknologier.

Men hvordan kan man som naturfagslærer gøre dette?

Hør hvordan længerevarende gruppearbejde med lærer i konsulentrollen giver øget læring for eleverne, og mere tid til individuel feedback af den enkelte elev. I dette oplæg får du også redskaber til, hvordan du klæder eleverne på til længerevarende gruppearbejde. Metoden struktureres ved anvendelsen af applikationen 'Learning The Fun Way' og 'Onenote'.

På workshoppen skal vi arbejde med et forløb til fysik - der frit kan hentes - hvor simulering bruges som redskab til at undersøge tilstandsformer. Forløbet er udviklet af RUC-forskere, i samarbejde med gymnasielærere, og af en række problembaserede undervisningsforløb til de naturvidenskabelig fag i gymnasiet.

Oplægget vil præsentere de nye resultater fra PISA 2018, som blev offentliggjort i december 2019, men også se tilbage på udviklingen siden år 2000, både i PISA-naturfag og den didaktiske udvikling af naturfagene i Danmark. Påvirker PISA-undersøgelsen i forhold til undervisningen i naturfag i Danmark, og viser ændringer i læseplan og prøvebekendtgørelse sig i PISA-resultaterne?

Hvad karakteriserer elevers måde at lære på - fra de er 6-10 år? Hvordan kan du møde nysgerrighed og fastholde den? Med teoretisk udgangspunkt i Dewey, Piaget, Vygotsky m.fl. vises eksempler på, hvordan lærerstuderende har undersøgt elevers forforståelse og hvordan det kan bruges i undervisningen.

Vær med til at skabe forundring og læring for alle børn fra vuggestue, børnehave, folkeskole til ungdomsuddannelse med en stor opdagelse, vi alle bruger: SÆBE! Prøv konkrete forsøg med sæbe på mange faglige niveauer. Få også Sciencegruppen i Tårnbys bud på, hvordan man med Naturvidenskabsfestival kan arbejde med naturfaglig læring på tværs af dagtilbud og uddannelser fra 0-18 år.

Det rene grundvand, vi henter op til forbrug i husholdning og industri, er under pres - både når det kommer til mængde og kvalitet. I et nyt undervisningsmateriale på www.undergrunden.ku.dk kan elever undersøge undergrundens egenskaber og grundvandet, det rummer.

Vi deler vores unikke erfaring med et pilotprojekt, hvor udskolingselever fra Skolen ved Rønnebær Allé, i samarbejde med firmaet Geokon, arbejdede undersøgende med indeklimadata i matematik- og naturfagsundervisningen. Med en simpel innovativ løsning, har vi nu fokus på adfærdsændringer og læring i forhold til indeklima – og et meget bedre indeklima i vores lokaler!

Fermentering er det nye sort. En gammel tradition, der er genopstået. Det didaktiske design, vi har udviklet på Utterslev skole, har fokus på sprog og hands-on, og workshoppen bliver en præsentation af, hvordan vi gør og hvordan du kan gøre i din egen undervisning.

I oplægget præsenterer naturfagsvejleder Charlotte Hansen fra Risbjergskolen i Hvidovre, skolens erfaringer fra arbejdet med at udvikle teknologiforståelse hos naturfagslærerne og eleverne i alle afdelinger.

Det er en myte, at piger ikke kan kode. Men det er ikke en myte, at få kvinder vælger tekniske uddannelser i Danmark. Få indsigt i pigers forhold til kodning, teknik og teknologi og hvorfor de mister interessen, når de bliver ældre.

Oplægget giver dig viden og inspiration til, hvordan fagteamet kan arbejde med de nye læseplaner i naturfag. Konkrete eksempler fra egen praksis vil blive præsenteret. Desuden vil vi vise, hvordan vi arbejder med progression gennem læseplanerne og inddrage brugen af læringsplatforme.

Modellering er en kernekompetence inden for naturfag, men hvordan kan modellering anvendes i undervisningen? Modeller kan bruges enten som en repræsentationsform eller til at forklare komplekse fænomener ud fra forestillinger og forudsigelser. I denne workshop skal vi arbejde med modeller som forklaringsværktøj og stiller skarpt på lærerens muligheder, men også udfordringer ved dette.

På workshoppen præsenteres konceptet 'Videnskabsklubben'. Her underviser unge elever andre børn, og der er plads til at have det sjovt sammen, udvikle venskaber og skabe begejstring for naturvidenskaben. Undervejs lærer børnene om kritisk tænkning, videnskabelig metode og om den nyeste forskning inden for​ forskellige områder af naturvidenskaben.

Dagligt ser vi resultatet af den verdenskendte meteorolog Jacob Bjerknes forskning, når vi i vejrudsigter møder den kendte lavtryksmodel med dens fronter. Oplægget sætter det centrale naturfaglige begreb ”modellering” ind i en autentisk naturvidenskabelig ramme og giver inspiration til fællesfaglige forløb i udskolingens fysik- og geografiundervisning.

I et udviklingsprojekt om STEAM på UCN-læreruddannelsen, har vi i samarbejde med praksis undersøgt, dels hvordan faglighed og engineeringproces spiller sammen i elevarbejdet, dels art-dimensionen i et STEAM-forløb i grundskolen.

Fermentering er det nye sort. En gammel tradition, der er genopstået. Det didaktiske design, vi har udviklet på Utterslev skole, har fokus på sprog og hands-on, og workshoppen bliver en præsentation af, hvordan vi gør og hvordan du kan gøre i din egen undervisning.

Bliv klogere på plastikforurening til dette oplæg, der er krydret med personlige historier fra tilblivelsen af Plastic Change. Publikum vil få rig mulighed til at stille spørgsmål, der strækker sig fra ”hvordan starter man en miljøorganisation?” til ”hvordan løser vi samfundsproblemet med plastikforurening?”.

Bliv klogere på, hvordan du kan arbejde med kodning og teknologi i undervisningen. Vi præsenterer, hvordan en uges forløb med Coding Class kan se ud og viser, hvordan læring om innovationsprocesser og kodning kan gå hånd i hånd. Der vil være rig mulighed for at lege med og selv prøve nogle af de forskellige teknologier hands-on.  

Om Coding Class: 

Som en del af arbejdet med Naturvidenskabens ABC, bliver der udarbejdet progressionsbeskrivelser, der kan tydeliggøre, hvordan mindre erkendelser kan sammenkæde og bygge op til større grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser. Oplægget vil have fokus på, hvordan progressionsbeskrivelserne kan binde de naturfaglige områder sammen - på langs og på tværs af uddannelsessystemet.

Forskning inden for miljømæssige konsekvenser af produktion, forbrug og håndtering af plast er et nyt felt med spændende perspektiver og udfordringer. Oplægget vil introducere til forskning i i plastforurening - f.eks. hvor kommer plast i naturen fra? Hvor ender det? Og hvordan overvåger vi det?