Vi sanser og undersøger træerne omkring os med udgangspunkt i materialet i ‘Mikro Science Festival’-2024. I workshoppen udvider vi aktiviteterne, så du også kan bruge dem i indskolingen. Vi arbejder med at understøtte dit arbejde med science og naturforbundethed, når vi på en legende, sansende og kropslig måde bevæger os ind i træernes verden. Er du lærer i indskolingen, får du gode ideer til, hvordan du arbejder med æstetiske læreprocesser gennem naturundersøgelser næsten uden udstyr. Er du pædagog, lærer eller naturvejleder, får du konkrete ideer til aktiviteter og måder at fordybe dig i træer med både hoved, krop og følelser. Du får også indblik i forskellige materialer fra Naturvejledning Danmark, hvor du kan arbejde videre med naturforbundethed og nysgerrighed.