Gå til hovedindhold

Workshop

Bliv klar til at fermentere med dine elever i madkundskab, biologi og natur/teknologi. På denne workshop kommer du tæt på mikrobiologien og de kemiske processer der sker, når vi manipulerer med maden. Der er desuden fokus at lære eleverne nye faglige begreber og metoder som begrebskort, der danner den røde tråd gennem hele forløbet.

På workshoppen laves sauerkraut, og du vil smage på forskellige fermenterede produkter som fx kimchi, kombucha og surdejshvedebrød. Med dig hjem får du egne produkter samt færdigt undervisningsforløb.

Fermentering dækker over forskellige ældgamle konserveringsmetoder, som er kontrolleret forrådnelse. Her optimeres forholdene for de mikroorganismer, fx mælkesyrebakterier, som står for fermenteringen. Det er væsentligt at kende de optimale vækstbetingelser for de mikroorganismer, som laver fermenteringen fx temperatur, iltforhold og salttolerance. Mikroorganismerne gør mere end at forlænge holdbarheden - de giver også nye smage og konsistenser til fødevaren.

 

Oplægsholder(e)

Anna Klöcker Jepsen, Utterslev Skole

Hvornår

Tirsdag, april 2, 2019 - 16:15 til 17:00

Hvor

C2

Målgruppe

Grundskole
Læreruddannelsen