Del din viden og erfaring med fagfæller fra hele naturfagsdanmark. Du kan ansøge om at blive oplægsholder fra den 18. august kl. 10.00. Tilmeld dig interesselisten, så minder vi dig om det, når det er tid til at ansøge.
Del dit bedste undervisningsforløb, dine skarpeste undervisningstricks – eller noget helt tredje, som dine fagfæller kan få glæde af.
(Psst… Det gælder selvfølgelig også dig fra grundskolen)
Som oplægsholder på Big Bang-konferencen d. 17.-18. marts 2027 får du en unik mulighed for at dele din viden med fagfæller og naturfagsentusiaster fra hele Danmark.
Mærk stemningen fra konferencen, og se, hvad du kan blive en del af som oplægsholder.
Forskere, naturfagsvejledere, undervisere – alle med relevant viden inden for naturvidenskabelig undervisningspraksis og didaktik. Dit oplæg kan handle om alt fra specialiseret didaktisk forskning til erfaringer fra et udeskoleinitiativ. Intet er hverken for stort eller for småt. Indholdet skal passe til et af de faglige temaer, som du kan blive klogere på her ➜
Big Bang er Danmarks største naturfagskonference for alle, der underviser, formidler eller forsker inden for naturvidenskab. Konferencen samler over 2.000 deltagere årligt til to dages faglig forkælelse fyldt med spændende oplæg, workshops, paneldebatter, keynote speakers, udeområde og en summende messestemning. Læs mere her ➜
Du får besked om dit indhold skal med på konferencen, og indholdet fastlægges i samarbejde med temaholder.
Oplægsholdere modtager en mail fra Big Bangs bookingsystem med et personligt tilmeldingslink til konferencen.
Billetsalget åbner kl. 10.00.
Programmet for Big Bang-konferencen 2027 offentliggøres.
Afholdelse af Big Bang-konferencen 2027.
Inden du ansøger, er det en god ide at have følgende klar:
Klik på pilene for at folde hvert punkt ud, og læs dig klogere på hvert skridt i processen fra din ansøgning sendes ind til afholdelsen af Big Bang-konferencen.
Du ansøger via formularen, som du tilgår vha. knappen øverst på denne side.
Din ansøgning skal leve op til følgende krav:
I start oktober gennemlæser og vurderer vores indholdskomite alle de indkomne ansøgninger.
Komiteen lægger vægt på, at det fremgår tydeligt, hvad deltagerne vil få ud af indholdet, og at indholdet er vedkommende og inspirerende for undervisere i naturfag – meget gerne i en sådan grad, at det kan bidrage til deltagerens egen undervisning. Derudover er det vigtigt, at du er en god formidler, der formår at fange og engagere dit publikum.
Når alle ansøgninger er gennemgået og vurderet, får du direkte besked, om dit oplæg er optaget. Du kan forvente at få svar på dette senest i løbet af november måned – hold øje med din indbakke, og husk at tjekke spamfiltret. Hvis dit oplæg bliver optaget, får du også endeligt besked om, hvilket spor dit oplæg kommer til at høre under. Du vil blive tilknyttet en temaholder, som er din primære kontaktperson op til konferencen.
Har du ikke hørt noget inden d. 1. december, skal du kontakte Big Bang-sekretariatet på: [email protected]
Sammen med din temaholder lægger du dig helt fast på indholdet i dit oplæg, så det matcher målgruppen. I denne proces skriver du også den endelige tekst, der kommer i programmet, antal medoplægsholdere og afklarer evt. særlige behov ved dit oplæg (fx adgang til vand, ekstra strømudtag og lign.).
Som hovedoplægsholder har du gratis deltagelse i Big Bang-konferencen begge dage inkl. fuld forplejning og aftenarrangement.
OBS: Eventuelle medoplægsholdere betaler almindelig billetpris.
Vigtigt: Du vil i slutningen af november modtage en mail med en personlig invitation til, at du kan tilmelde dig konferencen. Det er vigtigt, at du tilmelder dig konferencen, så vi er sikre på, at der er plads til alle.
Vigtigt: Du må IKKE videresende dit personlige tilmeldingslink til andre.
Kan du ikke finde din personlige invitation til tilmelding i din indbakke, så kontakt Big Bang-sekretariatet på: [email protected]
Vigtigt: Såfremt du kun vil komme og holde dit oplæg og ikke ønsker at deltage i hele konferencen samt ikke ønsker forplejning, skal du ikke tilmelde dig, men i stedet skrive en mail til [email protected]
Billetsalget åbner d. 1. december og programmet offentliggøres d. 15. december på Big Bangs website. I februar-marts bliver programmet også offentliggjort i Big Bangs app.
