At tilegne sig naturfaglig viden gennem tekster er helt uomgængeligt. I den undersøgende undervisning finder eleverne viden og teorier, som de anvender til at forklare observationer, efterprøve hypoteser og konkludere på undersøgelser. En faglig velfunderet undersøgende undervisning kræver, at eleverne er dygtige til at læse naturfaglige tekster – også på egen hånd.
Allerede i indskolingen kan du lægge grunden til succesfuld tekstlæsning. Vi viser eksempler fra praksis på, hvordan du med enkle sproglige redskaber gør eleverne i stand til at læse tekster med fagligt udbytte. Vi viser dig et eksempel på, hvordan en progression i tekstlæsning gennem skoleforløbet kan se ud. Undervejs i oplægget afprøver du redskaberne, og du får ideer og inspiration med hjem til egen undervisning.