Messestande og værksteder

På Big Bang-messen får du konkrete ideer til naturfagsundervisningen. Afprøv alt det nye grej, og få gode råd og vejledning af fagfolk, som har helt styr på mulighederne.

Du kan også besøge værkstederne, hvor du kan prøve forskellige hands on-aktiviteter, blandt andet inden for mekanik, bioteknologi og kodning.

Messens åbningstider:
Onsdag fra kl. 10.45 – 17.45
Torsdag fra kl. 9.45 – 15.00

Søg & sorter

  • Sorter

  • Nulstil søgning
Messestand

CFU Danmark

Stand nr.: 1111

Center for Undervisningsmidler (CFU) er din lokale ressource til naturfagsundervisningen. På standen har du mulighed for at møde din lokale naturfagskonsulent, og få en snak om, hvordan vi kan støtte og inspirere din naturfagsundervisning hjemme på skolen.

Messestand

Fjernvarmeskolen

Stand nr.: 1345

Hvad har fjernvarme, naturfag og kage til fælles? De mødes på stand 1345! Kom og se vores gratis undervisningsmateriale til 4.–6. og 7.–9. klasse – lige til at bruge i naturfag og oplagt til fællesfagligt fokusområde. Kig forbi – få et stykke kage – og vær med i konkurrencen om kage til lærerværelset!

Messestand

LæringsRuter – bevægelse, læring og gamification

Stand nr.: 2033

Som underviser kan du bruge vores editor til at forberede en rute med opgaver, som eleverne skal løse undervejs. Følg også med LIVE og se, hvem der har klaret sig bedst til sidst. Send eleverne ud på tur med LæringsRuter i alle fag. Prøv LæringsRuter på vores stand, og deltag i konkurrencen om en lækker præmie.

Messestand

Geografforbundet

Stand nr.: 1249

Oplev geografien – et verdens fag på nærmeste hold. På standen kan du høre om Geografforbundets mange aktiviteter fx rejserne, arbejdet med de nye fagbeskrivelser, drøfte faget, se inspirationsmateriale til undervisningen, deltage i den udfordrende geo-quiz, møde andre geografer etc. Oplev geografien på Big Bang 2026.

Messestand

Alinea

Stand nr.: 1314

Kom og mød Alinea i ’skoven’. Her står vi klar til at svare på spørgsmål om vores produkter og høre om dine ideer og behov til undervisning i alle de naturvidenskabelige fag. Vi viser nyheder og læremidler til de helt små, dem midt i mellem og de store. Derudover har vi gode give-aways og holder onsdagsbar. Håber vi ses!

Messestand

Frederiksen Scientific

Stand nr.: 1646

Kom og oplev de nyeste produkter til den naturvidenskabelige undervisning. Få en inspirerende snak om aktuelle undervisningsemner og produktnyheder, eller indhent et godt tilbud på undervisningsmaterialer. Vi viser også, hvordan produkter kan bruges i praksis. OBS Ny stand placering i år – Find os ved lounge området.

Messestand

Gyldendal

Stand nr.: 1149

Vi glæder os til at se dig på standen, hvor vores redaktører og salgskonsulent står klar til en faglig snak. Gå ikke glip af: Nyeste læremidler til naturfag og matematik – grundskole • Gratis plakater • Konkurrence – vind klassæt mv, • Gode tilbud på bøger • Netværk & vin kl. 16.45

Messestand

Biologiforbundet

Stand nr.: 1010

Deltag i vores konkurrence og vind fine præmier, benyt dig af de brandgode messetilbud, og se det sidste nye og tidligere numre af Kaskelot. Vi glæder os til at møde dig og få en snak om natur, dyr, planter, biologifagets fremtid, og hvad Biologiforbundet kan gøre for dig.

Messestand

Engineer the Future

Stand nr.: 1445

Få gratis materialer til grundskole og gymnasie samt inspiration til din naturfagsundervisning. Du kan bl.a. høre om engineering som didaktisk metode, prøve engineering-aktiviteter, som du kan bruge i din egen undervisning, og høre om vores rollemodelsprogram. Sammen skaber vi handling til forskel.

