Citizen science-projektet ‘DNA på FORKANT’ arbejder med at understøtte og forankre lokale samarbejder om problemstillinger i naturen.
På workshoppen arbejder du med identificering af lokale problemstillinger i dit nærområde, og hvilke mulige samarbejdspartnere, du kan arbejde med. Vi ser på styrker i de lokale samarbejder med virksomheder, frivillige foreninger og interesseorganisationer og arbejder med en simpel model til forankring og udvikling af samarbejdet og undersøgelserne.
Vi giver eksempler på, hvordan gymnasieelever har undersøgt invasive arter for Miljøstyrelsen, hvordan Professionshøjskolen UCN undersøger udbredelsen af løgfrø i Nordjylland, og hvordan SRP-projekter undersøger udbredelse af DNA-spor af truede arter for forskere på Københavns Universitet.