Under konferencen er du i kontakt med din temaholder, som også er din kontaktperson, hvis der er noget ang. dit indhold, som du mangler eller har spørgsmål til. Du er også velkommen til at henvende dig i konferencedesken, som du finder i tjek ind-området.
Til afholdelsen af dit oplæg, vil der være en sessionsleder, som står for præsentation af dig og dit indhold samt holder styr på eventuelle deltagerbegrænsninger, modererer spørgsmål og kan hjælpe med AV.
Efter du har afholdt dit oplæg, vil vi meget gerne, at du uploader eventuelle præsentationer og materialer fra dit oplæg til vores website, så deltagerne kan få glæde af det efter konferencen.
Det gør du på www.bigbangkonferencen.dk/upload, og du kan gøre det før, under eller umiddelbart efter konferencen.
Big Bang-konferencen har hvert år 11 faglige temaer. Temaerne kan ændre sig hvert år. I år har vi for eksempel temaerne ‘Didaktisk forskning for praksis’, ‘Naturfag i naturen’ og ‘Ny naturvidenskab’.
Dit oplæg skal passe til et af årets temaer.
Klik på temaet titel, og læs dig klogere på, hvilket af de 11 faglige temaer passer til det indhold, du har på hjerte.
Få din fagdidaktiske forskning ud at leve i klasselokalet.
Har du lavet didaktisk forskning, der kan bruges af lærere i praksis? I samarbejde med DASERA inviterer Institut for Naturfagenes Didaktik dig til at dele dit arbejde gennem et forskningsbaseret oplæg, workshop eller andet format, som kan give lærere nye metoder eller relevant viden. Oplæggene på temaet indbyder til refleksion og diskussion, og temaet er målrettet undervisere i grundskolen og/eller på ungdomsuddannelserne.
Temaholder
Karina Magnussøn Andresen
Institut for Naturvidenskabernes Didaktik
Giv inspiration til årets Naturvidenskabsfestival og dens tema ‘Under overfladen’.
Dette tema fokuserer på det at holde Naturvidenskabsfestival – eller en anden temauge.
Alt det gode der opstår, når man bryder undervisningshverdagen og eksperimenterer med nye undervisningsformer, samarbejdsflader og fagligt indhold.
Du kan bidrage til dette tema, hvis du 1) har gode ideer til, hvordan man laver en god festival/temauge, 2) ved hvordan man opbygger et stærkt fagligt fællesskab op gennem en festival/temauge eller 3) vil dele aktiviteter, undervisningsforløb, erfaringer eller metoder, der passer ind i årets tema ‘Under overfladen’, og som kan inspirere andre til deres arbejde med festivalen eller temaugen
Temaholder
Louise Lund Bækgaard
Astra
Hvordan kan vi styrke trivsel i STEM-fagene for elever med vidt forskellige faglige, sociale og kulturelle forudsætninger?
Tidsskriftet MONA sætter fokus på, hvordan STEM-undervisning kan tilrettelægges, så flere elever oplever tilhørsforhold, mening og mestring i fagene – uanset deres faglige, sociale og kulturelle forudsætninger. Vi vil gerne høre fra dig, der har erfaring eller indsigt i:
Del din viden i et oplæg, demonstrer fx differentiering i en workshop eller tænk trivsel i STEM ind i et af de mange nye formater på Big Bang-konferencen.
Temaholder
Magnus Boye
Institut for Naturfagenes Didaktik
Hvordan skaber du undervisning, der vækker nysgerrighed, engagement og lyst til fordybelse? Del din viden om motiverende undervisningsformer, differentiering og praksiserfaringer med andre undervisere.
Tema 4 sætter fokus på, hvordan undervisere i daglig praksis skaber motiverende og engagerende undervisning til elever med særlig interesse og/eller talent for naturvidenskab, naturfag og teknologi.
Vi arbejder med, hvordan konkrete metoder, materialer eller aktiviteter kan styrke faglig fordybelse og interessefællesskaber hos de videbegærlige og talentfulde elever. Greb som også kan motivere og engagere elever, der trives bedre gennem alternativ og/eller mere praksisnær undervisning.
