Denne paneldebat udforsker udfordringerne ved Åben Skole med fokus på, hvordan formaliseringen af samarbejdet med eksterne læringsmiljøer som fx naturcentre, museer og planetarier kan reducere lærernes initiativ og råderum. Mens Åben Skole har fremmet brugen af disse miljøer, har centraliseringen af indsatsen måske skabt en sårbarhed, nu hvor det politiske fokus måske er ved at flytte sig.
I sidste ende er det klassens lærere, der har ansvaret for undervisningens indhold, så hvordan skaber vi et ligeværdigt samarbejde, hvor eksterne læringsmiljøer fungerer både som læremidler, der anvendes fleksibelt, og som grundlag for langvarige og forpligtende samarbejder? Modereres af Thomas Ziegler Larsen