På workshoppen tager vi udgangspunkt i citizen science-projektet ‘Next Generation Lab’ og det tilhørende undervisningsforløb ‘Fortidens Fingeraftryk’, hvor elever varetager en væsentlig del af produktionen af forskningsdata.
Bearbejdning og tolkning af data er en central, men ofte overset del af den videnskabelige proces, når forskning og forskningsmetoder formidles. ‘Next Generation Lab’ tilbyder en relevant kontekst og tilknytning til virkelige, samfundsrelevante problemstillinger til elevernes undersøgelsesbaserede dataarbejde.
Vær med til praktisk at afprøve forløb og materiale til bearbejdning af projektets data og diskutér, hvordan elever gennem undersøgelsesbaseret undervisning kan komme tæt på reel forskningspraksis, blive engagerede og opleve ejerskab og interesse for forskning.