Gå til hovedindhold


Skal naturfag være lige så basalt som læsning?

Bør alle børn have en grundlæggende naturfaglig viden - ligesom alle børn skal kunne læse, skrive og regne? Og hvordan fanger man egentlig elevernes interesse? Her kan du høre en række udtalelser fra deltagere på Big Bang-konferencen 2015.

Artikler, blogindlæg og anden omtale

Flere grønne oste
- Sofie Carsten Nielsen, Uddannelses- og forskningsministeriet
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale ved Big Bang-konference den 20. marts 2015 på UCS, Campus i Roskilde.

Naturfagsundervisningen skal være båret af nysgerrighed
- Helle Lauritsen, Folkeskolen
Naturfag skal være sejt og sjovt. Det er det vigtigste. Det var to hovedtalere enige om på Big Bang-konferencen, der begyndte i Roskilde i går. 900 mennesker var tilmeldt, og mange hørte den 19-årige opfinder Emil Bülow og forsker Ann Kaiser tale om motivation.

Få klassens forsøg med på rumrejse
- Helle Lauritsen, Folkeskolen
Du og din klasse kan få et forsøg med ud i rummet, når den danske astronaut Andreas Mogensen skydes derud 1. september i det russiske Sojuz-fartøj for at foretage en masse naturvidenskabelige test. Inden 1. april skal klassen have sendt sit forsøg ind, fortalte astronauten på Big Bang-konferencen i Roskilde fredag.

Virksomheder kan gøre elever interesserede i naturfag
- Helle Lauritsen, Folkeskolen
Mange unge ser naturfagene som autoritære og uden formål for dem selv, men hvis skolen involverer sig i et længerevarende samarbejde med en virksomhed, kan dette ændre sig. Bagefter sagde omkring halvdelen af eleverne, at de kunne se at naturfag havde noget med virkeligheden at gøre, viser resultater fra en kommende ph.d-afhandling.

Ingeniør skaber ny undervisningsmetode
- Laura Engstrøm, Gymnasieskolen
Ingeniøren Ann Kaiser skiftede karriere og blev high school-lærer i fysik og kemi. Nu har hun lavet et praktisk læringsprogram, der er en stor succes. Ofte kan hun ikke få eleverne ud af fysiklokalet igen.

Flyvemaskiner er umulige, og radioen har ingen fremtid
- Anne Boie Johannesson, Gymnasieskolen
Så er årets Big Bang-konference netop overstået. Mere end 900 naturfagslærere fra grundskole til universitet var samlet i Roskilde til to dage spækket med spændende oplæg - både om naturvidenskabsdidaktik og af den nørdede naturvidenskabelige type.

Pecha Kucha - Skal naturfag være lige så basalt som læsning?
- Fra program til Big Bang-konferencen
Bør alle børn have en grundlæggende naturfaglig viden - ligesom alle børn skal kunne læse, skrive og regne? Hvis det er et mål i sig selv, hvorfor så det? Og hvordan opnår vi det? Det spørgsmål har vi stillet til en række personer med relationer til det naturfaglige og naturvidenskabelige uddannelsessystem.

Læs også pressemeddelser fra Big Bang-konferencen

Keynote speakers

I 2015 fandt flere spændende keynote speakers vej til konferencen. Herunder finder du en kort præsentation af dem, samt lidt information om deres oplæg.

Emil Bülow, Danmark
Emil Bülow, vinder af Unge Forskere 2014, fortalte om sine oplevelser i det danske uddannelsessystem og hvordan disse har haft indflydelse på hans indlæring. Han fokusede særligt på, hvordan man som lærer kan skabe entusiasme omkring naturvidenskab hos eleverne.

Ann Kaiser, USA
CEO, ProjectEngin LLC Present og STEM Education Consultant. Modtager af adskillige priser, medlem af diverse STEM arbejdsgrupper og erfaren oplægsholder. Specialist i “Ingeniørens arbejdsmetode som undervisningspraksis”.

Roland Kays, USA
Dr. Roland Kays er direktør på Biodiversity Laboratory på North Carolina Museum af Natural Sciences og professor på North Carolina State University. Han holder et oplæg om den forholdsvis nye metode - citizen science camera trapping.

Jonathan Osborne, USA
Professor i Science Education på Stanford University, Californien. Forfatter og medforfatter af adskillige publikationer. Medlem af 'The NRC panel drafting the framework for the new common core standards in science' og erfaren oplægsholder.

Andreas Mogensen, Danmark
Civilingeniør og Ph.D i rumfart. Danmarks første astronaut, skal på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation. Andreas Mogensen lukker konferencen.