UBU til debat: Hvordan går det med at geare naturfagene til grøn omstilling?

Messestand med planter og UV-lys

Uddannelse er nøglen til at skabe et samfund, der er rustet til at gennemføre den bæredygtige udvikling, som vores verden har brug for. Men hvordan går det egentlig med at geare naturfagene til denne opgave? Lyt med og deltag, når centrale aktører debatterer dette i paneldebatten ‘På vej mod uddannelser for bæredygtig udvikling?’.

Debatten følger op på en handleplan for bæredygtig uddannelse, og i panelet sidder Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole, Madeleine Steenberg Williams fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening. Thomas Ravn Petersen fra Verdens bedste nyheder er moderator.

Nyt spor giver større fokus på bæredygtighed

Uddannelse til bæredygtig udvikling har altid været et vigtigt tema på Big Bang, men i år bliver det endnu tydeligere. Bæredygtighed har nemlig fået sit helt eget spor, så det er tydeligt for dig, hvor du skal gå hen, hvis du gerne vil søge inspiration og viden om netop dette emne.

Er du på udkig efter praksiserfaringer, kan du høre lærere fra Hellebækskolen fortælle om deres projekt med plastgenbrug i praksis, hvor eleverne laver produkter af plast, som de selv har samlet i naturen. 

Du kan også finde inspiration i forskningsbaserede oplæg om, hvordan du skaber engagement ved at involvere elevernes sanser og følelser. I oplægget ‘Dunkel pædagogik’ inviterer Martin Hauberg-Lund Laugesen fra SDU dig til en fortælling om  zombie-bier, forurenet grundvand og brækkede rådyr. Henrik Zinkernagel fra Granada Universitet i Spanien involverer også følelser og sanser i sit arbejde, men hans oplæg ‘Æstetik i naturfag’ har i stedet fokus på æstetiske oplevelser af fx overraskelse, skønhed eller forundring som noget, der kan være med til at fremme bæredygtige værdier. 

Det er Friluftsrådet og Mona, der står bag sporet, som giver plads til at nørde ned i nye perspektiver på bæredygtighedsdidaktikken.

Relateret indhold:

Du kan nu se eller gense højdepunkterne fra Big Bang-2022!

Keynote speakers satte gang i tankerne og fut i debatten

Skip to content