Vi fortæller, hvordan digital design og designprocesser skaber motiverende og udfordrende undervisning for talentfulde elever i STEM-fagene. Eleverne arbejder med teknologier som 3D-modellering og grafiske illustrationsprogrammer, og de gennemgår faser som idegenerering, undersøgelse, konstruktion, argumentation og refleksion.
Vi giver eksempler på undervisningsopbygning, opgaver og elevkreationer. Du introduceres til konkrete programmer og værktøjer, som giver dig direkte indspark til egen undervisningen, og inspirerende designudfordringer til elevprojekter.
Du får dele af undervisningsforløbet med hjem til brug i egen undervisning efter oplægget.