Har du praksiserfaring med undervisningsdifferentiering, talentforløb eller andre undervisningsformer og didaktiske greb, der motiverer elever, så tilmeld dig her.
Vi lægger særlig vægt på deltagerinddragende workshops og indhold, som andre undervisere kan tage direkte med hjem og anvende i egen undervisning.
Temaholder
Maya Camilla Høffding Nissen
Astra
Del dine erfaringer og inspirér andre med konkrete ideer til, hvordan undervisning kan flyttes ud i det fri. Vi søger oplægsholdere med praksisnære eksempler på udeskole.
Har du erfaring med at bruge naturen som læringsrum?
Del din viden og inspirér andre med konkrete ideer og praksisnære eksempler på, hvordan undervisning kan flyttes ud i det fri.
Vi søger oplægsholdere, der kan dele viden, konkrete ideer og praksisnære eksempler på udeskole. Vi sætter fokus på, hvordan udeskole og eksterne læringsmiljøer samt naturen som læringsrum kan styrke naturfaglig læring gennem sanser, bevægelse, undersøgelser og nysgerrighed – til gavn for både motivation og læring.
Som udgangspunkt skal der være tale om hands on-aktiviteter, som vil foregå udendørs i én af konferencens to lavvuer.
Temaholder
Karen Præstegaard Hendriksen
Friluftsrådet
Samarbejdspartner
Thomas Ziegler Larsen
Naturcenter Amager Strand
Har du erfaring med undervisning i bæredygtighed? Del aktiviteter, undervisningsforløb eller forskningsbaserede perspektiver, der kan styrke børn og unges handlekraft i en grøn og bæredygtig fremtid.
Friluftsrådet sætter fokus på undervisning i bæredygtig udvikling og grøn omstilling, når vi stiller skarpt på spørgsmål som:
Hvordan integreres bæredygtighed i undervisningen og i skolens hverdag? Hvordan kan skolens grønne omstilling bruges som omdrejningspunkt for elevers bæredygtige dannelse? Og hvilken rolle spiller naturfagene i elevers forståelse af en bæredygtig fremtid?
Vi søger oplægsholdere, der kan dele erfaringer med praksisnær undervisning i bæredygtig udvikling og sætte fokus på bæredygtighedens dilemmaer og paradokser – samt hvordan disse kan omsættes til aktiviteter, undervisningsforløb eller forskningsbaserede perspektiver undervisning, der styrker elevers viden, engagement og handlekompetence i den grønne omstilling.
Alle formater kan komme i betragtning, herunder rundbordssamtaler, workshops, paneldebatter mv.
Temaholder
Karen Præstegaard Hendriksen
Friluftsrådet
Har du erfaringer med undervisning, hvor elever undersøger fænomener, arbejder kreativt og på tværs af fag? Del din praksis i tema 7.
Vi søger oplæg, workshops og andre formater, der viser, hvordan STEAM kan styrke elevernes nysgerrighed, engagement og forståelse af komplekse problemstillinger.
I tema 7 sætter vi fokus på STEAM-undervisning, hvor fænomener, autentiske problemstillinger og undersøgende arbejdsformer skaber nysgerrighed, motivation og mening for eleverne. Vi inviterer undervisere, vejledere, konsulenter, forskere og samarbejdspartnere til at dele erfaringer, metoder og perspektiver, der kan inspirere til flerfaglige læringsforløb.
Vi søger bidrag, der viser, hvordan elever kan arbejde undersøgende, eksperimenterende og skabende med naturvidenskab, teknologi, kunst, design og håndværk. Det kan eksempelvis være analog teknologi, teknologiforståelse, bæredygtighed, naturens mangfoldighed, makerspaces eller æstetiske læreprocesser.
Del et undervisningsforløb, et udviklingsprojekt, en workshop eller et forskningsperspektiv – og vær med til at vise, hvordan STEAM kan skabe meningsfulde forbindelser mellem fag og åbne nye veje til læring
Temaholdere
Anette Vestergaard Nielsen
CFU
og
Dorte Moeskjær Larsen
NCUM
I år er det ikke muligt at melde oplæg ind på tema 8. Du kan søge igen næste år eller melde dit oplæg ind på ‘I tvivl om rette tema’.
Temaholder:
Karsten Madsen
Statens Naturhistoriske Museum
Inviter publikum til at udforske og reflektere over naturfaglige undersøgelser drevet af undren og nysgerrighed. Brug fx eksperimenterende aktiviteter, der styrker elevernes lyst til at undersøge og sanse.
