I projektet ‘Elever som trafikeksperter’ integreres naturfagsundervisning med virkelige trafikprojekter. I et samarbejde mellem Engineer the Future og Trafik i Børnehøjde udvikles et undervisningsmateriale, baseret på engineering designprocessen, der giver skoler mulighed for at samarbejde med kommunale tekniske forvaltninger om at løse konkrete, lokale trafikproblemer. Kom og hør, hvordan erfaring viser, at elever kan udvikle og udføre trafikløsninger, der har en målbar positiv effekt, og hvordan dette i høj grad er motiverende for elevernes lyst til naturfag og til at skabe bæredygtige trafikløsninger for deres lokalområde.