Gå til hovedindhold

Oplæg

Se og prøv VRejsen i biosfæren. Et rollespilsprojekt til skoleelever i 7. – 9. klasse med rejseoplevelser i 360 graders Virtual Reality, viden og tværfaglige problemstillinger med temaet: De globale klimaudfordringer. Kom med på en rejse, når Robert Fox, Fox Media Documentaries, præsenterer det gratis undervisningsmateriale VRejsen i biosfæren og prøv det på egen krop.

Vrejsen er et rollespilsprojekt til skoleelever i 7. – 9. klasse. Materialet omfatter rejseoplevelser i 360 graders Virtual Reality, viden og tværfaglige problemstillinger inden for geografi, biologi og fysik/kemi med mulighed for tværfagligt samarbejde rettet mod især samfundsfag og dansk.

Temaet for VRejsen i biosfæren er de globale klimaudfordringer. VRejsen i biosfæren er et engagerende læringsprojekt, der kombinerer det nye medium Virtual Reality film med handlingsorienterede læringsforløb.

I VRejsen er eleverne rådgivere fra bistandsorganisationer og andre, der arbejder for at skabe bæredygtige løsninger på konkrete klimaudfordringer, som de møder på deres rejser til hhv. Kina, Kiribati eller Jordan. Mødet med aktuelle problemstillinger, det omsluttende nærvær (immersion) og ansvaret motiverer eleverne til at tilegne sig ny viden, så de forstår udfordringerne og kan komme med kreative løsninger overfor resten af klassen i 'Det internationale klimapanel' forsøg. Se eventuelt test på Maglegårdsskolen: www.vriskolen.com.

I sidste del af oplægget vil det være muligt at prøve VR-briller i grupper.

Undervisningsmaterialet er gratis.

Oplægsholder(e)

Robert Fox, Fox Media Documentaries
Evt. lærer fra Maglegårdsskolen

Hvornår

Onsdag, marts 18, 2020 - 11:15 til 12:00

Hvor

C8

Målgruppe

Grundskole