Gå til hovedindhold

Workshop

Forsøgsportalen testoteket.dk præsenterer nu endnu flere forsøg til ungdomsuddannelser, udskoling og mellemtrinnet. Prøv nogle af de nye forsøg og få indblik i teknologien i forsøgene. Hør også om, hvordan du kan implementere frihedsgrader i undervisningen og styrke elevernes arbejde med variable.

Testoteket er en online forsøgsportal, hvor næsten 200 forsøg ligger frit tilgængelige. Forsøgene tager udgangspunkt i hverdagsfænomener og er beskrevet med vejledninger og videoer. Forsøgene indeholder altid et element af teknologi og brug af teknologisk udstyr, og støtter således op om elevernes brug af og forståelse for teknologi.

Testoteket indeholder endvidere redskaber, der guider læreren i at benytte frihedsgrader i undervisningen, så arbejdet med ‘Fra forsøg til naturvidenskabelig arbejdsmetode’ understøttes. Der er også værktøjer til eleverne, hvor de guides i at bruge variable i forsøgene, ligesom der er inspiration til konkrete variable i hvert forsøg.

De mange nye forsøg i Testoteket er dels nyudviklede forsøg til temaet 'Store opdagelser' og fejringen af 200-året for H.C. Øresteds opdagelse af elektromagnetismen. Og dels forsøg fra Fysikbasen og Hverdagsfysik, som Testoteket har et samarbejde med. En del af de nye forsøg er målrettet ungdomsuddannelserne, men mange kan også benyttes på mellemtrinnet og i udskolingen. 

 

Oplægsholder(e)

Lene Christensen, Astra
Søren Storm, Undervisningsfysik
Kasper Berthelsen, Gribskov Gymnasium

Hvornår

Onsdag, marts 18, 2020 - 11:15 til 13:00

Hvor

C1

Målgruppe

Grundskole
EUD
Gymnasiale uddannelser
Læreruddannelsen