Er verden ved at gå under? Skal vi stoppe med at få børn? Er der stadig grund til optimisme? Som lærere møder vi mange bekymringer, holdninger og polariseringer hos vores elever. Vores opfattelse af virkeligheden på natur-, biodiversitets- og klimaområdet er fyldt med misinformation, som forstærkes af de øjebliksbilleder, vi ser gennem nyheder og sociale medier.
I dette oplæg åbner vi op for, hvordan du bruger databaseret historiefortælling og redskaberne bag factfulness til at forstå elevernes forskellige virkelighedsopfattelser. Sådan undgår du polariseringer og laver motiverende faktabaseret undervisning. Lær at bruge data til at skabe håb, og opdatér dine elevers verdensbillede.