Hør om en undersøgende undervisningsaktivitet, hvor eleverne arbejder med spørgsmålet: Er drenge bedre til matematik end piger? Bliv klogere på, hvordan ChatGPT og YouTube spiller sammen og bidrager til at give de studerende den overordnede forståelse for, hvad en statistisk analyse indebærer så vel som detaljerne i hvert et skridt. Vi kigger også på, hvordan du som underviser drager fordel ved at stilladsere datasæt, så eleverne stiller fundamentale statistiske spørgsmål: Hvad er repræsentativt? Hvad er en signifikant forskel? Hvad kan vi faktisk stille af forskningsspørgsmål? Og hvad kan vi svare på?