Tillykke!

Dit oplæg skal med på Big Bang-konferencen 2022!

Bigbang oplæg 2022

Nu går den store programlægning i gang, og derfor skal vi bruge så detaljerede og korrekte oplysninger om dit oplæg som muligt.
Derfor beder vi dig om at indmelde dit oplæg en gang til. Formularen, du nu skal udfylde, indeholder flere spørgsmål og kan tage lidt længere tid at udfylde.

Du har sikkert været i kontakt med din sporholder, og I har sammen aftalt om oplægget skal rettes til, eller om det er klar til indmelding, som det er. Er det klar, kan du nøjes med at kopiere den tekst, du udfyldte ansøgningsformularen med i første omgang. Du finder din oprindelige tekst i den bekræftelsesmail, du modtog efter, du havde sendt ansøgningen med dit oplæg. 

Den tekst, du skriver om dit oplæg nu, er den, der vil komme i programmet. Derfor skal teksten være fængende, og ordlyden på tværs af oplæggene skal være ens.

Vi har skrevet et par gode huskeråd til, hvordan du gør din tekst program-klar: 

Big Bangs gode råd til oplægstekster: 
  • Skriv kort, præcist og direkte til deltagerne, så teksten er letlæst
  • Vær skarp på, hvad din deltager får ud af at komme til dit oplæg
  • Teksten skal handle om det, der faktisk kommer til at ske på dit oplæg, ikke så meget om baggrunden herfor
  • Skriv altid i ‘du-form’
  • Skriv altid i nutid
  • Skriv indbydende og engagerende
Eksempel: 
  • “Vi stiller skarpt på muligheder og udfordringer for gymnasielærere ved at bruge historiske kilder til at lave undersøgelsesbaseret undervisning i matematik, fysik og biologi. Vi giver eksempler på tværfaglig undervisning med brug af kilder, hvor du udforsker potentialet ved at bruge kilder i en undersøgende tilgang, der har det formål, at eleverne reflekterer over faglig viden og tværfaglig kontekst”
Skip to content