På dette faglige tema skal du sammen med publikum undersøge og udforske, hvordan overraskelse, dialog og nysgerrighed kan forstærke naturfaglige undersøgelser – fx gennem brug af eksperimenterende aktiviteter, der styrker elevernes lyst til at undersøge og sanse.
Du må gerne dele de fantastiske øjeblikke og de udfordringer, der opstår, når du lader eleverne undersøge og sanse på nye måder. Inviter gerne publikum til at dele egne erfaringer.
Du kan tage udgangspunkt i forskellige undervisningskontekster: Naturfagslokalet, uderummet, et eksternt læringsmiljø eller dér, hvor elevernes undersøgelser får liv.
Temaholder
Nana Quistgaard
LIFE
&
Lars Mørch
LIFE
Har du erfaringer med praksisfaglig naturfagsundervisning, samarbejde med virksomheder eller spændende tanker om praksisfaglighed fx i fagfornyelsen, så del dine tanker, erfaring og viden på tema 10.
Under tema 10 vil vi gerne sammen med deltagerne udfolde, hvad praksisfaglighed er, eller give dem redskaber til at motivere og engagere eleverne gennem undervisning med praksisfaglige elementer.
Arbejder du med praksisfaglig undervisning, hvor samarbejde med omverdenen, eksempelvis med virksomheder, er en del af din undervisning? Eller har du stærke holdninger til potentialer og faldgruber i arbejdet med praksisfaglighed? Så byd ind med et oplæg, en workshop eller et andet format på tema 10.
Temaholder:
Kasper Vejlgaard
Naturvidenskabernes Hus
Her kan deltagerne få inspiration til æstetisk, undersøgende, praksisnær og verdensvendt naturfagsundervisning, der engagerer eleverne i mødet med de eksterne læringsmiljøer.
I dette faglige tema kan deltagerne få inspiration til metoder og aktiviteter, der understøtter en æstetisk, undersøgende og verdensvendt naturfagsundervisning.
Der er fokus på praksisnær og deltageraktiverende naturfagsundervisning, som kan åbne verden og engagere eleverne, så de får lyst og mod til at handle. Workshops eller andre formater skal i videst muligt omfang være eksemplariske for denne tilgang.
Workshops eller andre formater har desuden fokus på at undersøge, synliggøre og debattere den værdi, de eksterne læringsmiljøer kan skabe for børn og unge i deres møde med naturen og naturfagene.
Temaholder
Lars Volf Jensen
Skoletjenesten
Find svar herunder, eller kontakt Big Bang-sekretariatet:
[email protected]
+45 24 59 44 54
På Big Bang-konferencen deltager lærere, undervisere, formidlere, kommunale naturfagskoordinatorer, skoleledere, erhvervsfolk og andre naturfagsinteresserede fra hele Danmark.
Der er deltagere fra alle uddannelsesniveauer, helt fra dagtilbud til gymnasier, EUD, professionsuddannelser og efter- og videreuddannelser.
Der er flest deltagere fra grundskoleniveau, men stadigt flere deltagere fra både dagtilbud, gymnasier m.v. strømmer til hvert år.
I din ansøgning kan du vælge mellem følgende primære målgrupper:
Det er vigtigt, at dit indhold er skarpt vinklet mod den målgruppe, du vælger, så vær kritisk, og stil skarpt, når du vælger målgruppe, og formuler indholdet derefter.
Ja, du kan ansøge om at deltage med maks. to oplæg, workshops eller paneldebatter.
Får du optaget mere end et oplæg/workshop/paneldebat på konferencen, skal du dog indstille dig på at være fleksibel ift. programlægningen af din medvirken, da det er et stort puslespil at få til at gå op.
Som udgangspunkt skal du kun holde dit oplæg en gang i løbet af konferencen.
I særlige tilfælde – eller ved oplæg/workshops som antages at blive meget populære – kan temaholder bede oplægsholderen afholde oplægget mere end en gang i løbet af konferencen. Dette aftales i så fald direkte mellem temaholder og oplægsholder.
Når dit oplæg er optaget på konferencen, vil du i slutningen af november modtage en mail med en personlig invitation til, at du kan tilmelde dig konferencen. Det er vigtigt, at du tilmelder dig konferencen, så vi er sikre på, at der er plads til alle.
Kan du ikke finde din personlige invitation til tilmelding i din indbakke, så kontakt Big Bang-sekretariatet på: [email protected].
