Gå til hovedindhold
Aftenarrangement - Big Bang 2018 - @Astra - Foto: Jacob Due

Der var lagt op til et brag af en festaften ved årets Big Bang-konference. Tirsdag aften bød på lækker tre-retters middag, underholdning, musik og dans samt plads til netværk og hyggeligt samvær. Aftenarrangementet blev afholdt i Hal B i Odense Congress Center.

Tidsplan og program

18.00 - 18.30 // Ankomst til aftenarrangementet 

18.30 - ca. 22.30 // Tre-retters middag. Mellem hovedret og dessert var der sæbebobleshow.

Ca. 22.30 - 01.00 // Festen blev flyttet ud i Glascafeen, hvor en dj sørgede for dansevenlig musik, samt i Vandrehal 1, hvor de rolige omgivelser bød til netværk og afslappet samvær

01.00 // Arrangementet sluttede

Sæbebobler er ikke kun for sjov

Sæbebobler er flotte, magiske og fortryllende. Men de er også en fantastisk vej til at dykke ned i videnskab inden for mange fagdiscipliner og på alle uddannelsesniveauer. Showet var en kombination af seje tricks, faglig fordybelse, æstetisk nydelse og ren fascination i bobleform. Showet var skabt i et samarbejde mellem Idefu og Soapbubble.dk, som siden 2008 har formidlet naturvidenskaben i sæbebobler for alle aldersklasser.

Til daglig udvikler Martin Aggerbeck fra Idefu naturvidenskabelig formidling, hvor det komplicerede bliver gjort forståeligt og tilgængeligt gennem fysiske og sanselige aktiviteter. Han har bl.a. været ansvarlig for nuværende sæbebobleudstilling og -show på Experimentarium.

Karl-Otto Markussen er lektor i matematik ved læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon. Det eksperimenterende, dialogiske og undersøgelsesorienterede er centralt for hans arbejde i faget - både digitalt, konkret og abstrakt.

Martin og Karl-Otto er en del af Soapbubble.dk, som siden 2008 har formidlet naturvidenskaben i sæbebobler - på alle niveauer fra 0. klasse til universitetsstuderende.