Oplev et spændende messeområde, hvor forskellige messeudstillere står klar bag skærmen til at give dig gode råd og vejledning til din naturfagsundervisning.
Trænger du til faglig opdatering og inspiration til din undervisning? Så snyd ikke dig selv for et besøg på messen. Her kan du få konkrete ideer til din naturfagsundervisning og for eksempel afprøve alt det nye grej og få gode råd og vejledning af fagfolk, som har helt styr på mulighederne.
I år er der på Big Bangs online-platform udviklet et spændende messeområde, hvor du let kan navigere mellem alle messeudstillerne. Hver messeudstiller har sit eget messeområde på platformen, hvor du kan lære mere om de respektive udstillere. Den nye platform gør det også muligt at deltage i online videomøder med de mange messeudstillere. Her kan du sparre med messeudstillerne, som sidder klar bag skærmen til at dele inspiration, ny viden, snakke, diskutere og udveksle guldkorn.
Se et eksempel på årets messeområde her.
Vi glæder os til at se dig bag skærmen!
“Messen giver vanvittigt meget inspiration, og den giver os mulighed for at sparre med folk inden for vores eget felt, men også inden for felter, vi måske ikke kender så meget til … På messen kan jeg finde skræddersyede forløb, som jeg bare kan tage med hjem og putte mine elever ind i, og så har jeg måske også fået lidt mere mod på at gå lidt ud over min egen komfortzone.”
Marie Wittorff
Gymnasielærer på Nyborg Gymnasium
Tilmelding: Bliv messeudstiller
Skal jeres firma, forening eller organisation være messeudstiller til Big Bang 2021 online? Så læs mere, og tilmeld jer her