Bæredygtigheden helt i front på Big Bang

Glade deltagere til Big Bang

I 2022 satte Big Bang for alvor bæredygtighed i centrum på konferencen. Det afspejlede sig både i programmet, i konferencefaciliteterne og i de miljø- og klimamæssige valg Big Bang traf for, hvordan eventet blev afviklet. 

Aktive bæredygtige valg  

Den grønne omstilling kræver, at vi alle ændrer vaner og aktivt tilvælger løsninger med mindre miljø- og klimabelastning. Big Bang satte i 2022 turbo på arbejdet med at gøre konferencen mere bæredygtig, fortalte programleder Louise Lund Bækgaard:

”Vi ville gerne tænke bæredygtighed ind i alle dele af konferencen. Helt konkret betød det for eksempel, at forplejningen blev klimavenlig. Altså med brug af økologiske og i høj grad lokale råvarer i sæson. Der var selvfølgelig mulighed for at vælge vegetarisk, vegansk eller pescetarisk forplejning. Det skulle være lettere for deltagerne selv at træffe mere bæredygtige valg,” sagde Louise Lund Bækgaard.

Odense Congress Center (OCC), hvor Big Bang-konferencen afholdes, lægger også en stor indsats i at tage et miljømæssigt ansvar. OCC havde i 2022 netop opnået miljømærkningen Green Key. For at blive Green Key-certificeret skal et mødested leve op til en liste med flere end 100 separate krav, lige fra affaldssortering og grøn energi til brug af elsparepærer og miljømærkede rengøringsprodukter. 

Bæredygtighed på programmet

Få inspiration til din undervisning om miljø, grøn omstilling natur og klima ved at se præsentationer fra spor 5 her

Du kan også søge på ordet ’bæredygtighed’ for at finde relevante sessioner i andre spor eller ved at klikke her

Omtanke skal mindske klimaaftrykket

Klimabevidstheden gik igen, når det kom til merchandise. Eksempelvis var skriveblokke og muleposer produceret med et så lille klimaaftryk som muligt, og drikkedunke var produceret af sukkerrør – et 100 pct. genanvendeligt materiale. Det var også muligt at aflevere ubrugte nøglesnore, blokke og andet merchandise i særlige kasser i ‘Byttecentralen’, som andre kunne hente og bruge.

Alt trykt materiale var svanemærket – men ambitionen stoppede ikke der, fortalte programlederen:

Vi reducerede i år vores trykte materialer betydeligt. Og på konferencen gik vi live med en ny app, hvor deltagerne kunne sammensætte sit eget program. Det var et skridt på bæredygtighedsrejsen, så vi fremover helt vil kunne erstatte det fysiske katalog med app’en,” sagde Louise Lund Bækgaard. 

Spiselige insekter og live-data fra vindmøller

I 2022 var spor 5, Fremtiden er grøn, dedikeret til miljø, grøn omstilling, natur og klima. Deltagerne kunne her gennem  gennem oplæg og workshops indenfor og udenfor i lavvuen få viden om, hvordan man fx formidler biodiversitet i børnehøjde, skaber god til naturen i skolegården, dyrker melorme med leverne eller formidle viden om vedvarende energi og analysere live-data fra vindmøller via en app. 

Se spor 5 præsentationerne her

Relateret indhold:

Der er en fejl i dine indtastede oplysninger. Prøv igen.
Tak for din tilmelding!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du:

  • Vil have besked, når billetsalget åbner
  • Er interesseret i et smugkig af årets keynote speakers
  • Har lyst til at være den første til at se årets program
Skip to content