Messestand

Friluftsrådet

Stand nr.: 1209

Bliv inspireret til at skabe bæredygtig udvikling på jeres skole gennem Friluftsrådets Grøn Skole. Hør desuden om mulighederne for at søge Udlodningsmidler til Friluftsliv.

Messestand

Geoviden

Stand nr.: 1929

Gratis magasin om vores geovidunderlige verden: Mineraler, vulkaner, grundvand, geotermi, meteoritter, Indlandsisen og meget mere. Kom, og hør om vores forskellige materiale på tryk og i webformat inkl. plakater, temavideoer, 3D-print m.m. og mulighederne for brug i undervisningen.

Messestand

Mere end blot naturfagsudstyr

Stand nr.: 2026

Mød PASCO på Big Bang hos LabDidakt – PASCOS eneforhandler i Danmark – og oplev moderne dataopsamling og udstyr til fysik, kemi og biologi. Vi tager gerne en snak om, hvordan udstyret kommer i aktiv brug i undervisningen. Se også AllChimie skolekemikalier samt feltudstyr og pakkeløsninger til udendørsundervisning.

Messestand

Forlaget Skoletip

Stand nr.: 1409

Skoletip præsenterer analoge og digitale læremidler til matematikundervisningen på mellemtrinnet og i udskolingen. Der er blandt andet mulighed for at se eksempler på mundtlige prøveoplæg i matematik.

Messestand

KIDSprint – Din Makerspace og LEGO Education partner

Stand nr.: 1914

KIDSprint.com har siden 2014 hjulpet skoler, klubber, biblioteker og andre offentlige institutioner i gang med hands on-teknologiforståelse og kodning.

Messestand

Åben Virksomhed

Stand nr.: 1846

Har du hænderne rigtigt skruet på? Test dine håndværksmæssige færdigheder i vores konkurrencer, hvor du kan vinde fede præmier til din klasse. Hør også om Åben Virksomheds gratis undervisningsmaterialer med virksomhedsbesøg, og få konkrete ideer og praktiske tips til skole-virksomhedssamarbejde. Vi glæder os til at møde dig!

Messestand

Digitale kort med SkoleGIS

Stand nr.: 2041

SkoleGIS er gratis adgang til ArcGIS software for alle uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveau. Kom og se eksempler på øvelser, du kan hente gratis fra www.skolegis.dk. Giv elever hands-on på kortmodellering og workflows med geografiske data, og lav kort over tektoniske plader eller placeringen af den næste vindmølle.

Messestand

Videnskabsklubben – gå til videnskab i fritiden

Stand nr.: 1829

I Videnskabsklubben ønsker vi at gøre videnskab til en naturlig del af børn og unges liv. Kom forbi og hør, hvordan vi arbejder med at øge børn og unges interesse for videnskaben, og få et indblik i vores nye forløb om fusionsenergi, som udbydes på gymnasier i hele landet til efteråret!

Messestand

Skole-Medicin-Temadagen

Stand nr.: 1924

Få indblik i, hvordan det foregår, når farmaceuten fra det lokale apotek kommer forbi og underviser skoleelever i 4.-6. klasse om medicin – hvordan kommer medicin f.eks. rundt i kroppen, og kan man lære at læse en medicinindlægsseddel? – på Skole-Medicin-Temadagen.

Messestand

GETGreen

Stand nr.: 2021

GETGreen er et procesværktøj som giver dig mulighed for at engagere dine elever i autentiske projekter om bæredygtighed, sammen med partnere udenfor skolen. Værktøjet understøtter de kompetencer, eleverne skal udvikle for at kunne bidrage til bæredygtige løsninger; system-, værdi-, strategi- og fremtidstænkning.

