Historien viser os, at teknologiske fremskridt ændrer kompetencer. Da trykpressen kom, blev munkenes kopiering af tekster overflødig. Da bilen erstattede hestevognen, lærte vi at styre i stedet for at piske. Nu står vi overfor AI – men hvad mister vi, og hvad vinder vi?
Hør med, når vi i dette oplæg udforsker AI’s rolle i undervisningen og dens potentiale til at omforme læring. Hvilke opgaver bliver overflødige? Hvilke nye kompetencer bliver afgørende? Med AI kan dine elever interagere med forskere, generere kode og designe egne læringsforløb, men hvordan ændrer det din rolle som lærer? Bliver du en guide, en kurator af viden, eller noget helt tredje?
Vi ser på konkrete eksempler, hvor AI kan differentiere undervisningen, automatisere trivielle opgaver og frigøre tid til det væsentlige: at tænke, udforske og skabe. Hvordan bevarer vi det nysgerrige menneske i en verden, hvor AI kan give alle svar? Og hvordan designer du en undervisning, hvor dine elever sætter deres eget præg på læringens indhold og form?
Kom og få inspiration til, hvordan du kan navigere i det nye læringslandskab og sikre, at du ikke bare følger AI’s udvikling, men former den til fordel for dine elever og fremtidens samfund.