Det er heldigvis ikke alle gymnasieelever, der passer ind i resultaterne af de undersøgelser, som EVA og CONCITO har lavet. En stor del af gymnasieeleverne udtrykker ganske vist, at de ikke orker høre mere om klima og grøn omstilling, men der er også eksempler på elever, der arbejder aktivt med at få bæredygtighed til at fylde mere i deres uddannelse, og som ønsker at udvikle løsninger i forhold til klimaudfordringen. Kom og hør, hvordan elever og studerende kan være stærke drivkræfter for forandring af uddannelserne, og om vigtigheden af, at gymnasierne er parate til at lytte, og at lærernes kompetencer matcher elevernes ønsker. I UBU-partnerskabet for gymnasierne arbejder vi med efteruddannelse af dig som lærer, så du er godt klædt på.