Messestand

Institut for Naturfagenes Didaktik, KU

Stand nr.: 1114

Er du klar til nye udfordringer og ny viden? Kom forbi vores stand, og hør om de mange muligheder, du kan få med kandidatuddannelsen i STEM-undervisning – uanset hvor i landet du bor. Hør også om masteruddannelsen i science-undervisning til gymnasielærere, og skriv dig op til at modtage den nyeste viden fra tidsskriftet MONA.

Messestand

ST Inventar – specialister i faglokaler og inventar

Stand nr.: Kaffelounge & Silentlounge

Mød ST på Big Bang, og oplev naturfagsmiljøer skabt til nysgerrighed, forsøg og aktiv læring. Vi er eksperter i inventar til skoler generelt og viser, hvordan gennemtænkt indretning understøtter både naturfag, trivsel og undervisning i hele læringsmiljøet.

Udeområdet

Udeområdet består af to lavvuer, hvor der holdes oplæg og workshops, derudover er der endnu en lavvu, der huser to værksteder. Vandværkstedet er også placeret udenfor sammen med værkstedet Jordens farver og Escape-campingvognen. Det er også i udeområdet, at du finder Mobillaboratoriet. Der er også plads i udeområdet i pauserne med bålfad og bordebænkesæt. 
Udendoers messestand paa Big Bang 01

Hvilket tema passer bedst?

Tema 1

Didaktisk forskning i praksis

Har du lavet didaktisk forskning, der kan bruges af lærere i praksis? I samarbejde med DASERA inviterer Institut for Naturfagenes Didaktik dig til at dele dit arbejde gennem et forskningsbaseret oplæg, workshop eller andet format, som kan give lærere nye metoder eller relevant viden.

Oplæggene på temaet indbyder til refleksion og diskussion, og temaet er målrettet undervisere i grundskolen og/eller på ungdomsuddannelserne.

Tema 2

Naturvidenskabsfestival – Under overfladen

Giv inspiration til årets Naturvidenskabsfestival og dens tema ‘Under overfladen’. Dette tema fokuserer på det at holde Naturvidenskabsfestival – eller en anden temauge.

Alt det gode der opstår, når man bryder undervisningshverdagen og eksperimenterer med nye undervisningsformer, samarbejdsflader og fagligt indhold.

Du kan bidrage til dette tema, hvis du:

1) har gode ideer til, hvordan man laver en god festival/temauge

2) ved hvordan man opbygger et stærkt fagligt fællesskab op gennem en festival/temauge eller

3) vil dele aktiviteter, undervisningsforløb, erfaringer eller metoder, der passer ind i årets tema ‘Under overfladen’, og som kan inspirere andre til deres arbejde med festivalen eller temaugen.

Tema 3

Trivsel i STEM for en divers elevgruppe

Tidsskriftet MONA sætter fokus på, hvordan STEM-undervisning kan tilrettelægges, så flere elever oplever tilhørsforhold, mening og mestring i fagene – uanset deres faglige, sociale og kulturelle forudsætninger. Vi vil gerne høre fra dig, der har erfaring eller indsigt i:

· Hvordan STEM-undervisning kan gøres mere inkluderende og tilgængelig for en bred elevgruppe

· Hvordan vi skaber faglig trivsel i praksis

· Hvordan vi kan mindske uligheden i naturfag, så fagene ikke bliver for en snæver elevgruppe

Del din viden i et oplæg, demonstrer fx differentiering i en workshop eller tænk trivsel i STEM ind i et af de mange nye formater på Big Bang-konferencen.

Tema 4

Videbegærlige og nysgerrige hjerner

Tema 4 sætter fokus på, hvordan undervisere i daglig praksis skaber motiverende og engagerende undervisning til elever med særlig interesse og/eller talent for naturvidenskab, naturfag og teknologi.

Vi arbejder med, hvordan konkrete metoder, materialer eller aktiviteter kan styrke faglig fordybelse og interessefællesskaber hos de videbegærlige og talentfulde elever. Greb som også kan motivere og engagere elever, der trives bedre gennem alternativ og/eller mere praksisnær undervisning.

