Fokus på teknologiforståelse

Big Bang 2021 online sætter fokus på teknologiforståelse. Digitale teknologier påvirker i stigende grad vores hverdagsliv, fællesskaber og samfund. Men hvordan klæder vi børn og unge på til at leve gode og meningsfulde liv i denne digitale samtid?

Viden om teknologi er ikke længere et tilvalg for den enkelte person, men nærmere et grundvilkår for at klare sig i verden. Derfor har Big Bang 2021 online sat teknologiforståelse på dagsordenen. Der er tale om en række spændende oplæg, hvor blandt andet keynote-speaker Ole Sejer Iversen vil tage deltagerne med en tur rundt i den teknologiske verden.

Digital samtid

Vi kender alle til de problematikker, der kan opstå i kraft af den digitale verden, vi lever i. Det kan vise sig i børn og unges kompetencer og dannelse, og derfor er det vigtigt at være på forkant, så problemerne kan tages i opløbet. Samtidig er det vigtigt at have viden om, hvordan man kommer de digitale udfordringer til livs i undervisningen, så den ikke spoleres af teknologi.
Det vil Big Bang 2021 online naturligvis gerne støtte op om, og derfor er der planlagt adskillige oplæg, en keynote-speaker og workshops om netop teknologiforståelse og de medfølgende udfordringer.

Keynote om teknologiforståelse

I år kan deltagerne opleve keynote-speakeren Ole Sejer Iversen, professor og leder på Center for Computational Thinking & Design på Aarhus Universitet, som vil give et indblik i ny forskning på området, samtidig med at han præsenterer de udfordringer, det kan være hos børn og unge, som påvirkes meget af teknologi i hverdagen. Fokus vil særligt ligge på teknologiforståelsesfaglighedens kompetenceområder i forhold til børn og unges kompetencer, dannelse, demokratiske borgerskab og ligeværd. Deltagerne kan opleve Ole Sejer Iversens oplæg ‘Teknologiforståelse ér dannelse i en digitaliseret samtid’ den 24. marts kl. 15.00-15.45 på livescenen Huset.

Relevante oplæg

Udover oplægget Ole Sejer Iversens oplæg byder Big Bang 2021 online også på yderligere oplæg, som giver en masse gode råd til, hvordan man som lærer kan kombinere digitale teknologier og den gode undervisning. Følgende kan opleves:

  • Programmeringsværktøjet Scratch introduceres på Satelitterne ved oplægget ‘Spor 1 – Elevers interesse i Scratch-kodning’ d. 24. marts kl. 10.00-10.30.
  • Lær at kode med micro:bit ved ‘Spor 2: Micro:bit i undervisningen’ på Satellitterne d. 25. marts kl. 10.00-10.30.
  • For de mere øvede er der mulighed for at bygge egne robotter, droner og lamper ved ‘Spor 6: Micro:bit for øvet’ på Satellitterne den 25. marts kl. 10.45-11.15.

FØLG BIG BANG

KONTAKT

Big Bangs sekretariat
+45 24594454

kontakt@bigbangkonferencen.dk 
CVR: 32509444
EAN: 5798000560789

Big Bangs bobler

Få et værksted

Har du en idé til et spændende hands-on værksted? Så er det nu, du skal ansøge om at få et værksted til Big Bang 2021.

Deadline er d. 1. november 2020.

Har du noget på hjerte, og har du lyst til at være oplægsholder?

Så er det lige nu, du skal ansøge om at afholde et oplæg, en workshop eller paneldebat på Big Bang 2021. Ansøgninger skal tage udgangspunkt i et af de 11 spor.

Deadline er d. 30. september 2020.