Som hovedoplægsholder har du gratis deltagelse i Big Bang-konferencen begge dage inkl. fuld forplejning og aftenarrangement.
OBS: Eventuelle medoplægsholdere betaler almindelig billetpris.
Vigtigt: Såfremt du kun vil komme og holde dit oplæg og ikke ønsker at deltage i hele konferencen samt ikke ønsker forplejning, skal du ikke tilmelde dig, men i stedet skrive en mail til [email protected]
Som udgangspunkt er det kun den primære oplægsholder – hovedoplægsholderen – der får gratis deltagelse på konferencen. Medoplægsholdere betaler almindelig billetpris.
OBS: Ved paneldebatter får alle deltagende oplægsholdere og moderator gratis deltagelse.
Nej hovedoplægsholdere får ikke længere betalt transport til og fra konferencen.
Dog kan en oplægsholder ved særlige lejligheder aftale med temaholder at de hellere vil have transport end konferencegebyr. Ellers kan temaholder bruge sine 5.000 kr. på sporet til at betale transport til en særlig oplægsholder.
Som hovedoplægsholder på Big Bang-konferencen får du gratis deltagelse på begge konferencedage inkl. fuld forplejning og aftenarrangement med treretters menu onsdag aften.
Medoplægsholdere betaler fuld billetpris, der inkluderer fuld forplejning og aftenarrangement.
Vigtigt: Oplægsholder står selv for booking og betaling af eventuel overnatning under konferencen.
Nej, oplægsholdere får ikke betaling for at holde oplæg, workshops eller paneldebatter på Big Bang-konferencen.
Til gengæld får hovedoplægsholderne gratis deltagelse på begge konferencedage inkl. fuld forplejning og aftenarrangement.
Temaholderen er den person, der er overordnet ansvarlig for det faglige indhold og programlægningen af oplæg/workshops/paneldebatter på det enkelte tema.
Hvis dit oplæg/workshop/paneldebat skal med på konferencen, vil du modtage en mail med info om, hvilket tema dit indhold er blevet optaget på, og hvem din temaholder er.
Oplægslokalerne på Odense Congress Center kan deles ind i tre overordnede kategorier:
I alle lokaler, med undtagelse af Lavvuen, vil der være AV-udstyr med skærm, projektor og pointer, adgang til strømstik og højttalere.
Standardlokalerne varierer i størrelse og kan rumme mellem 25 – 750 deltagere. Bordopstillingen er enten i stolerækker, skoleborde-opstilling (rækker med borde og stole bagved) eller gruppeborde-opstilling med plads til ca. 6 personer i hver gruppe. Bordopstillingen bestemmes efter hvilken type af indhold, der er programsat mest af i lokalet.
Standardlokalerne er fordelt rundt på kongrescentret og hedder enten et fynsk bynavn, fx ‘Middelfart’, eller har et talnavn, fx ‘Lokale 26’.
Enkelte af standardlokalerne kan delvist mørklægges. Ingen af standardlokalerne har adgang til vand/afløb eller laboratoriefaciliteter.
Planetlokaler er opbyggede, oppustelige iglo-formede lokaler. Planetlokalerne varierer i størrelse og kan rumme mellem 60 – 80 deltagere. Bordopstillingen er enten i stolerækker eller gruppeborde-opstilling med plads til ca. 6 personer i hver gruppe. Bordopstillingen bestemmes efter hvilken type af indhold, der er programsat mest af i lokalet.
Nogle af planetlokalerne vil være indrettet til workshoplokaler med adgang til ekstra strøm, vand og afløb mm.
Alle planetlokaler er navngivet efter planeter, fx ‘Mars’.
Speciallokalerne Mobil Laboratoriet og Lavvuen er eksterne lokaler, der ligger udenfor på Odense Congress Center.
Mobil Laboratoriet er en lastbil indrettet som klasselokale med laboratoriefaciliteter. Her er der adgang til vand og afløb, AV-udstyr med skærm, projektor og pointer samt diverse laboratorieudstyr. Mobil Laboratoriet har plads til ca. 28 deltagere.
Lavvuen er et stort tipi-telt, som er indrettet med et lille bålfad samt borde-bænkesæt beklædt med skindtæpper. Der er varme på i teltet, men det er en god idé at tage en jakke på derud. I Lavvuen foregår mest oplæg og workshops med fokus på udeundervisning og bæredygtighed. OBS: Der er IKKE adgang til AV udstyr, ingen skærm eller projektor. Der vil dog være en flipover og tuscher til rådighed.
