Gå til hovedindhold

Hvordan arbejder du med engineering og teknologi i naturfagsundervisningen? Få præsenteret konkrete engineeringforløb, der styrker elevernes evner til problemløsning og motiverer dem til selv at opsøge viden. På workshops kan du arbejde med at inddrage forskellige teknologier i naturfagsundervisningen – fx gennem engineering, hvor der arbejdes med praktiske løsninger på praktiske problemstillinger.

 

ARRANGØR:

 

Tirsdag 2. april

#7451a3 06
11:15 til 12:00
Programmering i indskolingen
Workshop
Lokale: C4

Programmering i indskolingen - what? Kan det lade sig gøre? Kom og prøv vores workshop om, hvorfor man bør starte med programmering allerede i indskolingen, og hvordan man kan gøre det. Du vil som deltager få mulighed for at prøve kræfter med nogle af de materialer og forløb, der kan bruges i indskolingen - klar til at tage med hjem til din egen praksis. Husk computer. 

Målgruppe Førskole, Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Mette Givskov Hansen, Læringscenter Randers | Rie Brøndum, Læringscenter Randers | Anders Vorum, Læringscenter Randers
#7451a3 06
11:15 til 13:00
Low Tech Engineering
Workshop
Lokale: C5

Engineering og teknologi i undervisningen kommer nemt til handle om nye, smarte gadgets, microcomputere og andet digitalt udstyr. Det er dog ikke altid, at skolen råder over disse teknologier, eller at teknologierne i sig selv beriger processen. På denne workshop udforsker vi mulighederne i forskellige hverdagsmaterialer, som egner sig godt til at indgå i udvikling af mockups og prototyper, og som kan købes billigt i det lokale byggemarked. Vi arbejder ud fra forskellige mekaniske principper, og vi undersøger materialernes egenskaber og diskuterer, hvor langt vi kan komme, inden der opstår et behov for at inddrage fx digitale teknologier.

 

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Anders Pagh, Insero Education | Kasper Rander, Insero Education
#7451a3 06
11:15 til 13:00
Grafikprogrammering i matematik
Workshop
Lokale: C6

Gennem praktiske øvelser bundet på didaktiske refleksioner kommer du med på en læringsvej mod professionel grafikprogrammering. Målet er at få indblik i, hvordan man med matematiske eksperimenter kan være kreativt visuelt skabende, og du får en forståelse af den grafikprogrammering og matematik, der ligger bag. Projektet åbner for andre måder at koble matematik og programmering, og det udfordrer, hvordan matematikken kan introduceres i grundskolens ældste klassetrin. Der vil være fem små øvelser undervejs og mulighed for dialog.

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Louis Køhrsen, UCL
#7451a3 06
12:15 til 13:00
SkoleGIS - digitale kort & feltdataindsamling
Workshop
Lokale: C4

I denne workshop arbejder vi hands on med dataindsamling til digitale kort samt materialer til undervisningen sammen med SkoleGIS. Vi anvender app'en Survey123 til at indrapportere data på kort, og du lærer også at opsætte dit eget spørgeskema til dataindsamlingen. GIS bruges til at lave digitale kort, og med SkoleGIS får elever gratis software og undervisningsmaterialer, så de kan lave flotte kort, som de bruger til analyser og præsentationer af mange forskellige emner, fx pladetektonik, drikkevand og nitratudvaskning, klimaforandringer og strukturering af skolerejser. Oplev eksempler, når materialer fra www.skolegis.dk gennemgås. Husk gerne din smartphone og computer.

Målgruppe Grundskole, Gymnasiale uddannelser, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Jesper Fogt Nielsen, Geoinfo | Niklas Schierning Gregersen, Geoinfo
#7451a3 06
14:00 til 14:45
Lad eleverne lave VR-spil, nemt og billigt
Oplæg
Lokale: C4

For under 5.000 kr. kan du du og dine elever komme i gang med at bruge VR i undervisningen. Lad eleverne blive opslugt af den virtuelle verden. Jeg viser eksempler fra både matematik og sprogfag. Deltagerne vil umiddelbart efter dette oplæg selv kunne begynde arbejdet med VR.

Målgruppe Grundskole, Gymnasiale uddannelser, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Benjamin Fardan Nodal, Carolineskolen
#7451a3 06
14:00 til 15:45
Micro:bits på mellemtrinet - men hvordan?
Workshop
Lokale: C5

Kom godt i gang med micro:bit - inspiration, opgaver og hands-on. Workshoppen er for dig, der ikke rigtigt kom i gang med Micro:bit, eller kun fik snust til dem, og derfor trænger til inspiration for at forsætte. Hvad kan micro:bit bruges til, og hvordan koder jeg den? Hvor kan jeg finde opgaver til min undervisning, og hvilke opgaver passer til de forskellige fag?

