Kom med udenfor på dette spor, og bliv inspireret til, hvordan læring i naturfagene kan foregå i det fri. Her bliver din viden om udeskole i teori og praksis opdateret af andre dedikerede lærere, forskningsresultater og eksterne læringsmiljøer. Naturen er oplagt som ramme for læring og aktiviteter i naturfagene, uanset om det drejer sig om individuelle aktiviteter eller længere forløb, hele året rundt. Når vi er udenfor, oplever vi verden gennem alle vores sanser. Vi hører, ser, lugter, føler, smager, bevæger os og balancerer. Det giver nye indtryk og perspektiver, som forstærker læringen.