I denne workshop får du praksisnære eksempler på, hvordan du kan bruge den filosofiske samtale til at skabe nogle særlige rammer for fælles udforskning af verden. Gennem samtalerne stimuleres børnenes nysgerrighed og ejerskab til selvstændige og legende undersøgelser. Workshoppen indeholder både oplæg, hands on-aktiviteter og øvelser. Du afprøver samtaleformen, og vi reflekterer i fællesskab over de erfaringer, I gør jer som deltagere.