Med den kommende nye naturfagsprøve efter 9. klasse stilles der krav om, at elever i tekstsvar beskriver observation og fænomener og forklarer sammenhænge og årsager. En sådan måde at bruge sprog på ligger ikke alene langt fra det mundtlige sprog, men også fra skriftsprog i andre fag. Kom og hør, hvordan du som naturfagslærer kan lære eleverne at beskrive og forklare naturvidenskabeligt. På oplægget vil du lære, at du allerede i indskolingen kan lægge grunden til, at eleverne gradvist lærer den mere abstrakte måde at bruge sprog på, som kræves i udskolingen. Hør hvordan det kræver, at naturfagsdidaktikken gentænkes sådan at fag og sprog integreres på en måde, der gavner elevernes faglige udvikling.