Denne workshop handler om modeller, og hvordan du bruger dem. Gennem forskellige aktiviteter og konkrete undersøgelser bygger du dine egne modeller, som du bruger til at forklare årstider, månefaser og solformørkelse. Modellerne giver en aktiv oplevelse af, hvordan himmellegemerne bevæger sig i forhold til hinanden. Undervejs i workshoppen tager vi hele tiden udgangspunkt i modellerne og fylder flere udfordringer på.
Vi diskuterer udfordringer og fordele ved at bruge modeller i undervisningen i både grupper og i plenum. Hvorfor er det vigtigt for eleverne at lære forskellige typer af modeller at kende, og hvad er de hver især gode og mindre gode til at illustrere?
Workshoppen er lavet med udgangspunkt i en af Science Museernes workshops for elever.