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Mads Remvig, Beder skole/Forlaget Alinea
#7451a3 06
14:00 til 14:45
Engineering og teknologi i læringspakken
Workshop
Lokale: C6

Kom og afprøv de nye læringspakker, som LIFE har i støbeskeen - du har mulighed for at påvirke det endelige produkt. I workshoppen er der hands on-forsøg fra udvalgte læringspakker. Der vil desuden efterfølgende være mulighed for at byde ind med ideer til læringspakkerne og lade sig inspirere ved besøg i LIFE's mobile læringsrum, som står på messen.

Målgruppe Grundskole, Gymnasiale uddannelser, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Christine Antorini, LIFE (Novo Nordisk Fonden) | Lars Mørch, LIFE (Novo Nordisk Fonden) | Morten Trolle, LIFE (Novo Nordisk Fonden) | Neel Holm Møller, LIFE (Novo Nordisk Fonden) | Søren Brofeldt, LIFE (Novo Nordisk Fonden) | Benedicte Mengel Pers, LIFE (Novo Nordisk Fonden) | Aff Hjarnø, LIFE (Novo Nordisk Fonden)
#7451a3 06
15:00 til 15:45
Engineering i Naturfagsmaraton
Workshop
Lokale: C4

Hverdagen er fyldt med spørgsmål og udfordringer, der skal løses! Kom til denne workshop og se, hvordan du kan arbejde med engineering og teknologi i Naturfagsmaraton - du får en introduktion til en af engineering-opgaverne til Naturfagsmaraton 2019 og afprøver nogle af de tilhørende værktøjsark.

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Mette Bisp Jensen, Naturvidenskabernes Hus | Henrik Bay Madsen, Naturvidenskabernes Hus
#7451a3 06
15:00 til 17:00
Engineering i din undervisning
Workshop
Lokale: C6

Du får en introduktion til Engineering i Skolen og arbejder med konkrete metoder og forløb, som du kan tage med hjem til din undervisning. Du får mulighed for at afprøve delprocesser og metoder til det konkrete undervisningsforløb 'Dyrk planter på Mars', som peger ind i det fællesfaglige fokusområde 'Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår' til udskolingen.

Målgruppe Grundskole, Gymnasiale uddannelser, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Suzie Auener, Astra | Signe Ammitzbøll, Astra | Esben Eriksen, Astra
#7451a3 06
16:15 til 17:00
3D-print kunstige knogleled
Oplæg
Lokale: C4

Hvordan og skal vi bruge 3d-printere i skolen? Med udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb i biologi giver oplægsholderen sine pædagogiske og didaktiske overvejelser om brugen af 3d-printere i skolen og lægger op til diskussion og udveksling af erfaringer. Han præsenterer også sit undervisningsmateriale med ideer og arbejdsark til at arbejde med 3D-printere i fagene matematik og biologi - materialet er udarbejdet i forbindelse med aktiviteten '3D-print kunstige knogleled' i Naturvidenskabsfestivalen 2018. Deltagerne får dette materiale med hjem i pdf- og papirform.

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Steen Petersen, Fredericia Realskole
#7451a3 06
16:15 til 17:00
Edison - robotten for alle
Workshop
Lokale: C5

Mød Edison-robotten og hør, hvordan du kan bruge den i din undervisning allerede i morgen - det kræver ikke de store it-kompencer hos læreren eller masser af forberedelse. Undervejs vil der være rig mulighed for at afprøve styring og programmering af robotten med stregkoder, med en fjernbetjening og med click and drop-programmering. Sidstnævnte kræver dog, at du selv medbringer computer eller tablet. Læs mere om robotten på meetedison.com eller på hejedison.dk

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Majken Grünfeld, Sct. Mariæ Skole | Allan Ullits Sørensen, Sct. Mariæ Skole

Onsdag 3. april

#7451a3 06
10:15 til 12:00
Engineering er en holdsport
Workshop
Lokale: C4

Hvordan løser man en stor opgave som hold ved at nedbryde komplekse processer i enkeltdele? På denne workshop arbejder vi med denne problemstilling ud fra et smagfuldt eksempel: at bage pandekager. Hvordan ser en komplet automatiseret pandekage-bage-proces ud, hvis vi bryder den ned i enkeltdele - og hvordan kan de teknologiske løsninger se ud? I dette eksempel arbejder vi med LEGO Mindstorms og hverdagsmaterialer, og vi udvikler i grupper hver vores del af den samlede teknologi.

Målgruppe Grundskole, EUD, Gymnasiale uddannelser, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Anders Pagh, Insero Education | Kasper Rander, Insero Education
#7451a3 06
10:15 til 11:00
Robotter og innovation i undervisningen
Workshop
Lokale: C5

Kom og oplev, hvordan robotter og programmering kan bruges i undervisningen til at fremme elevernes kreative og innovative kompetencer - og så er det ovenikøbet sjovt samtidig! Workshoppen tager udgangspunkt i Lynge Skoles brug af Fable-robotter i udskolingen - oplev et undervisningsforløb, og hør om erfaringerne, hvor eleverne bruger robotterne i arbejdet med at finde løsninger på hverdagsproblemer som vækning, kaffebrygning, lysslukning mm.

