Selvom piger, ikke mindst højtbegavede, har samme potentiale inden for naturfag og matematik som drenge, ser vi stadig en markant underrepræsentation af kvinder i STEM-fagene. ‘Begavet med Glæde’ inviterer til en paneldebat, hvor fire eksperter deler deres indsigt i barriererne og konkrete værktøjer til at støtte pigers vej ind i naturvidenskab og teknologi. Få praktiske strategier med hjem til at identificere og støtte højtbegavede piger, skabe inkluderende læringsmiljøer og nedbryde kønsstereotyper i uddannelsesvalg.