Har du praksiserfaring med undervisningsdifferentiering, talentforløb eller andre undervisningsformer og didaktiske greb, der motiverer elever, så tilmeld dig her.

Vi lægger særlig vægt på deltagerinddragende workshops og indhold, som andre undervisere kan tage direkte med hjem og anvende i egen undervisning.

Tema 5

Naturfag i naturen

Har du erfaring med at bruge naturen som læringsrum?

Del din viden og inspirér andre med konkrete ideer og praksisnære eksempler på, hvordan undervisning kan flyttes ud i det fri.

Vi sætter fokus på, hvordan udeskole og eksterne læringsmiljøer samt naturen som læringsrum kan styrke naturfaglig læring gennem sanser, bevægelse, undersøgelser og nysgerrighed – til gavn for både motivation og læring.

Som udgangspunkt skal der være tale om hands on-aktiviteter, som vil foregå udendørs i én af konferencens to lavvuer.

Tema 6

Bæredygtighed i undervisningen

Friluftsrådet sætter fokus på undervisning i bæredygtig udvikling og grøn omstilling, når vi stiller skarpt på spørgsmål som:

Hvordan integreres bæredygtighed i undervisningen og i skolens hverdag? Hvordan kan skolens grønne omstilling bruges som omdrejningspunkt for elevers bæredygtige dannelse? Og hvilken rolle spiller naturfagene i elevers forståelse af en bæredygtig fremtid?

Vi søger oplægsholdere, der kan dele erfaringer med praksisnær undervisning i bæredygtig udvikling og sætte fokus på bæredygtighedens dilemmaer og paradokser – samt hvordan disse kan omsættes til aktiviteter, undervisningsforløb eller forskningsbaserede perspektiver, der styrker elevers viden, engagement og handlekompetence i den grønne omstilling.

Alle formater kan komme i betragtning, herunder rundbordssamtaler, workshops, paneldebatter mv.

Tema 7

Fænomener i STEAM-undervisning

I tema 7 sætter vi fokus på STEAM-undervisning, hvor fænomener, autentiske problemstillinger og undersøgende arbejdsformer skaber nysgerrighed, motivation og mening for eleverne. Vi inviterer undervisere, vejledere, konsulenter, forskere og samarbejdspartnere til at dele erfaringer, metoder og perspektiver, der kan inspirere til flerfaglige læringsforløb.

Vi søger bidrag, der viser, hvordan elever kan arbejde undersøgende, eksperimenterende og skabende med naturvidenskab, teknologi, kunst, design og håndværk. Det kan eksempelvis være analog teknologi, teknologiforståelse, bæredygtighed, naturens mangfoldighed, makerspaces eller æstetiske læreprocesser.

Del et undervisningsforløb, et udviklingsprojekt, en workshop eller et forskningsperspektiv – og vær med til at vise, hvordan STEAM kan skabe meningsfulde forbindelser mellem fag og åbne nye veje til læring.

Tema 9

Naturfaglige undersøgelser drevet af undren, nysgerrighed og sansning

På dette faglige tema skal du sammen med publikum undersøge og udforske, hvordan overraskelse, dialog og nysgerrighed kan forstærke naturfaglige undersøgelser – fx gennem brug af eksperimenterende aktiviteter, der styrker elevernes lyst til at undersøge og sanse.

Du må gerne dele de fantastiske øjeblikke og de udfordringer, der opstår, når du lader eleverne undersøge og sanse på nye måder. Inviter gerne publikum til at dele egne erfaringer.

Du kan tage udgangspunkt i forskellige undervisningskontekster: Naturfagslokalet, uderummet, et eksternt læringsmiljø eller dér, hvor elevernes undersøgelser får liv.

Tema 10

Sammen om praksisfaglig naturfagsundervisning

Har du erfaringer med praksisfaglig naturfagsundervisning, samarbejde med virksomheder eller spændende tanker om praksisfaglighed fx i fagfornyelsen, så del dine tanker, erfaring og viden på tema 10.

