Gå til hovedindhold

Oplæg

Kom og hør, hvordan vi, ved hjælp af eksternt samarbejde og problembaseret læring, øger elevernes kompetencer frem mod de flerfaglige naturfaglige prøver. Kirkebjerg Skole og Naturcenter Amager Strand har indgået et samarbejde om problembaseret og undersøgende feltarbejde i forbindelse med projektet: Algeopblomstring i lagunen på Amager Strand. Gennem problembaseret læring og feltundersøgelser, har eleverne i fire klasser (to naturvidenskabelige og to globale) skabt et fælles naturfaglig projekt.

Oplægget vil gennemgå elevernes proces - fra idéer til problembaseret læring, og hvordan elevernes guides til selv at skabe en struktur for det undersøgende feltarbejde samt samarbejdet mellem skole og ekstern samarbejdspartner. Desuden vil vi se på fordelene ved, som faglærere, at indgå i et samarbejde med en ekstern samarbejdspartner, der har andre ressourcer og anden viden end vi har på skolen.

Deltagerne vil få et indblik i, hvordan problembaseret læring kan foregå samt hvordan ressourcerne fra eksterne partnere kan indgå i arbejdet med undersøgende feltarbejde.

Oplægsholder(e)

Maiken Gagnér Saadi, Kirkebjerg Skole
Magle Nydal, Kirkebjerg Skole
Pernille Haugaard Jensen, Skoletjenesten / Naturcenter Amager Strand

Hvornår

Torsdag, marts 19, 2020 - 14:00 til 14:45

Hvor

C6

Målgruppe

Grundskole