Masseeksperimentet 2023 og 2024 bød på nye overraskende resultater, fra nye arter af bjørnedyr, en helt ny viden om vores måde at sortere plastaffald på til antallet af bukser en dansk teenager har. Kom og hør om resultaterne og hvordan du kan inddrage dem i din undervisning – knyttet til de mange aktiviteter der blev udarbejdet.
Masseeksperimentet 2025 handler om jordens sundhed. Eksperimentet bliver verdens første kortlægning af jordsundhed i et helt land, og den vil dække meget andet jord end landbrugsjord. Kom og hør Mogens Humlekrogh Greve fra Aarhus Universitet fortælle om, hvorfor Masseeksperiment 2025 er så vigtigt, og vær med, når vi afprøver nogle af de nye undersøgelser.