Vi vil sammen med deltagerne udfolde, hvad praksisfaglighed er, og give dem redskaber til at motivere og engagere eleverne gennem undervisning og aktiviteter uden for skolen med praksisfaglige elementer. Vi vil også gerne se på, hvordan praksisfaglig undervisning knytter elevernes læring til omverdenen og dermed skaber mening for eleverne.

Vi søger oplæg, workshops og andre formater, der bygger på konkrete erfaringer, samarbejde med omverdenen fx virksomheder, eller refleksioner over potentialer og faldgruber i praksisfaglig undervisning.

Tema 11

Mød verden med eksterne læringsmiljøer

I dette faglige tema kan deltagerne få inspiration til metoder og aktiviteter, der understøtter en æstetisk, undersøgende og verdensvendt naturfagsundervisning.

Der er fokus på praksisnær og deltageraktiverende naturfagsundervisning, som kan åbne verden og engagere eleverne, så de får lyst og mod til at handle. Workshops eller andre formater skal i videst muligt omfang være eksemplariske for denne tilgang.

Workshops eller andre formater har desuden fokus på at undersøge, synliggøre og debattere den værdi, de eksterne læringsmiljøer kan skabe for børn og unge i deres møde med naturen og naturfagene.

Vælg dit format

TypeBeskrivelseKravUdbytteMedvirken fra deltagerne
OplægEn eller flere oplægsholdere præsenterer et emne/problem/dilemma kombineret med sidemandsnak, småøvelser eller anden aktivering af publikum.En eller flere oplægsholdereDeltagerne får viden om erfaringer, teoretiske indsigter, forskningsresultater mm.Lav
WorkshopDeltagere og oplægsholdere arbejder sammen om nye indsigter om læring og didaktik. Masser af hands-on øvelser i små grupper og kreativ brainstorming. I dette format er der ingen eller få korte præsentationer.En eller flere oplægsholdere der faciliterer sammenDeltagerne får praktiske erfaringer eller skaber sammen — alle lærer af hinanden.Høj
PaneldebatKlassisk paneldebat med korte præsentationer af modsatrettede perspektiver, efterfulgt af modereret diskussion. Paneldeltagerne må ikke være fra samme organisation.En moderator og 2-3 eksperter fra forskellige organisationerDeltagerne oplever forskellige eksperters viden og ståsted — bliver udfordret og nuanceret.Lav
RetssagEt kontroversielt emne føres for retten i et rollespil. Oplægsholder er ordstyrer/dommer — andre er anklagere og forsvarere. Publikum kan inddrages som vidner eller deles op i grupper.3 oplægsholdereDeltagerne oplever sjov og alvor kombineret og får noget nyt og viden med hjem.Mellem–høj
Rundbords­samtalerEn vært introducerer emnet og 4–5 eksperter ved gruppeborde/stationer. Deltagerne roterer efter 10–15 min. til en ny ekspert og en ny runde. Der kan nås flere runder.En vært og 4–5 eksperterDeltagerne hører om og diskuterer emner fra mange vinkler — lærer af eksperter og hinanden og skaber nye indsigter.Høj
DiskussionKorte inspirerende input fra 2–3 oplægsholdere, efterfulgt af en lang, modereret diskussion med og blandt deltagerne. Afsluttes med opsamling fra moderatoren.En moderator og 2–3 oplægsholdereDeltagerne oplever, hvordan et tema løbende udvikler sig ud fra alles input — nye indsigter skabes.Høj
TilståelseOplægsholder deler en "tilståelse" — fx noget som endte i kaos. Alle deltagerne skriver anonymt en tilståelse ned, som oplægsholderen læser op og diskuteres på en ikke-dømmende måde.1–2 oplægsholdereDeltagerne lærer af hinandens fejl og åbner op for refleksion over egen praksis.Høj