Målgruppe Førskole, Grundskole, EUD, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Sune Boye Riis, Lynge Skole | Jacob Kielberg, Shape Robotics
#7451a3 06
10:15 til 11:00
Lær om programmering med kroppen - og Mars
Oplæg
Lokale: C6

Kan man programmere en krop med LEGO MINDSTORMS blokprogrammering? Teknologi kan virke fremmedgørende for nogle elever, men med dette koncept ønsker vi at tage udgangspunkt i det menneskelige i programmering. Konceptet kan let overføres til klasseværelset, men er udviklet til Tycho Brahe Planetariums nye undervisningsforløb om programmering og robotter på Mars. Du hører både om konceptet og ideerne bag, samtidig med at der vil være hands-on eksempler fra forløbet.

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Mads Kring, Tycho Brahe Planetarium | Sara Ernst Kalkerup, Tycho Brache Planetarium
#7451a3 06
11:15 til 12:00
Se lyset - byg et spektroskop
Oplæg
Lokale: C5

Er lys bare lys? Vi skal folde vores egne smartphone-spektroskoper og undersøge forskellige lyskilder. Derudover vil vi perspektivere undersøgelsen af lys til astrofysikernes arbejde med at forstå alt fra Big Bang og de første galakser til stjerner og exo-planeter.

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Mads Kring, Tycho Brahe Planetarium | Sara Ernst Kalkerup, Tycho Brahe Planetarium
#7451a3 06
11:15 til 12:00
Brug mobilen som måleapparat
Workshop
Lokale: C6

Avanceret måleudstyr er en vigtig del af naturfagene, og præcise målinger og talværdier er med til at gøre forsøg i klassen spændende og lærerige. Ved at bruge apps på elevernes egne telefoner kan du give hele klassen adgang til avanceret måleudstyr uden at vælte skolens budget. Kom forbi for at prøve nogle af de fede apps, og få gode ideer til forsøg med hjem til din egen klasse. Deltagerne får en række konkrete forsøg med hjem, der alle anvender mobiltelefonen.

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Casper Lohman Jensen, Clio Online | Jeanette Okkels Klein, Clio Online
#7451a3 06
13:00 til 13:45
Engineering i praksis i naturfagene - micro:bit
Oplæg
Lokale: C4

Få konkret indsigt i, hvordan teknologi og engineering kan blive en del af den naturfaglige progression i skolen. Du får desuden inspiration til, hvordan micro:bit med forskellige niveauer af udvidelser kan være værdiskabende i denne progression samt hvilke metoder, der kan understøtte denne proces. 

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Mads Ostermann, Hippomini | Søren Gundestrup, Hippomini
#7451a3 06
13:00 til 14:45
Micro:bit - fra novice til ekspert
Workshop
Lokale: C5

Hvordan får man elever til at arbejde undersøgende og eksperimenterende med en micro:bit? Og hvordan bibeholder man interessen for micro:bit? På workshoppen får du indblik i kodning af micro:bit fra blokprogrammering over JavaScripts til Python. Det er selvfølgelig hands-on. Materialet vil være tilgængeligt på vejentilteknologi.vejenskoler.dk. Du får også tip til, hvordan du finder rundt i junglen af tilbehør til micro:bit.

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Jette Andersen, Vejen Kommune | Søren Tipsmark, Østerbyskolen | Mads Skuldbøl Nielsen, Udviklingskonsulent
#7451a3 06
13:00 til 14:45
Lær at evaluere engineering-kompetence
Workshop
Lokale: C6

I denne workshop bliver du involveret i afprøvning af et nyudviklet evalueringsredskab til brug i forbindelse med problembaseret undervisning som engineering. Vi skitserer baggrunden og behovet for redskabet og instruerer dernæst deltagerne i at afprøve redskabet. Til sidst vil vi diskutere, hvordan og hvornår det kan være meningsfuldt at anvende redskabet i undervisningen. Redskabet består af en beskrivelse af læringsmål, en vejledning til lærere og et konkret instrument i form af en tredimensionel rubric til brug i undervisningen. 

Målgruppe Grundskole, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Nina Waaddegaard, Institut for Naturfagenes Didaktik | Jan Sølberg, Lektor, Institut for Naturfagenes Didaktik | Christina Frausing Binau, Astra
#7451a3 06
14:00 til 14:45
Projektdage og engineering i udskolingen
Oplæg
Lokale: C4

På Mølleskolen prioriteres projektdage højt - det betyder, at alle klasser har en hel projektdag om ugen, finansieret af alle fag. Samtidig sættes der fokus på det 21. århundredes kompetencer, i første omgang er engineering og teknologi det fælles udgangspunkt, og ikke fagene. Som model har har skolen valgt at bruge designcirklen. I oplægget får du eksempler på, hvordan skolens overbygning arbejder med engineering på projektdagene, bl.a. novel engineering, Engineering Day og andre designprojekter, både enkeltdagsopgaver  og længerevarende forløb.

 

Målgruppe Grundskole, Gymnasiale uddannelser, Læreruddannelsen
Oplægsholdere: Lotte Thorup, Mølleskolen-Ry | Stine Nielsen, Mølleskolen-Ry | Jeanette Svenning Larsen, Mølleskolen-Ry