I Lavvuen er der plads til ca. 56 deltagere.
Til afholdelsen af dit oplæg, workshop eller paneldebat vil der være en sessionsleder, som står for præsentation af dig og dit indhold samt holder styr på eventuelle deltagerbegrænsninger, modererer spørgsmål og kan hjælpe med AV.
Der vil være enkelte lokaler, hvor du kan få opbevaret dine materialer under konferencen. Lokalerne er ikke aflåst, så har du særligt værdifulde materialer, kan du kontakte Big Bang-sekretariatet på [email protected] og høre, om det er muligt at få materialet opbevaret i et aflåst rum.
Du har som udgangspunkt adgang til dit oplægslokale 10 minutter før dit oplæg/workshop/paneldebat skal afholdes. På den tid skal du kunne nå at sætte dine ting op.
Har du meget, der skal klargøres til oplægget, kan du aftale med din temaholder, om du kan få hjælp til opstillingen, eller programsat dit oplæg til at starte efter en længere pause, så du har ekstra tid til opstillingen.
Efter du har afholdt dit oplæg, workshop eller paneldebat, vil vi meget gerne have, at du uploader eventuelle præsentationer og materialer fra dit oplæg til vores website, så deltagerne kan få glæde af det efter konferencen.
Det gør du på www.bigbangkonferencen.dk/upload, og du kan gøre det før, under eller umiddelbart efter konferencen.
| Type | Beskrivelse | Krav | Udbytte | Medvirken fra deltagerne |
|---|---|---|---|---|
| Oplæg | En eller flere oplægsholdere præsenterer et emne/problem/dilemma kombineret med sidemandsnak, småøvelser eller anden aktivering af publikum. | En eller flere oplægsholdere | Deltagerne får viden om erfaringer, teoretiske indsigter, forskningsresultater mm. | Lav |
| Workshop | Deltagere og oplægsholdere arbejder sammen om nye indsigter om læring og didaktik. Masser af hands-on øvelser i små grupper og kreativ brainstorming. I dette format er der ingen eller få korte præsentationer. | En eller flere oplægsholdere der faciliterer sammen | Deltagerne får praktiske erfaringer eller skaber sammen — alle lærer af hinanden. | Høj |
| Paneldebat | Klassisk paneldebat med korte præsentationer af modsatrettede perspektiver, efterfulgt af modereret diskussion. Paneldeltagerne må ikke være fra samme organisation. | En moderator og 2-3 eksperter fra forskellige organisationer | Deltagerne oplever forskellige eksperters viden og ståsted — bliver udfordret og nuanceret. | Lav |
| Retssag | Et kontroversielt emne føres for retten i et rollespil. Oplægsholder er ordstyrer/dommer — andre er anklagere og forsvarere. Publikum kan inddrages som vidner eller deles op i grupper. | 3 oplægsholdere | Deltagerne oplever sjov og alvor kombineret og får noget nyt og viden med hjem. | Mellem–høj |
| Rundbordssamtaler | En vært introducerer emnet og 4–5 eksperter ved gruppeborde/stationer. Deltagerne roterer efter 10–15 min. til en ny ekspert og en ny runde. Der kan nås flere runder. | En vært og 4–5 eksperter | Deltagerne hører om og diskuterer emner fra mange vinkler — lærer af eksperter og hinanden og skaber nye indsigter. | Høj |
| Diskussion | Korte inspirerende input fra 2–3 oplægsholdere, efterfulgt af en lang, modereret diskussion med og blandt deltagerne. Afsluttes med opsamling fra moderatoren. | En moderator og 2–3 oplægsholdere | Deltagerne oplever, hvordan et tema løbende udvikler sig ud fra alles input — nye indsigter skabes. | Høj |
| Tilståelse | Oplægsholder deler en "tilståelse" — fx noget som endte i kaos. Alle deltagerne skriver anonymt en tilståelse ned, som oplægsholderen læser op og diskuteres på en ikke-dømmende måde. | 1–2 oplægsholdere | Deltagerne lærer af hinandens fejl og åbner op for refleksion over egen praksis. | Høj |
| Overrask os! | Vi er nysgerrige på nye formater der kan bidrage til god naturfagsformidling. Beskriv dit format eller tag kontakt til en af de temaansvarlige. | Beskriv din og eventuelle medvirkendes rolle | Beskriv hvordan deltagerne får udbytte af formatet | ? |