Aktion Klima er et nyt fleksibelt læremiddel til problem- og undersøgelsesbaseret undervisning i STEM-fagene med fokus på tre klimaudfordringer: transport, turisme og tøj. Læremidlet består af såkaldte ’didaktiske byggeklodser’, som du kan vælge, tilpasse og kombinere til dine egne unikke forløb af kortere eller længere varighed. Eleverne engagerer sig i og undersøger, skaber og handler på virkelige og aktuelle klimaudfordringer. De oplever derved, at de kan gøre en forskel og bidrage til noget, der er større end dem selv. På workshoppen bliver du introduceret til Aktion Klima, der indeholder en prototype på en forløbsbygger. Du vil prøve at bygge eller tilpasse et klimaforløb, der matcher dine didaktiske intentioner og elevernes forudsætninger. Tag gerne din bærbare/tablet og din kollega med.