Principperne i diagnostiske analyser til udredning af patienter ved danske hospitaler er en vej til at vise anvendelse af naturvidenskab i praksis og gøre fag som kemi, biologi og bioteknologi nærværende og relevante i undervisningen. Vi har udviklet undervisningsmateriale, du kan anvende direkte i undervisningen på STX og HTX.
Materialet er udviklet for at lave engagerende arbejde med naturfag og vise eksempler på karrieremuligheder, hvor den daglige arbejdsopgave er i laboratoriet med høj grad af specialisering, men som har udgangspunkt i en professionsuddannelse og ikke en universitetsuddannelse.
Vi har udviklet cases, opgaver og praksisforløb omhandlende transfusionsmedicin, genetisk udredning, immunkemiske analyser, cancerdiagnostik og fysiologiske undersøgelser.