Overrask os!Vi er nysgerrige på nye formater der kan bidrage til god naturfagsformidling. Beskriv dit format eller tag kontakt til en af de temaansvarlige.Beskriv din og eventuelle medvirkendes rolleBeskriv hvordan deltagerne får udbytte af formatet?
OplægLav medvirken
Beskrivelse
En eller flere oplægsholdere præsenterer et emne/problem/dilemma kombineret med sidemandsnak, småøvelser eller anden aktivering af publikum.
Krav
En eller flere oplægsholdere
Udbytte
Deltagerne får viden om erfaringer, teoretiske indsigter, forskningsresultater mm.
WorkshopHøj medvirken
Beskrivelse
Deltagere og oplægsholdere arbejder sammen om nye indsigter om læring og didaktik. Masser af hands-on øvelser i små grupper og kreativ brainstorming. Ingen eller få korte præsentationer.
Krav
En eller flere oplægsholdere der faciliterer
Udbytte
Deltagerne får praktiske erfaringer eller skaber sammen — alle lærer af hinanden.
PaneldebatIngen medvirken
Beskrivelse
Klassisk paneldebat med korte præsentationer af modsatrettede perspektiver, efterfulgt af modereret diskussion. Paneldeltagerne må ikke være fra samme organisation.
Krav
En moderator og 3+ eksperter fra forskellige organisationer
Udbytte
Deltagerne oplever forskellige eksperters viden og ståsted — bliver udfordret og nuanceret.
RetssagMellem–høj medvirken
Beskrivelse
Et kontroversielt emne føres for retten i et rollespil. Oplægsholder er ordstyrer/dommer — andre er anklagere og forsvarere. Publikum kan inddrages som vidner eller deles op i grupper.
Krav
3 oplægsholdere
Udbytte
Deltagerne oplever sjov og alvor kombineret og får noget nyt og viden med hjem.
RundbordssamtalerHøj medvirken
Beskrivelse
En vært introducerer emnet og 4–5 eksperter ved gruppeborde/stationer. Deltagerne roterer efter 10–15 min. til en ny ekspert og en ny runde. Der kan nås flere runder.
Krav
En vært og 4–5 eksperter
Udbytte
Deltagerne hører om og diskuterer emner fra mange vinkler — lærer af eksperter og hinanden og skaber nye indsigter.
DiskussionHøj medvirken
Beskrivelse
Korte inspirerende input fra 2–3 oplægsholdere, efterfulgt af en lang, modereret diskussion med og blandt deltagerne. Afsluttes med opsamling fra moderatoren.
Krav
En moderator og 2–3 oplægsholdere
Udbytte
Deltagerne oplever, hvordan et tema løbende udvikler sig ud fra alles input — nye indsigter skabes.
TilståelseHøj medvirken
Beskrivelse
Oplægsholder deler en "tilståelse" — fx noget som endte i kaos. Alle deltagerne skriver anonymt en tilståelse ned, som oplægsholderen læser op og diskuteres på en ikke-dømmende måde.
Krav
1–2 oplægsholdere
Udbytte
Deltagerne lærer af hinandens fejl og åbner op for refleksion over egen praksis.
Overrask os!Nyt format
Beskrivelse
Vi er nysgerrige på nye formater der kan bidrage til god naturfagsformidling. Beskriv dit format eller tag kontakt til en af de temaansvarlige.
Krav
Beskriv din og eventuelle medvirkendes rolle
Udbytte
Beskriv hvordan deltagerne får udbytte af formatet
Der er en fejl i dine indtastede oplysninger. Prøv igen.
Tak for din tilmelding!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du:

  • Vil have besked, når billetsalget åbner
  • Er interesseret i et smugkig af årets keynote speakers
  • Har lyst til at være den første til at se årets program
Der er en fejl i dine indtastede oplysninger. Prøv igen.
Tak for din tilmelding!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du:

  • Vil have besked, når billetsalget åbner
  • Er interesseret i et smugkig af årets keynote speakers
  • Har lyst til at være den første til at se årets program
Skip to content