Hvor gammel skal en hovedlus være, for at den er klar til at formere sig? Hvorfor ’skærmer’ børn – og hvad har det at gøre med, at børn og unge fravælger naturvidenskaben? Og hvad gør vi, når eleverne afsporer undervisningen og sætter spørgsmålstegn ved hele det videnskabelige fundament for viden?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som deltagerne fik besvaret på Big Bang 2022. Tre passionerede og vidende foredragsholdere kom rundt om nogle af tidens store emner inden for det naturvidenskabelige felt.
Årets keynote speakers på Big Bang-konferencen 2022 var naturformidler Vicky Knudsen, biolog og Dr. Pæd Theresa Schilhab samt astrofysiker på DTU Space Michael Linden-Vørnle.
Vi skal forstå, hvor fed stribetægen er
Vicky Knudsen er biolog og ornitolog og har været kåret som Danmarks bedste naturformidler. Hun er især kendt for TV2-programmet ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ og det ugentlige P1 program ’Vildt Naturligt’.
Hun har selv haft det svært med at bruge for meget tid på at formidle, hvor skidt det står til for den vilde natur, for der er rigeligt med dårlige nyheder hver eneste dag, mente hun:
“Vi står i en biodiversitetskrise, men det kan være utrolig svært at se, da naturen har haft det skidt i mange år. Hvis man virkelig skal lære at holde af alle de fantastiske arter der er derude, så skal det først og fremmest ske igennem nysgerrighed og fascination. Når man kigger nærmere på en art, og begynder at overveje hvorfor den ser sådan ud og hvad den kan, så åbner evolutionen op for en sand skattekiste af vilde fortællinger. Og når først man lærer arterne bedre at kende og fascineres af dem, så får man også helt automatisk lyst til at passe på dem,” forklarede Vicky Knudsen.
Generelt ønskede hun, at der var mange flere feltture ud for at se naturen helt tæt på, fremfor at sidde i et klasselokale og høre om det obligatoriske pensum:
”For det er altså svært at forstå, hvor fed giraffen – eller snogen, stribetægen og strandengen – er, hvis man aldrig ser den i virkeligheden,” sluttede hun.
Naturvidenskaben ud af elfenbenstårnet
Biolog Theresa Schilhab, der også har en doktorgrad i pædagogik, mente, at det var nødvendigt, at vi vendte vrangen ud på undervisningssystemet i Danmark – for skolesystemet har sejret sig selv ihjel:
”Engang var det nødvendigt, at eleverne fik tid væk fra det manuelle arbejde og mulighed for at lære matematik og lære at læse – de skulle væk fra marken og ind i skolebygningen for at have ro til at tænke. Men nu er behovet vendt på hovedet. Undervisning er i dag i høj grad tilrettelagt efter den allermest niche-orienterede del af vores biologisk funderede kapacitet for læring: nemlig forestillingsevnen og det at lære gennem den sproglige stimulans. Som når en lærer står og ’taler på dig’, som man siger på nudansk. Det er en eksklusiv og specialiseret læringskapacitet, som tager ufattelig mange år at opøve,” sagde Theresa Schilhab.
Ikke mindst naturvidenskaben har bygget sig selv ind i et utilgængeligt elfenbenstårn, mente hun. I stedet burde vi tage menneskers biologiske læringsapparat alvorligt:
”Børn og unge skal i langt højere grad stimuleres via et kropsligt engagement, så læring går gennem genkendelse med kroppen. Det er oplagt at inddrage naturoplevelser i naturfagsundervisningen – og det stiller krav til, at lærerne kan rammesætte oplevelserne,” sluttede Theresa Schilhab.
Naturvidenskaben under pres
Også astrofysiker Michael Linden-Vørnle kom i sit oplæg ind på undervisernes rolle i en tid, hvor naturvidenskaben er under pres:
”Det er er et paradoks, at selvom vi i den digitale tidsalder har stadig større adgang til viden, er det på sin vis blevet sværere for forskere og undervisere at formidle og diskutere naturvidenskabelige metoder og resultater i offentligheden. Kreationisme-diskussionen, debatten om hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte og skepsis mod corona-vaccinerne er nogle af de oplagte eksempler. En af udfordringerne er, at vi i naturvidenskaben ikke kan udtrykke os i absolutte vendinger. Det giver rum for fortolkning, alternative forklaringer og konspirationsteorier,” sagde Michael Linden-Vørnle.
Én udfordring er, at en del forskere og undervisere oplever, at det er svært at navigere i en virkelighed skabt i bobler i sociale medier. En anden problemstilling handler om, at mange mennesker ikke har en forståelse for forskningen, mente astrofysikeren:
”Hvad laver en forsker egentlig, når hun er på arbejde? Vi bliver nødt til at bruge noget krudt på at lære vores børn og unge, hvad forskning og videnskab egentlig er,” sagde Michael Linden-Vørnle.
Selv er han en entusiastisk formidler af naturvidenskaben til mange forskellige modtagere. Blandt andet har han deltaget i en række kortfilm om verdensrummet og solsystemet målrettet højtbegavede børn i indskolingen.
